Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 28. oktober 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 28 October 1836.

Det var et smukt, langt Brev De sendte mig. Vignetten af Odense har jeg nu i sort og i Farver, en saadan fik jeg paa Brevet i Dag, Deres Fader sendte mig. Tak ham for hans venlige Ord; da De idag faaer Epistelet, sender jeg intet til ham, De pille de bedste Hilsner heraf og bringe ham. Da nu Provindsbyerne Odense og Helsingør have Deres Brevpapir med Vignetter, kan vi i Kjøbenhavn ikke være ringere og jeg har for i Dag valgt en Prospect af Kongens Nytorv seet fra Theatrets Facade110 . Gaarden tilvenstre med den transparante Uhrskive er Hovedvagten; i den store Hjørnegaard ved Gothersgaden boer Dandserinden Mad: Kretschmer111paa første Sal; i samme Høide, Hjørnet af store Kongensgade, høire Side, boer Jomf. Zrza. Det er alt hvad mærkeligt jeg kan udpege Dem. Statuen har De og Søstrene læst om. Pladsen kommer ellers for i min ny Roman, som neppe faaer Navn af "Graat i Graat". - Af anden Deel har jeg første Kapittel færdig, der skildres vor, vistnok brillanteste Natur-Scene, og som endnu ingen Digter har berørt. Det er Vandringen over Sundet mellem Sjælland og Skaane, naar Isen er lagt til. Svenske Bønder drive Qvæg over, Reisende kjøre og gaae. Forandring af Strøm og Vind, kan pludselig bryde Isen, i en halv Time kan der blive aabent Vande, Iisstykkerne præsses paa hinanden, skrues i Veiret. Sundet synes en forbiglidende Gletsche. Det er skrækkeligt naar Mennesker er derude. Da jeg var i Helsingør saae jeg dette Skuespil og Meislings Pige, som kom paa Isen fra Sverrig, fortalte paa sin Maade den store Fare de havde været i. Min Skildring gjør en gribende Indtryk paa de jeg har læst den for. - Renzos Bryllup har jeg nu omarbeidet til en dramatisk Digtning med Musik af forskjellige Komponister. Nu kan den da ligge 3 a 4 Maaneder hos Cencores og derpaa- forkastes. Hartmann vente vi hjem fra hans Udenlands Reise paa Søndag eller Søndag otte Dage. Jeg har skrevet en Sang til ham, hans Venner ville synge den hos Agent Zinns112 . Fru Hartmann har bedet mig helse Deres Tante Augusta; ved samme Leilighed kan De bede hende skrive mig til. Jeg har nu ogsaa Gigt i Hænderne og i Fødderne. Fru Drewsen siger det kommer af mit Vellevnet.

[Nogle Linier af Brevet er her skaaret bort].

Ved denne lutherske Fest113 skulle nu alle Mennesker, ligesom i katholske Lande gaae med Kors, men her hænge de paa Brystet. Kors og Tegn vente alle i disse Dage paa. Jeg er fornøiet med at faae Tegn til Langelinie. Alle mine ældre Venner ere blevne til noget, Collin, Ørsted114 & & - Det hele faaer ellers Udseende af en Hoffest og gamle Morten vil vist glæde sig i sin Grav. Den anden Festdag er jeg mellem de Syngende i Universitets Bygningen, Texten er af Øhlenschlæger115 og ret smuk, hvad skal man skrive? Musikken af Jensen har vist stor Virkning. - Professor Jensen har nu fuldendt mit Portræt, det er særdeles heldigt. Sidste Uge har det været udstillet i Kunstforeningen og Alle satte det ved Siden af Jensens berømte Portræt af Troels Lund116 , der bestemt er det bedste han har malet. Damerne sade paa Stole rundt om, med Kikkerter, og saae paa Digteren, der virkelig der, seer høist genial ud! jeg finder - deilig. Og tænk Dem da, at hos Collins siger Louise jeg har seet Dem see meget bedre ud for her har De Deres "skave Ansigt." (Kjøbenhavnsk Talemaade). Naa, jeg er glad, kan jeg saaledes komme til Efterkommerne. "Den Gjerriges Datter"117 bliver mesterligt spilt af Fru Heiberg. "Den Gjerrige": Rosenkilde, er ikke god. Holst derimod fortræffeligt. Første Aften vandt det stormende Bifald, tredie Gang blev det næsten udhysset. Jeg ynder det ikke! Det er æstetisk uskjønt, men har megen Theater Efect og naar det Æmne skal behandles, saa er det godt gjort. Schweitserhytten118 gjør ikke Lykke. Faaborg spilte deri, men saa skrækkeligt ud, saa de maatte tage Rollen fra ham og give Kirkheiner; denne synger nu ikke, som hiin og saa hyssede man, skjøndt den første havde ved sit Udvortes der, næsten Alle imod sig. Det gjør mig ondt for ham; hans Stemme er virkelig smuk! - Jomf Fjeldsteds119 Ansigt er uden al Bevægelse og tager sig derfor ikke saa godt ud i Søvngjængersken. Sylphiden gives om 14 Dage, en ganske ny Skov?Decoration er malet dertil. Hillerup er jo kommet her tilbage. Jeg har ikke seet ham. Ungdommen her taler en Deel om Hillerup og Hempel. Han vinder ikke i sine ældre Dage. Man taler om at Carl Bagger skal i Hillerups Sted hos ham120 .

Oehlenschlæger er da ikke blevet Etatsraad ved Reformations Festen, ved de to Formælinger blev han ogsaa forbigaaet. Schønberg, Marschalats Secretairen er bleven Etatsraad. De taler i Deres Brev om min Roman, og gjør mange feilagtige Gjætninger; Gouvernanten har De sat Dem for at finde ganske utaalelig og det er hun slet ikke, Stakkel! næsten et Aar har hun levet ene og alene ved Thevand, det var alt hvad Flid kunde skaffe hende; hun var i sin Ungdom ved Trampes121 Troup i Odense, men forlod det, paa Grund af sine moralske Anskuelser. Der seer De, det er en respectabel Pige! De spørger om det er Christian der bliver saa ulykkelig, og jeg maa svare ja. "Det er dog mærkværdigt", sagde Jette Wulff da jeg læste hende sidste Capitel af første [Del] hvor de har meget tilfælles med Jules Janin122 , hans sidste Roman er et [Mester]værk og jeg synes at høre ham i Deres Roman! Vidste jeg nu ikke meget godt, at De slet ikke kan fransk vilde jeg sige: han har studeret Jules Janin, ligesom Hertz studerede Baggesen, men De er original, som Jules Janin og det forbauser mig at to Digtere, saa langt fra hinanden, ganske føle og tænke eens!" - Sidste Capitel i første Deel, er forresten kun en Efteraars Scene i Nyhavn, som jeg hver Dag kan opfatte den. Skibsdrengen sidder i det vaade Tougværk, den kolde Tøesnee falder og i Huset tæt ved er Børnebal. Men hvorledes aabenbare det Hele sig? Ja det er Knuden. Min Skipper Peter Vik, siger selv Lieutenant Læssøe, er ganske vittig! Ham vil alle Gode holde af og altsaa har han Deres og Familiens Gunst. Min Skildring af Broholm er vistnok original. Nu skal jeg have fat paa Odense. Sidste Gang satte jeg kun noble Scener [ind] alligevel skelede man ondt, nu skal jeg skele! der skal komme mange morsomme Characterer ! - men nu nok herom! [Det glæder] mig at den lille Knudsen saa venlig tænker paa mig [ ] min ædle Frøken Schleppegrel, sender De mig aldrig [....] ser De Ida Hansen da siig at jeg tænker ret venligt paa [hvor] smukt hun lavede Kaffe til mig, hvor kjærlig og g[od hun] altid var og at jeg ved Bordet fik Lov at være [ ] Længe har jeg ikke følt mig saavel, som nu! Hele Sommeren var jeg i Grunden syg; nu har jeg begrebet Klimaet og klæder mig som Grønlænder jeg er i Uldent saa man vil gyse ved at høre det gennemgaaet og saa har jeg faaet en smuk Klook, som jeg kan drapere mig med, lapse lidt, thi jeg er ung, føler mig lapseung, nu jeg er rask! Op og ned af Østergade gaaer man! "Seer Du! Det er Digteren!" hvidske Damerne og saa "skaver man sig". - I næste Uge skal vi have stor Concert i Foreningen for de mange berlinske Professores123 her er! Skade at Deres Fader ei blev saalænge! saa god Concert, som i Foreningen faaer man dog ingensteder og denne Gang har jeg faaet bragt istand at vi faae et Chor af Norma med det Thema hvortil jeg har denne Sang: hun er saa hvid min Hjertenskjær! - De kan tro, jeg skal skjære igjennem. Siig Deres Fader, at jeg har været i Stadt Lauenborg, men at der ingen Kalosker var, ellers havde de strax gjemt dem: han maa have glemt dem et andet Sted. Han lovede mig Ørebækkelunde, tør jeg uden al for stor Uforskammenhed huske derpaa. Det lille fremstaaende Huus, med Renden ned ad Muren, skraaes over for Jomf: Jensinius, vil jeg rigtignok heller have, det kunde de jo paa en fiin Maade sige Faderen. Jeg vilde saa gjerne have just Heggen hvor man seer Vandrenden; thi det er dog oppe i den mine Forældre havde deres semiramiske Have og som nu gjør Virkning i den ny Roman. Hils Deres Moder og alle Søstrene. Caroline skulde forfløttes nogle Uger til Kjøbenhavn, for at bruge Munterhed, som Brøndcuur ! Bedstemoder kunde ogsaa nok reise, naar bare Tanten fattede det Forsæt, at gjøre Arangementet i kortere Tid end Reisen varer! Siig det vil ogsaa være særdeles interessant for den liden Smut124 ! Klap ham en halv Gang fra mig! Hils isærdeleshed [....] Deres broderligt hengivne E. S.

Kaja Plum og hendes Frøken Søster sige De, at jeg ret ofte tænker paa dem, i min nye Roman skal jeg see at anbringe deres Lysthuus i Odenseaae, jeg husker det godt fra gamle Dage, da det lille Skib hang der under Loftet125 . - Kornblomst Krandsen Kaja gav mig har jeg endnu, den er visnet, men som hos Novalis staaer endnu de blaa Blomster for mig og skulle blomstre i min Digtning.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus