Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 12. december 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 12 December 1860

Kjære, naadige Frue!

De tilgiver at jeg saasnart efter at have skrevet, kommer igjen med en Skrivelse, men jeg vilde gjerne at De skulde have denne før De glædede mig med Brev; tør jeg ikke nok udtale at det falder mig beqvemt, om Deres Naade tillader det, at jeg imorgen otte Dage, kom til Basnæs. Jeg vil være i Korsør Torsdag den 20de, dersom Vognen der maatte hente mig om Formiddagen saaledes at jeg ved Frokosttid Kl 12 kunde være i deres Kreds. Det er grueligt tidligt paa denne Aarstid at gaae med Morgentoget, man maa da op omtrent Klokken fem, jeg tænkte derfor at gaae med Aftentoget om Onsdagen lige til Korsøer, sove der og altsaa Trosdag Formiddag Klokken 9-10, kjøre til Basnæs. Er deres Naade saa god og venlig aat sende mig et Par Ord, som jeg faaer Søndag eller Mandag, for at jeg kan vide om min Plan finder deres Bifald. her er saa graat og uhyggeligt inde i Byen og da jeg ikke før første Januar kan faae min Bolig indrettet, mine Bøger og andre smaa Nødvendigheder om mig, saa er jeg endnu som paa Reise og glæder mig derfor til at komme afsted til velsignede Mennesker og Juleglæde. - Brev til mig bedes sendt enten her til Hotel d'Angleterre eller til Excellensen Collin, Amaliegade No 9. Deres Naades

taknemlig hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus