Dato: 25. december 1860
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

348. Fra E. og Henriette Collin.

25/12 60.

Vi haabe, at feire d. 6te Januar (hos os) og vente sædvanlig Assistance af Dem.

Det var ellers et ualmindelig godt Brev, som De her skrev til mig428––

Jule-Aften gik som sædvanlig iaftes hos Fader, som ogsaa var ret flink. Der er aldeles intet Nyt, som jeg kunde fortælle Dem, uden at den gamle Rikke Cold er død efter mange Lidelser. Jeg maa nu see at faae Jette til at føie saameget til, at der kan blive et Brev ud af det. Jeg har endnu bestandig Terminsorger. Deres E. C.

Terminssorger har jeg ikke kjere Andersen og hvad jeg har af andre Sorger skulle jo forsvinde i den store Juleglæde naar vi kun rigtig kunne tage imod den med den rette Troens Glæde. –

Det er dog tungt med den stakkels Frue paa Basnæs'ndash;hun lider vist meget og intet Menneske kan gjøre det ringeste for hende'ndash;den Slags Sindssygdom er dog et forfærdeligt tungt Kors!–

Jeg kan tænke mig den forunderlige Stilhed der omgiver Dem og der­som Frugten af denne Ro skulle blive en alvorlig Digtning saa var det jo deiligt for Dem og os.

Julen gaaer som sædvanlig i Familien'ndash;kun med429 den store Forskjæl mel­lem før og nu at de som dengang vare de Ældre ere nu de Gamle og Børnene ere avancerede til de Unge, men det Liv og den Munterhed som dengang sprang af en (for Dem og mig undertiden altfor) sprudlende Kilde den springer ikke længer'ndash;savnes nu fordi der ikke er kommet noget istædet­ for'ndash;De veed at en almindelig Samtale om en eller anden almindelig Gjenstand af almindelig Interesse'ndash;har aldrig kunnet trives i de store Familieselskaber, hvær taler lidt med sin Nabo og kun fra den unge Side af Bordet høres enkelte stærke Udbrud af Latter'ndash;og den er jo deilig at høre.–Jonas tilbringer sine Juledage paa sit Værelse fordybet i store Knokler af Heste og Køer'ndash;hans Ønskers Maal troer jeg for Tiden er Hovedet af et Svin'ndash;men denne Gjenstand er, navnlig i Julen'ndash;altfor kostbar, det maatte da være at han og jeg sloge os sammen og jeg tog Kjø­det og han Benene.–

Jeg skriver ved Sneens Lys kjere Andersen, men da dette ikke er saa kraf­tigt som billigt, saa maa jeg nu give efter for Mørkets Magt og slutte mine Linier med de bedste Juleønsker for Dem og os Alle

Børnene hilse Deres

Tirsdag Middag Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost