Dato: 28. december 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

349. Til Henriette Collin.

Basnæs ved Skjelskjør den 28 Dec 1860.

Kjære Fru Collin!

I forgaars Aftes modtog jeg Deres Brev indledet af Deres Gemal; Ind­ledningen var saare kort, men maaskee dog lang for ham i Termin Travl­heden. Een Linie deri var udstreget, den beskjæftigede mig en Deel, men jeg kunde dog ikke faae ud hvad der var skrevet, og det havde jeg gjerne, da det altid er piquant at faae fat i, hvad Andre lader slippe paa Papiret og saa strax slaaer ihjel, af een eller anden Grund. Visen han sagde mig der skulde benyttes tænkte jeg da strax paa, ja den klippede mig min Natte­søvn istykker og saa skrev jeg den strax igaar Formiddags, nu har den igen hvilet en Nat, og med dette Brev flyver den i Dag til Dem at De kan over­række Deres Hr Gemal den og han tage Bestemmelse om den skal skrives af eller sendes til Bogtrykkeren, det sidste er det nemmeste; han tager sig nok deraf; jeg haaber at Visen er god. Det var egentligt fra Dem jeg fik Brev og derfor er ogsaa Brevet her til Dem, men Deres Mand har Lov til at troe at det ogsaa er til ham; mit sidste Brev fandt han saa godt skrevet, jeg veed ikke om det er Ironi, nu, saa er dette Brev ogsaa godt skrevet, idetmindste godt meent. Til Jule aften kom her Jürgensens fra Nestved, Mand, Kone og begge Sønnerne, (Deres Fru Neszs Familie); Aftenen gleed ret taalelig hen og jeg fik af Luzie: Basnæs i Papir, udklippet og sammensat og dertil under Glas, det fornøiede mig, kan jeg nu kun faae det store skjøre Stykke heelt hjem. Jeg er meest paa mit Værelse, arbeider mere end jeg gjør det naar jeg er i Kjøbenhavn; foruden Visen til Deres Ssigerfader, har jeg nu skrevet et nyt Eventyr: »De tolv med Posten«; dernæst reenskrevet og omskrevet, en tidligere Historie: »Bispen paa Børg­lum« og endelig oversat og bragt i Vers næsten hele første Act af Le pardon de Ploermel, ikke at tale om fire fem Breve besørgede ud i Verden. Isen ligger langt ud over Bugten her, men ude er aabent Vande; det fryser stærkt og den høie Snee i Haven generer. Kort før jeg forlod Byen, kom en Mand til mig fra Udgiveren af Veiviseren og bad mig om jeg før Aarets Ende kunde lade ham vide hvor jeg kom til at boe, at det kunde sættes i Veiviseren, dette glemte jeg i de sidste Dage at besørge, faaer De Deres Mand til at skrive de Par Ord: »Professor H. C. Andersen boer paa Garni­sonspladsen N° 22 i Stuen«, og vil De sende det til Udgiveren af Veiviseren jeg veed ikke hvad Manden hedder og hvor han boer, ellers skrev jeg selv.–Vil De imidlertid først see efter om det er No 22 at Boytners boer, De veed Nummeret der er ogsaa mit. Skeer det ikke er det da ogsaa det samme; maaskee, ved ikke at staae i Veiviseren slipper jeg for flere Tiggerbreve. Rimdigviis bliver jeg her ude til den 3 eller 4 Januar, altsaa omtrent endnu en Uge, jeg har taget den Bestemmelse og den er mig altid en Lov, uagtet Opholdet her er'ndash;ja til at430 jeg faaer en Deel bestilt! Kjender De noget til Familien Jürgensen? Konen skal i sin Ungdom have været en Deilighed[,] det sees endnu. Sønnerne ere smukke Mennesker, Manden synes god­ modig. »Gøsse«, der nu er selvstændig Gartner hører jeg, saae jeg iforgaars, han er her i Besøg hos Gartnerens og seer fornøiet ud, han havde ret et Ansigt der vilde have fornøiet hans Moder. Aftenerne tilbringes med at skrive Sedler eller spille Gnav, vi sidde sammen til efter elleve; hils Louise, Jonas og alle Kjære, brænd mit Skriveri!

hjerteligst

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost