Dato: November 1836
Fra: Johan Hendrik Trützscher Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d: [Nov. 1836]133

God Dag gode Andersen ! Tak for Deres ene Brev, jeg mener det venskabelige, det andet var jo et Forretningsbrev og havde den egentlig omhandlede Gjenstand undtagen, Noticerne til Deres Roman og hvad der vedkom den, lidt tøesneeagtigt ved sig d. v. s. som om det var givet med den Følelse: "Har jeg faaet begyndt kommer jeg til at fuldende, skjøndt Gud veed det koster Overvindelse!" - Deres første Brev har glædet mig meget, det var i mine Tanker skreven i saa lykkelig en Stemning, som den hvori jeg ønsker og haaber at De vil modtage disse Linier. Jeg har klappet Fader paa begge Kinder, ikke til Opmuntring; men til Tak fordi han har skaffet medfølgende Efterretninger hvormed han alt har beskreven en sidste Side i mit Brev, havde det ikke været Tilfældet, havde jeg taget et større Stykke Papir, nu maae jeg skrive saa smaat som om disse Linier skulde til Italien, ellers kan jeg ikke sende Dem den lange Skrivelse De ønskede. Fader har idag tegnet Deres lille Fædrenehuus og næsten fuldendt Ørbæklunde; men da han nu Klk. 3 maa paa Skolen bliver det ikke ganske færdigt, "da det", som han siger "ikke er saa let at male en Herregaard, som en Digterbolig," denne sidste har De her, Herregaarden følger med mine næste Linier. - Ikke sandt det er en god Fader jeg har? han fortjener nok at gjøre Lykke hos Fru Lessøe! - De spørger hvad Fr. L. har sagt om Deres Roman; intet isærdeleshed hvad Personerne og Gangen i den angaaer, kun at den i almindelighed interesseerer hende særdeles, og uendelig poetisk (især 8de Capitel) og endog staaer meget over Deres foregaaende Arbeider, endelig hvad hun har sagt Dem selv; de comiske Scener har hun slet ikke berørt. Etatsraad Leths Familie kommer dog ikke med i disse? begge de Gamle vare agtværdige Folk og slet ikke latterlige, Moderen ligger syg i denne Tid, som man siger af Sorg over Datterens ny Forbindelse med en Mand der i Aands?Cultur staaer lige saa langt under hende som i Stand. - Peter Vik og Knæbus ere Navne paa endnu levende Mennesker her i Byen, vi havde for flere Aar siden en forskrækkelig styg, men meget god Pige, der blev gift med en Skræder Knæbus her i Byen der saae saa besynderlig ud, som om han havde været hængt, og var skaaren ned igjen, vi Børn vare næsten bange for ham desuagtet var Jane og jeg til Pigens Bryllup, nu ere de Begge tilligemed 3 Børn døde, hans Broder derimod er Skomager her i Odense, og hører med sin hele Familie til de Hellige134 . - Deres Helt, formodentlig den unge Greve, har De intet fortalt mig om, hører han ikke med til de tragiske Personer? - Det fornøjer mig at der er vittige Scener i Deres Bog som alene ere vittige, eller maaskee endog humoristiske, jeg har mere tænkt mig disse som sarcastiske eller naive, jeg længes med stoer Intresse efter Deres Manuscript, som De maaskee medbringer hvis De besøger Lykkesholm til Sommer. Jeg saae da i Mandags Deres: "Skilles og mødes", vi vare 12 her fra Familien, deriblandt Bedstemor Oncle Oldenborg og Tante Jane135 (en sød Kone med et herligt aabent Ansigt) vare herude, og vi havde taget to Loger. Comediehuset var næsten fuldt som sieldent er Tilfældet; men Spillet som De nok kan tænke Dem højst maadeligt. Jeg er ikke enig med mig selv om Jyderne have sagt Fr Heiberg eller Provindserne den største Sottise ved at kalde Jfr. Falk136 "Provindsernes Fr Heiberg", jeg troer den er lige stoer for dem begge. Jfr F var da baade Augusta og Louise, hvorimod en Mad Steiner til Slutningen tog Moderens Rolle. I den første Scene med Francesco Hr. Werlig der omtrent saae ud som en smuk Kudsk og sang det deilige Potpouri under al Kritik, strikkede hun saa ivrig at jeg hvert Øjeblik ventede at hun skulde tabe en Maske, og da der var slet oplyst paa Scenen gaae hen til Lamperne for at tage den op, "ned til Rihnen" sang hun som naar Barnepigerne ville synge Børnene isøvn; men igjen vække dem med deres Skrigen, Finalen i første Act gik til min store Forbavselse utrolig godt, saa godt at jeg kom til at ryste derover. Edouard og Kunigunde declamerede og sang en Herr Sørensen med saa megen Afvexling og Liv at den morede særdeles. Johan en Herr Lindgreen spillede ret godt i begge Afdelinger. "Gud hvor det Stykke er vittigt", sagde Fr K- som sad ved Siden af mig netop i en Scene hvortil hun formodentlig ikke vilde anvende sit sædvanlige Mundhæld: "hvor det er rørende," fordi det havde passet der, "vores Fuldmægtig skriver saamen ogsaa Vers!" og nu fulgte en Indbydelse til at besøge hende for at høre disse.- Schleppegrell var ogsaa i Theatret i blaa Turban.- Jeg har ikke kunnet bringe hende deres Hilsener da vi i lang Tid ikke have seet hende hos os, for et Par Maaneder siden var jeg buden til Chokolade hos hende, men maatte undskylde mig og skylder hende derfor en Visit endnu. - Plakaten har jeg, som De bad mig gjemt. Den ligger i mit Skrivebord ved et smukt lille Kobberstykke af Madonna som Gehr. Bülow137 engang har foræret mig, og som det faldt mig ind De maaskee kunne benytte til deres Improvisator hvori jo Gudsmoderen saa ofte omtales hvis jeg kan skaffe Dem deres tydske Exemplar som jeg skal gjøre mig al Umage for, saa putter jeg det deri, hvortil det dog egentlig er for stort, det passer bedre til den danske, jeg har saa mange Erindringer af den kjære gamle Mand: Ring, Sybord, Skrivetøy o s v, at det vist ikke kan kaldes Letsindighed af mig at give denne Ubetydelighed bort - Frøken Plumerne har jeg bragt Deres Hilsen og sagt Caja hvad De har skreven om Lysthuset og hendes Krands, det var saa smukt og poetisk at jeg nok kunne huske det, jeg skal hilse Dem fra hende, imorgen er det Thabitas Geburtsdag. - Ida Hansen har jeg ikke seet siden i Sommer hos Knudsens, hun er i Korup, har Jane Knudsen138 ; sagt mig, jeg har givet hende (Jane) en af de mange Hilsener De i Deres første Brev sendte hende og Familie. - Det er ret et kjedelig Brev De faaer fra mig; men jeg kan i Aften slet ikke samle mine Tanker. - Paa Søndag er der Sølvbryllup paa Christiansdal139 , der bliver en stor Fest hvortil der alt i flere Dage er bleven gjort Tilberedelser. Jeg tager nok derop med Fader og Moder, Fader ønsker det, og jeg tror man har godt af at komme lidt oftere blandt andre Mennesker, end jeg paa de sidste Par Aar har gjort, man taber ellers saa let Interessen for dem og bliver derved egoistisk og eensidig, dog er det ikke af lutter Fornuft Jeg tager med, nej det er ogsaa i Betragtning af, at jeg har syet mig en ny Silkekjole som jeg har Lyst til at pynte mig med, det interesserer mig desuden at see fremmede Ansigter. De smukke Værelser, den klare Belysning opliver mig, og jeg bilder mig nogle Timer ind at jeg er en født Selskabsfugl, og dog efterlader en saadan Aften en Tomhed hos mig der er mig piinlig, jeg er ogsaa somoftest hjemme hos Fader og Moder de tage saa sjælden ud og jeg tænker altid paa hvormeget jeg maaskee engang naar Døden har berøvet mig dem vilde give for, at jeg da kunde samle de Timer hvori jeg for en flygtig Fornøielse, en tom Adspredelse har forsømt deres Selskab, dog det var slet ikke det jeg vilde skrive om. - Det er jo herligt at Deres Portrait ligner saa godt, jeg kan nok tænke mig hvad Fr Collin kalder deres Skaveansigt. Fr Bügel synes jo bedst om det naar De er livlig og taler meget, jeg synes nu at det klæder Dem bedst at være alvorlig, forstaaer sig jeg mener ikke Tolderlund?Humeuret. - Jeg havde saa gjerne lest det Digt De skrev over Fru Wulff140 , det skal være saa smukt har jeg hørt; jeg seer nu aldrig de kjøbenhavnske Blade. Der er flere Digte blandt Deres samlede Poesier, som jeg heller ikke kjender, forleden fik jeg saaden en Lyst til at læse dem; men man har dem ikke her i Byen som egentlig er en Skam. - Agnete har jeg sendt til Milo141 for at indbindes, den skriftlige Dedication foran lader jeg skjære ud og klæbe paa det ny Bind saa skal den staae der en Ulfeldts Støtte

Forræderen Hans Christian Andersen

Til evig Skam, Spot og Skjændsel !

Ovenstaaende skal hverken være en Opmuntring eller en Bebreidelse, troe for alting ikke det! Jeg haaber De kjender mig saa godt at en Ting jeg paa denne Maade havde skaffet mig aldeles vilde tabe Interesse for mig nej da denne store Vittighed just faldt mig ind fik jeg saadan en inderlig Lyst til at anbringe den, thi jeg er i Aften saa nøjsom at jeg selv har moret mig over den, De kan jo i Tankerne sætte den ved Siden af Fr Bügels Censurhul fra i Sommer, og tænke at vi have været lidt forstyrrede begge To. De spørger til mine Søstre, de ere Gudskeelov alle raske. Louise er meget tilfreds paa Güldensteen, Grevinde Bernstorff142 er særdeles vakker og gjør meget af hende, Caroline har nylig været en 14 Dage derude. De siger at den Sidste skulde komme til Kjøbenhavn for at bruge Munterhed som Brøndkur; men det er desværre et Middel hun endnu er ganske uskikket til at modtage, det er det Eneste som for Øjeblikket forknytter os Alle, ellers have vi det jo saa godt, jeg skjønner ogsaa ret derpaa, mit Helbred er godt i Vinter, mine Kjære herhjemme raske, Børnene gjøre mig daglig Glæde, Fr Lessøe skriver mig jevnlig til og De føler dem "lapseung". "Der gaaer en skrækkelig Bitterhed gjennem Deres ny Bog" fortæller De mig rigtignok Fr. Lessøe har sagt; men det vilde gjøre mig alt for ondt til at jeg kan beslutte mig til, at troe det, jeg har kun nogle faae Gange i mit Liv havt en dyb Følelse af Bitterhed, og det mere paa Andres en paa mine egne Vegne; men denne Følelse har gjort mig saa ulykkelig, at det bedrøver mig inderligt at tænke at De i saa høj Grad skulde kjende den. - De gaaer frem i deres Konst, Verden erkjender det, hvor mange Beviser har De ikke derpaa, Deres Stilling er sorgfri, og Deres Venner holde af Dem, hvorfor kan De ikke være lykkelig? bliv ikke vreed det er maaskee ubeskedent af mig at spørge om, men mit Hoved er angrebet i Aften jeg veed neppe hvad jeg selv skriver, Levvel kjære Andersen. Mine Forældre Thea og mine andre Søstre sende Dem de venligste Hilsener, bring ogsaa min til Fr Lessøe. Om 8 Dage begynder jeg at vente Brev. –

Deres søsterlig hengivne Henriette H.

[J. H. T. Hanck:]

Svar paa de Spørgsmaal, som Jette ikke veed Rede paa.

1. Gravene paa St. Knuds Kirkegaard vare allerede brolagte 1802, da jeg (J. H.) kom til Odense, og denne uskjønne Skik er siden troligen vedligeholdt der; men Frue og St. Hans Kirkegaarde ere derimod planerede, og tildeels beplantede med Blomster.

2. Graabrødrekirkens Spir, der gik spidst opad, og var tægget med Bly, blev solgt til Nedbrydelse 1805, til Tømrermester, nu Brand-Insp. Langhoff, for 500 Rdlr. cour. - Eller og han fik 500 Rdlr for at nedbryde det? Taarnmuren derimod stod kullet og gennembrudt indtil d. 12te Maj 1817, da det blev trukket ned med paaspændte Touge i Pr. Guvernørens og en Mængde Honoratiorers Nærværelse. - Jeg var just den Dag paa Sanderumgaard og savnede det først paa Hjemvejen; saae altsaa ikke Faldet, men vel Sporene deraf, thi Taarnet var faldet bagud, og havde knust Hospitalskirkens Gavl, med det tætindenfor staaende Alter, samt Præste? og Degnestolen, hvilken Nedbrydningens Entreprenører, Langhoff og Bardram, der havde kjøbt Kirkeskroget for 5700 Rbdr siden paa deres Regning maatte istandsætte som de nu er, efter min Tegning143 .

3. Skyttelauget havde d. 11. Juni 1816 sin Skyttelaugs-Svir, ligesom baade før og siden; - den er i den senere Tid bleven baade kortere og honnetere. Daværende Harlekin var rimeligviis den fordrukne Haarskærer Guldanabel144 - Kongens Baand er rødt Kronprinsens grønt Areveprinsens guult. Alle med Sølvskildter.

4. Afgangne Etatsr. Frands Jochum Leth er nok ingensinde formelig optaget i Adelstanden; men han blev udnævnt til Etatsr. i Foraaret 1816, efterat hans Datter - som nu skal hede Madam Neergaard145 , siger man - var bleven forlovet med General Ahlefeldt. Hans Rang medførte altsaa personlig Adel; men ikke videre!

5. Ligstenen over O. Bagger kjøbte min Svigerfader paa Auctionen, da Graabrødrekirkens første Nedbrydelse begyndte efter Biskop Hansens Forslag, - altsaa 1806 eller 1807? Men Mindetavlen med Baggerslægtens Portrætter, som staar i Forstuen paa Marieshøy, blev ham gratis udleveret paa Grund af, at han nedstammede fra en af O. Baggers Døttre.

D. 29de Juni 1817, som var en Søndag, var Kongens Have illumineret i Anledning af Pr. Car. Amalias 22de Fødselsdag, som havde været om Lørdagen. - Afg. Gerstäcker sang til Guitaren. Næste Søndag d. 6. Juli var Bøgeskoven ved Christiansdal illumineret og stort Selskab samlet der! - D. 10. Juli besøgte Prinsen og Prinsessen tilfods Marieshøj, ganske jevnt, og uden Følge.

Bedstefader Iversen gik 1816, som indtil sin Død, med afstudset (Genie)-Paryk, med korte Beenklæder, og Halvstøvler, med stribede Strømper. Han ejede kun eet Par Pantalons i sit Liv, og dem arvede jeg efter ham, da de vare næsten ubrugte. Iøvrigt saaes ogsaa Pidskeparykker og trekantede Hatte paa flere gamle Borgere: Peder Rasmussen146 , Glarmester Pflug147 . Sadelmager Mide148 var nok En af de Sidste, der aflagde dem, fordi han havde intet Andet.

1816, d. 7. Januar gav Pr. Fr. lste Gang stor offentlig Cour paa Odense Slot, og næste Søndag d. 14de var han lste Gang i St. Knuds Kirke, d. 28. fejrede han lste G. Kongens Fødselsdag her paa Slottet. D. 4. Marts stiftedes det dramatiske Selskab, hvori jeg spillede lste Gang d. 29 Marts Leonard i den Stundesløse.

(Langs Randen af Henriette Hancks Brev):

Dette bliver en reen Indtægt for Thiele149 ; thi De kommer ganske vist til at kjøbe Dem et Forstørrelsesglas ! J H.

(Med Henriette Hancks Haand):

Det er godt Fader ikke skal læse det.

Jeg har mindet Tante A. om at skrive.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost