Dato: 4. marts 1861
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorø d 4de Marts 1861

Kjære Ven!

Venligst Tak for den nye Blomsterbouquet fra Deres Digterhave! M hvad jeg kjendte tilforn holderjeg mest af »De Vises Sten« og »i Andegaarden« og jeg har gjenlæst dem næsten med større Fornøielse, end ved den første Opfattelse. De tolv personificerte Maaneder gik mig noget flygtigt forbi, som lethenkastede Vignetter til en illustreret Almanak, og det kom mende Aarhundredes Musa kunde jeg ikke faae til at passe til hvad der skulde overflyve alle foregaaende Aarhundreders Poesie. Jeg antager vistnok en bestandig fremskridende Udvikling ogsaa paa Jorden af alt det hidtil Uudviklede i den uendelig rige Menneskenatur; men for mig ligger dog den virkelig store Udviklings-Fremtid ikke bag os hos Efterslægten men for os hos Forudslægten - ikke i kommende Jordslægters Hanefjed fremad i denne deres første Bevidsthedsperiode, men i den tilblevne Menneskeslægts anden Udviklingsperiode. See derfor har jeg ingen stor Sympathie for Sibberns Efterslægts-Visioner og alle slige Beskuelser med Øinene i Nakken. Lad ogsaa enhver kommende Slægt staae paa Skuldrene af alle sine Forgjængere, ineffigie, den staaer der dog kun et Øieblik og seer ikke selv hvor den staaer, før den er ude derover. Skal den ikke svæve i den tomme Luft, maa den respectere og tilegne sig hvad der er dens Basis og Bærer, og maa ikke indbilde sig at være Noget selv paa egen Haand uden levende og altsaa poetisk Opfattelse af alle foregaaende Aarhundreders Poesie, Videnskab og historisk Liv. - Seer denne min Anskuelse kan jeg ikke faae Plads til i hin Efterslægtsmusa med dens noget vilkaarlig grebne Levninger af dens Bærer mellem de mange Orme. »Snemandens« Kakkelovnsforelskelse med Kakkelovnsskraberen i sig var meget morsom og »Skarnbassen« fandt jeg i Særdeleshed rig paa Humor. Min Lucie beder mig takke Dem for den Fornøielse, hun har havt ved at gjensee gamle Venner og gjøre Bekiendtskab med nye. »De Vises Sten« har hun denne - den tredie Gang - gjenlæst med megen Interesse. Hvad der i denne Samling især interesserer hende er Deres levende Opfattelse af Naturen, som i Beskrivelsen af Hytten i »Hvad Fatter gjør er bedst« og i Vinterscenen i »Snemanden« og Deres levende Kundskab til Dyrenes Oeconomie, hvortil De saa characteristisk veed at knytte det Tilsvarende hos Menneskene, som i »Skarnbassen« og »I Andegaarden«. De hjerteligste Hilsener fra os begge!

Deres altid hengivne Ven og Læser

B.S. Ingemann

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost