H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 25. december 1836

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 25. december 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenh: Juledag 1836 Allesammen!

Et glædeligt og lyksaligt Nytaar ! Dette Epistel gjælder Dem Alle lige fra Bedstemoder i det ene Huus til Ragazo150 i det andet. Hvad siger jeg, ragazo! han existerer jo kun, som Homeer, Schackspeare og andre berømte Folk i Erindringen, dog De forstaaer min Mening, dette er en Samtale, gjennem Pennen, med hele Familien; uden paa har jeg sat: til Henriette Hanck, da hun vist er den eneste, som glæder mig med Svar, dog nu bør de Andre, i det mindste under Svaret, sætte deres Navne. – Det var en lang Indledning. Jette vil rimeligviis kalde den en stor Sneeflok, thi mit sidste Brev til hende var jo "Tøesnee"! et, i sig selv, fortræffeligt Udtryk. Min hjerteligste Tak til Faderen, for den lille Digterbolig, Tiden har arangeret Dørene om paa Huset, men de lade sig vel ved Dækfarver flytte om igjen, jeg stikker derfor Stykket i min Mappe naar jeg engang igjen seer min Fødeby. - Det er sandt, nu husker jeg først paa det, De maa endeligt, før De tager dette Brev i Haanden, lade det dyppe i Æddike, thi H. C. Andersen og 3/4 Deel af Kjøbenhavn er befængt af Choleras Forløber Lagrip! ja jeg er endnu værre. I tre Uger har jeg været Patient. Sygdommen begyndte, med en meget interessant Fornemmelse i Halsen, en Knude kom paa Struben, jeg maatte have Omslag, holde Diæt, blive inde. Det var en "Farunkel" jeg havde faaet. En Snees af mit Bekjendtskab have faaet denne fortræffelige Gevæxt, der hos mig fik Størrelse af et Hønseæg. De, som faae den i Ledet af Fingrene skulle lide meest. De komme som Lagrippen af det vaade Veir. I 7 Uger have vi da alle været i Vandet, kun om Natten var man en Smule i det Tørre. Det regnfulde Veir i saa lang Tid, regner jeg for det samme, som at have været i Vandet, og hvorledes kan et Menneske holde det ud. I de sidste Dage ere flere hundrede Soldater komne paa Hospitalet, bliver det saaledes ved, skulle Landtropperne indkaldes. - Jeg har kun kunde taget ud kjørende, og saa have de ude lavet Havresuppe til mig. Det er et glimrende Klimat. Selv i Dag, ligger min Billet til Kirkekonserten ubenyttet. Jeg sidder i min Sofa, sladdrer med mine Kjære i Odense og har et italiensk Klimat, Røgelse og Havresuppe paa Kakkelovnen og Bordet fuldt af Vesitkort og Presenter. Jeg har saa inderligt meget at fortælle. Humeuret er ogsaa ret godt. Hver Gang, jeg kommer til Odense er jeg jo forskjellig har De sagt, først iaar begynder man at mærke i Kjøbenhavn mit Aar?Skifte. Nu skal jeg være vittig! Det troer De nu ikke, men jeg kan skaffe Dem mangfoldige Menneskers Underskrift. Lieutenant Lessøe vil rimeligviis tilføie at Vittighederne bestaae i Ordspil. Om jeg holder Couleur, til De seer mig, tør jeg ikke love, derfor vilde jeg ønske at De var her i Byen, mens jeg har denne behagelige Farve. Iaftes havde vi Comedie i Studenter Foreningen151 , jeg havde bearbeidet et fransk eenacts Stykke til en Vaudeville i fem Acter og den gjorde megen Lykke. Navnet var: Soufleurens Benefice eller Opførelsen af Herman von Unna, Prindsen af China og Sylphiden. Jeg udførte selv den tragiske Skuespillers Rolle, men var da saa syg at jeg maatte kjøre hen og hjem, men spilles skulde der og jeg skal have skildt mig særdeles godt fra det. Secretair Suenson (som i Nytaarsgave fra danske Digtere skriver under Mærket: ?) udførte ganske mesterligt Soufleurens Rolle. En Hr. Philipsen152 var Dandserinden Taglioni og havde paa egen Regning ladet sig sy en af de nyeste Pariserdamekjoler af rosenrødt Silke, filerede Strømper, atlaskes Sko og en Hat til 11 Rdlr (?) alle de Andres Dragter vare ligesaa smukke. Efter dette havde vi et Efterspil: "Nu gaaer Ballonen", som var skrevet af Fabricius, Suenson, Lorck153 , Philipsen, Arnesen og Simonsen, eller, som det hedte paa Placaten: af Adskillige. Scenen var i en Luftbalon og der var malet en ny Decoration som viiste Kjøbenhavns Taarne. Første Act var glimrende, anden Act derimod noget mat. - De fløi over Rusland, Italien og mange Lande og paa hvert Sted gik een af de Reisende ned i "en Faldhat", som Børn bruger den. Tilsidst naaer Ballonen Maanen, her stod en Soldat og nu vidste de ikke hvilket Sprog de skulde tiltale ham paa. Philipsen begyndte med Hebraisk, derpaa med Græsk, Latin, Mesopotamisk, men Soldaten forstod ikke et Ord. Nu talte de Dansk og Soldaten svarede, thi det danske Sprog taltes just der, da største Delen af den danske Adel have sine Godser deroppe i Maanen. I Anledning af de Fremmedes Ankomst, befalede Borgemesteren der, at der skulde være Fuldmaane. I min Vaudeville gjorde især Lykke 5te Acts Begyndelse, hvor Orchestrets Medlemmer synge og modtage de spillende Damer mellem sig, og disse derpaa i et stort Syngenummer klattre op over Lamperne for at tage Plads bag Couliserne. Af æstetiske Nyheder have vi da "Luftskibet", der bliver interessant fordi Ørsted har skrevet det. Paludan-Müllers nye Bog mishager154 ; jeg gik til den i Forudsætning at holde af den, apotheosere den, men jeg kan ikke. "Eventyr i Skoven" er uhyre vagt og de komiske Scener høist platte; derimod er Ideen i det lille Stykke: Alf og Rose, nydelig. Dagens Anmældelse var til at kaste op over, men Overskou har aldeles ingen Smag! - Romanen Brødrene Grønning, troer jeg at være skrevet, enten af Rosenkilde eller af Commandeur Wulff155 , jeg har ikke læst den, thi Alle sige den er meget slet, derimod skulle de nye Noveller, især "Tante Francisca" have megen værd! - Med min Roman gaaer det lidt langsomt, dels for Studenterkomedien, dels for min Upasselighed. "Renzos Bryllup" er antaget156 . Jeg fik et grovt Brev fra Directionen, min Ven Molbech havde skrevet det, at de antog det, men at det skulde gaae fem Aftener med godt Huus, uden Mishags Yttring, thi i Tilfælde heraf tilfaldt hele Indtægten Theaterkassen. En Ting de herefter vilde gjøre ved flere originale Stykker. Jeg lod da spørge, hvad de forstode ved "Mishagsyttring", da selv det bedste Stykke kunde tre, fire Mennesker hysse af og dog kunde det holde sig paa Repertoiret, de svarede da, at det vilde de ikke sige før Stykket havde gaaet fem Aftener. - Jeg gik ind paa den naragtige Betingelse; hele Indtægten faaer nu rimeligviis Theatret, men bag efter skal Publicum faae Directionens Brev og saa ere de da, som sædvanligt, prostituerede. Balletten Sylphiden er smuk, Musikken middelmaadig157 men Maskineriet og Skov?Decorationen minder ganske om Paris, der dandses i Luften og paa Trægrenene uden at man seer Snorene, dog vor Pige havde seet disse, hun sagde, "de simple dandsede paa Gulvet og de "sele" (Herskabet) i Luften". Til Kongens Fødselsdag faae vi en ny Ballet i tre Acter, Don Quicote. Stramboe skal være Sanco Pansa. Studentercomedien bliver, rimeligviis i denne Uge opført for Damer. - Mine Presenter jeg har faaet ere særdeles gode, især den fra Fru Bügel, som er ret førstelig. Men nu lev vel! Nytaarsmorgen haaber jeg at faae et langt Brev. Tante Augusta er i min Gjæld og skriver hun nu ikke, da skal "en slem Dame", i den nye Roman hedde Augusta Søeborg. Nu veed De det! Hils Plums! Deres meget hengivne H. C. Andersen

Frøken v. Schleppegrel ønskes et glædeligt Nytaar. Knudsens helses særdeles; siig at Nicolai Portræt er kommet ud, det bør anskaffes til hans italienske Reise; jeg har ham i Ramme med "Reiser"158 . Det er begge to jo "Reisere". Fortæl mig lidt om C. Bagger.

.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus