Dato: 1. januar 1837
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense Nyeaarsdag. [1837]

Skjøndt jeg idag gode Andersen! intet Brev kan skrive, vil jeg dog ikke allene i Tankerne men med Pen og Blæk bringe Dem, "et glædeligt Nyeaar" eller rettere Ønsket om et saadant for Dem, og for de af Deres Venner hvis Glæde og Tilfredshed virker velgjørende ind paa Dem! - De leer vist af mig naar jeg siger Dem, at det er lidt Overtroe maaskee ogsaa kun min Vedhængenhed ved enhver Sædvane der idag bringer mig til at gribe Pennen, jeg har i flere Aar Nyeaarsdag underholdt mig med Dem, og derfor vil jeg ogsaa gjøre det idag, uagtet Tiden er mig meget knap, og uagtet jeg (da Tante har lovet at skrive,) først længere hen vil bortsende mit Brev. - Jeg tænker mig, at De maaskee dengang om mange Aar, naar vi Begge ere gamle, (hvis vi ellers nogensinde blive det), og jeg paa denne Dag skriver Dem til, endnu vil føle lidt Interesse for hvad Alder, Fornuft? og Livsprosa da sikkert har gjort endnu mindre underholdene end det nu er ! For et Øjeblik siden kom jeg fra Kirken hvor Biskoppen159 holdt en særdeles smuk Tale, og gamle Foersom160 præluderede saa deiligt, Veiret er saa klart idag, Solen oplyste hele Kirken, jeg bad for alle mine Kjære ogsaa for Broderen. -

Levvel !

d. 13 Januar.

Det var ret saadant et eget Brev De skrev til Bedstemoer det glædede os Alle saa meget og derfor skriver jeg saasnart som jeg ellers ikke havde bestemt, ikke fordi Bedstemoder har brugt sin moderlige Myndighed og befalet det. De er ret et underligt Menneske! Lader jeg mig befale - Det er jeg slet ikke vandt til ! Naar jeg kan, gjør jeg gjerne strax, hvad Folk ønske, hvorfor skulle jeg da ikke skrive naar De beder mig derom! - Baade mine smaae Elever og deres Lærerinde have la grippe, saa min Underholdning jo vistnok vil falde noget mat, men nu veed De det forud. - De har ret, gid Søstrene og jeg kunde have seet os lidt om i Konstforeningen det vilde have været en Nydelse, her ere vi døde for al Kunst og kun Phantasien viser os slige Herligheder. Det maa have været en munter Aften i Studenterforeningen, hvor det vilde more mig, at see Dem spille Comedie engang! - Vignetten af Kongens Nytorv som De sendte mig, har jeg klippet af Brevet og lagt i min Syæske, saa kan jeg more mig med i Tankerne at see Folk gaae paa Comedie, næste Gang "Kenilworth" eller "Hans Heilig" bliver givet gaaer jeg selv med! - Hvad De skriver om Nicolais Reise har ret sat mig i Bevægelse, hvor jeg er vred paa mig selv over min utidige Sladderagtighed, saadan er det at skrive lange Breve naar man har Mangel paa Stof. At Ns Reise i Deres Brev bliver perciffleret, er jo vistnok, og jeg er overbevist om at Frits K-161 ret godt mindes, at det var for mig han med saa megen Roos omtalte denne Reise; at hans Moder har spilt en lille Rolle i "O T"162 er jeg vis paa han veed ligesaa godt som De og jeg, kommer hans egne Yttringer nu ogsaa med saa- - Det er mig aldeles ligegyldigt om han er min Ven, skjøndt han altid har været særdeles nydelig imod mig; men jeg er formelig angst for at have ham til Fiende da jeg kjender hans skarpe Tunge. Vær endelig ikke for slem gode Andersen, hvad De siger om Nicolai kommer og til at gaae ud over mig. - Jeg glæder mig saa ubeskrivelig til deres Roman, alligevel vil jeg dog være lidt bange den første Gang jeg tager den i Haanden. De har ikke sagt mig hvad Frøken Collin163 siger om den! - Holstes Nyaarsgave har jeg gjennembladet, et Par Digte af Hauch synes jeg meget godt om saavel som om Bøgetræet af A. Af deres to Digte kjendte jeg jo det Første: "Rosenknoppen", det Andet: "Skjøn Jomfrue!&& eller "Das Lied der ungeweinten Thräne", som jeg kunde fristes til at kalde denne Romance finder jeg meget smukt, det er taget af et Drama seer jeg, er det maaskee "Luftens Døttre"? - "Dampskibet Løven" af C. Bagger som De gjorde mig opmærksom paa, er unægtelig meget poetisk og gribende, men det er dog som om man saae ned i en Afgrund, og det allerværste er, at jeg ikke kan lade være at tænke mig dette Dyb som Andrups Viinkjælder164 ; hvor Forfatteren skal tilbringe de fleste af sine Aftener. Her i Byen omtales han næsten slet ikke, han har (hvad der dog maaskee ligesaameget er Hempels Skyld) ikke gjort Visit i et eneste af de Huse der danne den saakaldte selskabelige Kreds i Odense, følgelig existerer han ikke, jeg har bragt ham paa Bane hos Flere af vore Bekjendtere. Nogle havde forvexlet ham med Dandselærer Bagge165 , Andre blot hørt ham omtale som Hempels Redacteur, og Faae kjende andet af ham end netop: "Min Broders Levned". Hvem mon det er han i sit Digt besynger saa smukt166 - Dampskibet "Løven" kommer ikke til at gaae til Sommer siger man saa vil det vel heller ikke bringe hvad der for ham hører Lyset og Sommeren til; stakkels Carl Bagger ! - Jeg har mødt ham engang paa Gaden, han seer slet ikke ud som en kjøbenhavnsk Herre ! - Holst er nok nu sikker paa sin Tilbedte, siden han begynder at gjøre Jorden til sin Elskerinde167 ! - Jeg var meget begjærlig efter at faae fat paa Tante Franciska som jeg finder ret nydelig, der er megen Følelse og vist ogsaa Menneskekundskab i den, alligevel mangler der dog i mine Tanker noget, jeg veed ikke hvad, jeg troer aandelig Ungdom, og Phantasi hos Forfatteren. "Skjødesynderne" finder man her ubetydelig; den har nu interesseret mig168 . Aarsagen hvorfor jeg var saa nysgjerrig efter at læse den første Novelle er, at jeg engang har begyndt paa en lille Efteraarsskizze som hedder: "Tante Anna" og som jeg strax tænkte mig i Opfindelsen maatte have adskilligt tilfælles med C Bernhards Novelle, det er da ogsaa saa omtrent Tilfældet, og det ærgrer mig i Grunden lidt, thi nu tænke de Alle som læse den naar den NB engang bliver færdig, at jeg har stjaalen Ideen, disse Alle vil da sige Krügers Betty169 og Plums, og hvis De til Sommer vil blade lidt i den, meget Værd har den sagtens ikke, det kan jeg godt selv høre, De kjender jo nok, som Heiberg et Sted saa træffende siger: "Fruentimmernes Blomsterfletten og væven i Litteraturen!"

Jeg føler ret idag hvor ubehagelig la grippe er og beklager Dem som nok har været i temmelig høj Grad angreben, og desuden hvad der er et lille Onde for os Damer er i Almindelighed, hvad det Physiske angaaer, et stort for Herrerne! - See saa der kaster Gusta sin vaade Pen hen paa mit Brev! - Jeg fortæller Dem at de tre Klakker ere hendes Værk, ellers kunde De let troe at jeg af Politik selv havde frembragt dem, fordi man jo efter en gammel Overtro holder for at et beklakket Brev bliver velkomment. - Nu har jeg udraderet Skaden, bliver De desuagtet fornøjet ved mit Brev, er det min egen Fortjeneste, eller Deres Godmodighed, hvor stor begge Dele ere vil jeg beregne efter hvor hurtigt mit Brev bliver besvaret! - Til Mai forlader Jane sin Plads i Middelfart for at ombytte den med en paa Katrineberg i Nærheden af Roeskilde, hun vil da formodentlig ofte besøge Kjøbh. De unge Talbitzers hvis Børn hun skal undervise ere i Familie med Zinns hvor jeg tænker De oftere vil træffe hende170 . Grevinde Bernstorf ønsker at beholde Louise længere end den Tid der først var bestemt, og at hun til Foraaret skal reise til Lauenborg med hende det kan jo blive meget behageligt, især da Grevinden er en elskværdig Kone; det Værste er, at det er saa langt fra Hjemmet, jeg troer ikke at jeg vilde have Mod til denne Reise, men jeg er jo ogsaa en Drivhuusplante, der skjøndt den i de senere Aar mere end forhen har stukken Hovedet uden for Glasklokken, dog har slaaet saa dybe Rødder i Hjemmets Jordbund, at jeg tror den gik ud om den blev flyttet, naar jeg ikke kan leve blandt Mennesker som forkjæle mig lidt, saa lever jeg slet ikke! –

Jeg klagede før over at vi ere døde for al Konst, og huskede ikke paa, at Dramaturgien i denne Tid florerer eller rettere grasserer her næsten lige saa slemt som grippen, for kort siden gave de "Seer Eder i Speil"171 ovre hos Bager Øhlenschlæger172 . Husets Frue gav Fr. Heibergs Rolle, det skal have gaaet fortræffeligt, jeg gad have staaet i en Krog, hos Fuldmægtig Starups173 vovede man sig til: "De Danske i Paris"174, og en lille bred Syejomfru som undertiden syer hos Bedstemor gav Malerens Rolle. Paa Bramstrup175 er ogsaa bleven givet et Hillerupsk176 Stykke af Italica c: et kjedeligt! siger man. - I Bispegaarden vare Søstrene og jeg forleden indbudne, man gav der "Snyltegjesterne177 og den honette Ambition178 , det skal have gaaet meget godt sige de Andre, da jeg ikke vidste, hvad der ventede, og var lidt angreben af at have været flere Aftener efter hinanden udbuden, undskyldte jeg mig; men lod mig siden overtale af Oncle Oldenborg til at gaae med ham hen at see Prices179 , hvor jeg morede mig ret godt, det er ogsaa den eneste Aften jeg har været der, det er jo en temmelig dyr Fornøjelse naar man er Mange, og skjøndt jeg endnu, naar jeg er rask, er ungdommelig nok til at more mig ved en Forlystelse naar den frembydes, saa er det mig dog kun et ringe Savn at undvære den; - I Orsins Forelæsninger180 deeltager kun Tante A. - Kalkars derimod hører Søstrene181 , og jeg agter at høre dem, da jeg i regard af min Forkjølelse endnu kun har været der en Gang. Kalkars Sprog er smukt, og jeg troer at han forstaaer at vedligeholde sine Tilhøreres Opmærksomhed, Moden forhindrer ikke at det forekommer mig lidt underligt for Damer at gaae paa Forelæsninger, men her er det jo Bibelen som lægges til Grund. – Da Kalkar sidst besøgte os, spurgte han meget til Dem, og bad os naar vi skreve at sige Dem, at han et Par Gange under sit Ophold i Kjøbenh. havde foresat sig at besøge Dem, men havde ikke vidst Deres Bopæl, og de af hans Bekjendtere han havde spurgt om den havde tilfældigviis heller ikke kjendt den. - Fra Plums skal jeg hilse Dem ret meget, Kaja har endnu den Kornblomstkrands De gav hende, hun har behængt Evalds Büste med den. Forleden vare vi Søstre der, vi bare den Aften Deres Farve d.v.s. vi vare vittige! Jeg synes De sætter saadant et mistænksomt Ansigt op? Fy, det er slet ikke galant! Imidlertid er jeg dog ret glad ved at De og Deres Autoritet ikke vare usynlige Tilhørere. - Fra min kjære lille Mama, som i den senere Tid har skrantet lidt, men dog Gudskeelov igjen er bedre, fra Fader, Bedstemor og Søstrene som alle ere raske har jeg de bedste Hilsener. Fader sender Dem den lovede Udsigt af Ørbeklunde. - Lad mig nu see at De vedligeholder deres sidste Aarskifte til Jane seer Dem i Kjøbenh. hun kan da fortælle os Andre derom. De frygter for ikke at holde Farve til vi sees i Odense, nu, saa kan De jo vise os en ny nuance, af Grundfarven der som jeg sikkert troer ikke er nogen virkelig Forandring underkastet, og hvori deres fyenske Venner, haabe at gjenfinde den gamle Ejendommelighed, og det gamle Venskab, ved denne Tro hænger ogsaa Deres søsterlig hengivne Henriette H.-

[Tegning af Stork]: See det skal forestille en flyvende Stork, - det er den første De har seet iaar, det betyder at De kommer til at reise, dog - ikke alt for langt!

Lørdag Aften. [14.1.] Da jeg igaar skrev dette Brev var jeg saa glad, idag slutter jeg det med et ret tungt Hjerte Moder er bleven syg i Nat og har havt Feber hele Dagen, vi ere Alle saa inderlig bekymrede derover, dog haaber jeg at det vil gaae over til la grippe - for Øjeblikket er hun rigtignok meget angreben. Levvel gode Andersen!-

Tænk Smut er død af Krampe, det gjor mig virkelig ondt for Bedstemor hun savner den meget, og det er da heller ikke saa underligt, saadant et godt lille Dyr som gav Hengivenhed for Hengivenhed - Lev vel! - Indlagte til den kjære Fr Lessøe vil De jo nok besørge! -

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost