Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 23. april 1861
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

355. Fra E. og Henriette Collin.

23 April 1861.

Kjære Andersen. At De har Jonas med Dem paa denne Reise, vil sagtens medføre, at en stor Deel af Meddelelserne fra Hjemmet ikke stiles til Dem; jeg vil derfor idetmindste begynde godt.–Forholdene her hjemme ere omtrent de samme, som da De reiste. Med Exsecution og Krig har det sagtens lange Udsigter, men disse ere der dog stadig; imidlertid vedblive vi Rustningerne og bruge mange Penge.–Jeg kommer nylig hjem fra Hamborg; jeg havde da mit paa Reiser sædvanlige Theater?Held, idet jeg saae Davison som Hamlet og som Richard den Tredie. Dette kunde jeg have Lyst til at tale med Dem om, men mine Bemærkninger ere dog ikke saa vigtige, at jeg skulde betale Porto for at sende dem til Rom. Det er overhovedet vanskeligt at finde paa noget, som er denne lange Reise værd; vort Liv er ikke rigt paa storartede Begivenheder, og jeg vil prise mig og mine lykkelige ved ret længe at kunne sige, at Alt er ved det Gamle; jeg holder mig til Faders Symbolum: Qui bene latuit, bene vixit. Det er nu ikke Deres Valgsprog. De vil see og sees. Jeg kan ikke gjøre Fordring paa det Sidste, alene af den Grund, at der ikke er nogen Udsigt til det Huus, til hvilket jeg er fastgroet siden jeg idag for 29 Aar siden blev forlovet i samme.

Med Hensyn til Breve til Dem, forholder jeg mig som tidligere; jeg aabner og seer Underskriften og henlægger hvad jeg maa antage betydningsløst. Dette er Tilfældet med Underskrifter som : Joh. Edv. Jessen, Barfod (ikke Fr.) og M. Jespersen i Rønne, som sender Dem en lille Bog: »Nutid og Phantasiens nære Fremtid« hvortil han har anvendt som Motto nogle Ord af Aarhundredets nye Musa.

Puggaard bad mig igaar anmode Jonas, det vil da sige: Dem, om at see paa Küchlers Maleri efter Perugino, og dernæst bede Bravo om at lade det afsende saasnart det er ganske tørt. Jeg gad dog vide, om Küchler kan huske mig. Jonas veed vel, at det er ham som har malet det store Stykke: der erste Schiffer, som hang i mit Værelse, men at han dog ikke skal bedømme hans Rang som Kunstner derefter.

Det ligger mig meget paa Hjerte at vide, at De kommer taaleligt ud af det med Jonas. Opgaven er ikke let. Forskjellen i Alder og ligesaa meget i aandelige Retninger, er saa stor, at der ikke let kan være Tale om Sympathie, den Sympathie, der giver det fælleds Reiseliv sin største Nydelse. Jeg betragter det derfor som et Offer i meer end een Henseende fra Deres Side, at medtage en saa ung Reisekamerat. Jeg tiltroer ikke mig selv den Bøielighed i Sindet, at jeg under saadanne Forhold altid skulde have klart staaende for mig, at Ungdommens Fordringer ikke ere min Alders, og derfor kan jeg ogsaa yttre min Frygt for, at De skal finde Dem besværet af Deres Opgave. Dog haaber jeg, at dette skal indskrænke sig til forbigaaende Momenter, og at den gode Bund, som Gud har nedlagt i Jonas, ogsaa vil aabenbare sig i hans Forhold til Dem under Reiselivets vexlende Forhold, saa at De, erkjendende dette, overseer Meget, som ikke behager Dem, eller snart glemmer hvad der ikke har behaget Dem hos ham. Hans Liebhaberie'ndash;jeg vil dog haabe, at det er noget meer'ndash;vil vel ofte drage ham i Retninger, som De ikke kan følge; dette fordrer nogen Overbærelse fra Deres Side. De kan ikke fortænke mig i, at jeg føler nogen Frygt for, at De, ved at gjøre ham en saadan Glæde, selv skal have Besvær; men jeg vil stole paa, at De, som en erfaren Mand ogsaa i denne Retning, forud har veiet ham og Dem selv. Vor Herre være med Begge.

Deres

E. Collin.

God Dag kjere Andersen, gid jeg kunde see ind til Dem og Jonas med mine legemlige Øine, med min Sjæls Øine betragter jeg Dem mange Gange om Dagen, Glæd os endelig ret ofte med Brev

Deres

Jette C.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin