Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 2. februar 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenh: den 2. Feb 37.

Tak for Deres søsterlige Brev ! Tak for "Ørebekkelunde"! Klap Faderen paa Kinden! De skulde have et ret behageligt Brev igjen, men jeg er endnu af influenza-Patienterne. Sygdommen havde jeg ved Juletid og endnu i Februar er Hosten idelig, skjøndt jeg bruger Mixtur, Kongen af Dannemarks Brystdraaber og Rosiner syltede i Kandis og Vinædike. Sommetider er jeg ogsaa ærgerlig, skjøndt jeg i det hele taget har et velsignet Humeur. Ellevild vil Enkelte kalde det. Lagrippen har de ikke ret i Provindserne, som vi have havdt den; nogle og 30 døde hver Uge over Antallet af lige fødte, som dødte, endnu have vi ikke Ende paa den og jeg har slet ikke Lyst at døe, ligge i den kolde vaade Jord, hvor Solen slet ikke skinner og hvor man 8te Dage efter man fløttede ind er glemt. Nu gaaer jeg over til en anden Historie, som jeg nok ellers slet ikke skulde berøre, men jeg og alle Mennesker i Kjøbenhavn ere i denne Tid ganske opfyldte af den; paa alle Gadehjørner tales der om den, overalt er Conversationen derom og med en Rædsel, som jeg endnu ikke har seet nogen Begivenhed har før vakt. Naar De læser dette har De vist af Bladene løseligt hørt det antydet. Det er Historien om den stakkels Pige som i Torsdagsmorges blev revet ihjel af Hunde her i Kjøbenhavn. Hun var kun 23 Aar og tjente paa Toldbodbørsen, hele Natten skal hun have været oppe at vadske og da Klokken om Morgenen er over 6 gaaer hun ned i Gaarden for at hente Vand til at koge Thee; nu støder Gaarden optil Toldboden hvor der paa Pladsen holdes fire store Hunde, der kun komme ud om Natten og ere som glubende Dyr, Plankeværket for Gaarden er skrøbeligt og Hundene ere derigjennem smuttede ind i Gaarden og fare strax i Pigen, faaer hende omkuld og een bider i hver Side af Hovedet og ganske skalpere det c: flaaer Huden med Haaret aldeles af til begge Sider, sønderriver Brystet og æder ind under Armen. Man fortæller, at hendes Skrig blev hørt, men ingen havde Mod til at komme til Hjælp, da det gjalt Livet. Endelig kom Vægterne, der var Liv endnu i Pigen. Hun kom paa Hospitalet og opgav strax der Aanden. Det skal være grueligt at see hvorledes hun er sønderflænget, siges der. Kun de to Hunde, siger man, ere bleven skudte. Folk er ængstelig nu Kanalerne ere tilfrosne da Hundene denne Vei kunne let gaae op i Gaderne. Fra Larsens Plads til Sanct Anna Plads er kun et Skridt nu at den dybe Sne er tillagt og Hundene kunde overfalde enhver. Det er omtalt i Kjøbenhavns Posten182 . Her i Nyhavn, hvor jeg boer have vi da heller ikke langt fra de glubende Dyr; og man fortæller at een af Hundene forleden Nat skal have løbet over Isen til Holmen hvor Skildvagten maatte forsvare sig med Gevær?Kolben. Naturligviis fortælles der nu meget, men sikker kan man ikke sige man er, isærdeleshed da der flere Steder her i Byen skal være lignende glubske Dyr. Nogle sige, at Kongen skal strax have givet Ordre, at de alle skulle skydes. Jeg er saa gjennemsittret af den ulykkelige Piges Udseende, som min Læge nu nyelig har beskrevet mig at jeg formeligt lider derved. De maa see at faae Løverdags Dagen183for denne sidste Uge; rimeligviis i den vil De finde en morsom Historie om mig. Det er mod en mageløs dum Kritiker, som Alle ville lee af. See endelig at faae den! Imorgen skal jeg da see Fru Heiberg i Dronningen paa 16 Aar, næste Dag, Søndag, hører jeg den fortræffelige Sangerinde Mad: Eckerlin, som jeg sætter op, omtrent kun 1½ Grad fra Malibran. Paa Mandag skal vi have Løier i Studenterforeningen. Det bliver et Markede, omtrent, som St. Knuds. Salen decoreres, som en Gade med Huse og Taarne; hvert Vindue i Salen forvandles til et Telt, med Støvler og Hatte, Potter og Honningkager. To Theatre komme der og ude i Forværelset bliver Hestemarket 3: med Kjæpheste og Gyngeheste. Jeg veed endnu ikke hvad jeg vil være, men med Moustacher kommer jeg, thi de klæde mig. - Nu begynder det egentligt først at blive nogenlunde bedre med Kongen. Han er nu istand til at tage sine Strømper paa; meget svag er han. Der gik da en ypperlig Concert tabt for Deres Søster Jane, som er Medlem af Musikforeningen. Den stod paa Hoftheatret og Alle ere enige om at det var den brillanteste man har havt, men der var for meget. Lachners Symphonie184var ganske mesterlig, men alfor lang, den varede een Time og et Qvarteer, jeg blev træt, kunde ikke have Tankerne saalænge paa et Sted; min Modtagelighed blev ligesom afstumpet. Ved Indmældelsen faldt da to Damer igjennem, man nævner en Jomfrue Lorca og en Mad: Popp, jeg kjender dem slet ikke. Selskabet synes ellers særdeles godt, man saae de første Familier rundt om i Logerne, der vare vist en 800 Mennesker. Harttmann komponerer en Samling tydske Digte, som komme ud i Leipzig, mellem disse er en Oversættelse af min "Sneedronningen". - Hertzs nye, versificerede Drama har Navnet: "Svend Dyrings Huus", det er den gamle Romanze: "Den fromme Fru Signe paa Sotteseng laae", han har behandlet. - De erindrer nok Moderen som kommer fra Graven op til sine Børn, som have det ondt for deres Stedmoder. Mad: Nielsen skal spille den Døde. En lille ny Bog af mig udkommer snart, maaskee om 6 Uger185 . – De maa lade dette Epistel læse af Bedstemoder og Tante A. Jeg fik 1/2 Brev fra hende forleden, jeg venter med Længsel den anden halv Deel for at jeg kan besvare Brevet. Igaar kom jeg til at see Lundby's Digte186 , det første jeg saae havde Overskrift: "til Haabet" og jeg sagde ganske uvilkaarlig: Herre Gud, har den Mand alt skrevet Digte til Christian Søeborg. Hils ham! Bliver Moderen vred over min Apostroph da formild hende med følgende Kjældermand jeg første Gang hørte i Dag; men den maa tegnes. Tegn hende en lille Dreng af, som spiller paa Fløite og spørg hvad er det? Svar: En Fader som er borte, over at hans lille Søn spiller paa Fløite! Er den ikke god? De kan jo ogsaa anvende den paa andre, for Exemp: tegne en Bog og skrive paa den Nicolais Reise &, da er det den eller den, som er borte over Nicolais Reise. - Nei, det var ikke saa godt sagt, det er nok bedst De bliver ved den lille Dreng! Hils Plums og Kalkars fra mig! - Min tydske Improvisator har jeg faaet fra Lorenzen. Hvad siger De og Deres om det thorvaldsenske Museum. Enkelte Mennesker ere saa febervarme derfor at jeg bliver kold. Vi have ikke noget at sætte op i Musæet. 2 eller høist tre Marmorstatuer er det Hele, Resten er Gips, som gaaer itu, og Gips giver et høist ufuldstændigt Begreb om en Original i Marmor. Baronesse Stampe er entusiastisk, hendes Stuepige og Kokkepige have hver givet 3 Mk. Kudsk og Tjener hver en Rigsdaler. Professor Høyen har holdt Tale i Kongens Stalde og alle Staldknægtene, siger han ere begeistrede. Hestene sloge bagud og Karlene sloge ind i hans Ideer. Forresten giver jeg gjerne mit ringe Bidrag for at vi kunne faae en stor, smuk Bygning; Lille Viggo vil give 1 Mk., naar han maa faae Lov at see det. Jeg giver 50 Rdlr naar Thorvaldsen vil hugge mig i Marmor og jeg saaledes maa boe i Huset. Men nu Sladdren ret gaaer paa mig, siger Papiret stop og jeg havde mange Historier endnu paa Tungen. En Hr. Pousaing, har forsøgt paa at skjære Halsen over paa sig i Badehuset. Det er ækelt, jeg bruger hver Uge de varme Bade der og kan komme i samme Kar, hvor Næsten har svømmet i sit Blod. Nu lev vel! Dette er et blodigt Brev. Hils hele Omgivningen og glæd mig meget snart med et Epistel langt, som mit, men lidt mere interessant; i den odenseiske Hvirvel hvor man lever fra Verdens Skabelse, til op i Nutidens nys opdagede Planeter, maa der jo være Stof nok. Deres meget hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus