H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Bernhard Severin Ingemann 1. maj 1861

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 1. maj 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Rom den første Mai 1861.

Kjære Ven!

Jeg er i Rom, er her for fjerde Gang, hvor dog vor Herre er mig kjærlig og god, har forundt og forunder mig saa megen Glæde, Synet af saa mange Herligheder. Allerede har jeg besøgt Peters Kirken to Gange, den var mig langt større end min Erindring gjemte den, jeg har været i Colosseum, i Lateran og Vatikan, det er som Vinden bar mig, som fløi jeg afsted, man undrer sig over mine Kræfter til at gaae, jeg som hjemme har Skræk for at gaae, først om Aftenen mærker jeg hvor Legemet dog er medtaget. Idag besøgte jeg Kückler der er Munk i Klostret Bone ventura, som ligger oppe paa Keiserborgens Ruiner, han var ikke hjemme da jeg kom; to unge venlige Munke førte mig omkring og viiste mig hele Klostret og dernæst det Atellier, derinde Kückler, for de Penge hans Arbeider skaffede ham, havde ladet bygge; der stod en fortræffelig Copi efter Perugino, som Kückler har malet paa Bestilling af Pugaard i Kjøbenhavn; da jeg vilde gaae kom just Kückler, Broder Pjetro, som han hedder, han faldt mig om Halsen, kyssede mig, og sagde, som i gamle Dage »Du« til mig. Udsigten fra hans Atellier var ud over Rom, til alle Sider; Keiserborgen laae under os, og bag Colosseum løftede sig Sabinerbjergene ganske bedækkede med Snee; i Gaarden viftede, i den blaa Luft, to Palmer, her var særdeles deiligt. »Ja«, sagde Kückler, »er her ikke godt at være!« Han saa glad og sund ud; hans blaa Øine lyste, og med stor Deeltagelse hørte han om Hjemmet. Reisen her til Rom, har saaledes som De seer ikke taget stor Tid op; i fire Dage gjennemfløi jeg Tydskland, i Basel blev jeg en Dags Tid og ligesaa i Neuchatel, hvor Jurgensen og Søn, fra Locle, kom ned til mig og blev en heel Dag; over Genf gik det ind i Frankerige, gjennem uendelige lange Tuneler; i Lyon var der varmt Foraar, Blomster fuldt op, men i Avignon brændte den hede Sommer og i Arles blomstrede de deiligste Provindsroser tæt ved Veien. Marseille var en utrolig dyr By, det er Indtrykket af den. For een Nat, Aftensmad og Kaffe om Morgenen, betalte jeg for Collin og mig 47 Frank, altsaa over 16 Rdlr. Efter at vi paa Jernbane havde naaet Toulon, foer vi ved Nattetid med Deligense til Nizza, en venlig Stad; Roser og Citroner hang ud over de hvide Mure, Cactus og Aloer vældede frem fra Klipperevnerne, som hjemme Burrer og Veibred-Blade. Flere Danske traf vi her og Nordmanden Glückstad. Den deiligste Reise forestod; i to Dage, for ikke at sove fra nogen Natur-Deilighed, kjørte Collin og jeg nu den maleriske Vei »della Cornice«, sprængt i Klipperne og igjennem dem, langs det aabne Middelhav, der kastede voldsom Brænding mod Kysten. En deilig Palmeskov, den eneste jeg endnu har seet, og fra hvilken Rom i Paasken faaer sine Palmegrene, kom vi forbi. Smukke Olieskove og store Orange Haver vexlede. I Genua bleve vi tre Dage og hørte her Verdys nyeste Opera »Un Ballo in Maschera«, der ikke betyder stort. Med et italiensk Dampskib naaede vi Livorno, blev der et Døgn og foer saa med et fransk Skib, der skulde til Ægypten, til Cevitta-Wecchia, hvor der paa den gamle Maade blev spurgt om Pas og vi fik Reisekort, saaledes som tidligere, al den øvrige Vei var ikke spurgt om Pas. - Paa Jernbane kom vi fra Cevitta-Wecchia til Rom i 2½ Time og boer nu i Via Condotti i Huus hos vor Consul Bravo der har leiet tre smukke Værelser med Balkon til os; men Vinden er kold endnu, Solen derimod brænder. I Dag vare vi ude i Borghesernes Have; enkelte Steder var der som kjørte vi i Danmark. Græsset stod høit og frodigt med gule og røde Blomster, Egetræerne bare de friske grønne Blade og i en anden Kant af Haven skyggede de høie Pinier, blomstrede Akasierne, Alt var Italiens Foraar. - Meget længes jeg efter at høre fra Hjemmet, vide om vi faae Krig eller Fred. Skriver De mig strax til, da send det til Rom, adresseret til den danske Consul Bravo, skriver De først om 8 a 14 Dage efter Modtagelsen af dette, da send Brev til »Genua posterestante«, der kommer jeg om en fem Ugers Tid naar jeg søger op til Schweitz. - Nordmanden, Digteren Bjørnstjerne Bjørnsen, kom mig strax her i Rom venligt imøde; man havde skildret ham som en rigtig steil Nordmand; for mig er han den elskværdigste Nordmand jeg endnu er truffet paa, fuld af Hjerte og dyb Følelse; han behager mig meget og er en smuk sund Digter-Natur, som bad mig sende Dem sin Hilsen! - Min unge Ven Collin, som jeg har med er meget lykkelig ved alt det Store og Nye, han seer! han er begavet og af en god, ufordærvet Natur, gjerne sendte han Dem en Hilsen, men han tør ikke, siger han, men jeg gjør det da aligevel. Hils kjærligt Deres Kone og vore fælles Venner. Vedlagte Brev er De nok saa god at sende til Jonna Stampe, det fornøier hende at det kommer til hende ved Dem.

Hjerteligst

H.C. Andersen.

[Tilføjelse i margen s.l:]

Kückler bad mig hilse Dem.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Rom den første Mai 1861.

Kjære Ven!

Jeg er i Rom, er her for fjerde Gang, hvor dog vor Herre er mig kjærlig og god, har forundt og forunder mig saa megen Glæde, Synet af saa mange Herligheder. Allerede har jeg besøgt Peters Kirken to Gange, den var mig langt større end min Erindring gjemte den, jeg har været i Colosseum, i Lateran og Vatikan, det er som Vinden bar mig, som fløi jeg afsted, man undrer sig over mine Kræfter til at gaae, jeg som hjemme har Skræk for at gaae, først om Aftenen mærker jeg hvor Legemet dog er medtaget. I Dag besøgte jeg Kückler der er Munk i Klostret Boneventura, som ligger oppe paa Keiserborgens Ruiner, han var ikke hjemme da jeg kom; to unge venlige Munke førte mig omkring og viiste mig hele Klostret og dernæst det Atellier, derinde Kückler, for de Penge hans Arbeider skaffede ham, havde ladet bygge; der stod en fortræffelig Kopi efter Perugino, som Kückler har malet paa Bestilling af Pugaard i Kjøbenhavn; da jeg vilde gaae kom just Kückler, Broder Pjetro, som han hedder, han faldt mig om Halsen, kyssede mig, og sagde, / som i gamle Dage "Du" til mig. Udsigten fra hans Atellier var ud over Rom, til alle Sider; Keiserborgen laae under os, og bag Colosseum løftede sig Sabinerbjergene ganske bedækkede med Snee; i Gaarden viftede, i den blaa Luft, to Palmer, her var særdeles deiligt. "Ja", sagde Kückler, "er her ikke godt at være!" Han saa glad og sund ud; hans blaa Øine lyste, og med stor Deeltagelse hørte han om Hjemmet. Reisen her til Rom, har saaledes som De seer ikke taget stor Tid op; i fire Dage gjennemfløi jeg Tydskland, i Basel blev jeg en Dags Tid og ligesaa i Neuchatel, hvor Jurgensen og Søn, fra Locle, kom ned til mig og blev en heel Dag; over Genf gik det ind i Frankerige, gjennem uendelige lange Tuneler; i Lyon var der varmt Foraar, Blomster fuldt op, men i Avignon brændte den hede Sommer og i Arles blomstrede de deiligste Provindsroser tæt ved Veien. Marseille var en utrolig dyr By, det er Indtrykket af den. For een Nat, Aftensmad og Kaffe om Morgenen, betalte jeg for Collin og mig 47 Frank, altsaa over 16 Rdlr. Efter at vi paa Jernbane havde naaet Toulon, foer vi ved Nattetid med Diligense til Nizza, en venlig Stad; Roser og Citroner hang ud over de hvide / Mure, Cactus og Aloer vældede frem fra Klipperevnerne, som hjemme Burrer og Veibred-Blade. Flere Danske traf vi her og Nordmanden Glückstad. Den deiligste Reise forestod; i to Dage, for ikke at sove fra nogen Natur-Deilighed, kjørte Collin og jeg nu den maleriske Vei "della Cornice", sprængt i Klipperne og igjennem dem, langs det aabne Middelhav, der kastede voldsom Brænding mod Kysten. En deilig Palmeskov, den eneste jeg endnu har seet, og fra hvilken Rom i Paasken faaer sine Palmegrene, kom vi forbi. Smukke Olieskove og store Orange Haver vexlede. I Genua bleve vi tre Dage og hørte her Verdys nyeste Opera "Un Ballo in Maschera", der ikke betyder stort. Med et italiensk Dampskib naaede vi Livorno, blev der et Døgn og foer saa med et fransk Skib, der skulde til Ægypten, til Cevitta-Wecchia, hvor der paa den gamle Maade blev spurgt om Pas og vi fik Reisekort, saaledes som tidligere, al den øvrige Vei var ikke spurgt om Pas. - Paa Jernbane kom vi fra Cevitta-Wecchia til Rom i 2½ Time og boer nu i Via Condotti i Huus hos vor Consul Bravo der har leiet tre smukke Værelser med Balkon til os; men Vinden er kold endnu, Solen derimod brænder. I Dag vare vi ude i Borghesernes Have; / enkelte Steder var, der som kjørte vi i Danmark. Græsset stod høit og frodigt med gule og røde Blomster, Egetræerne bare de friske grønne Blade og i en anden Kant af Haven skyggede de høie Pinier, blomstrede Akasierne, Alt var Italiens Foraar. - Meget længes jeg efter at høre fra Hjemmet, vide om vi faae Krig eller Fred. Skriver De mig strax til, da send det til Rom, adresseret til den danske Consul Bravo, skriver De først om 8 a 14 Dage efter Modtagelsen af dette, da send Brev til "Genua poste restante", der kommer jeg om en fem Ugers Tid naar jeg søger op til Schweitz. - Nordmanden, Digteren Bjørnstjerne Bjørnsen, kom mig strax her i Rom venligt imøde; man havde skildret ham som en rigtig steil Nordmand; for mig er han den elskværdigste Nordmand jeg endnu er truffet paa, fuld af Hjerte og dyb Følelse; han behager mig meget og er en smuk sund Digter-Natur, som bad mig sende Dem sin Hilsen! - Min unge Ven Collin, som jeg har med er meget lykkelig ved alt det Store og Nye, han seer! han er begavet og af en god, ufordærvet Natur, gjerne sendte han Dem en Hilsen, men han tør ikke, siger han, men jeg gjør det da aligevel. Hils kjærligt Deres Kone og vore fælles Venner. Vedlagte Brev er De nok saa god at sende til Jonna Stampe, det fornøier hende at det kommer til hende ved Dem.

Hjerteligst

H.C. Andersen.

[Tilføjelse i margen s.l:]

Kückler bad mig hilse Dem.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 619-22)