H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin 5. maj 1861

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 5. maj 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

359. Til E. Collin.

Rom 5 Mai 1861.

Kjære Ven!

Tak for Deres Brev! det ligger Dem paa Hjertet at vide om jeg »kommer taaleligt ud af det med Jonas«, jeg vilde ønske at han besvarede Dem dette Spørgsmaal, min Opgave, min Glæde er at han maa have et Par lykkelige Maaneder i sit Liv, en kort smuk Tid, han i en senere Alder maa regne med til eet af sit Livs Lyspunkter, kun det har jeg tænkt paa da jeg tog ham med, kun det fylder mig endnu. Give Dem et Billed af Jonas s Personlighed, vilde være underligt, De maa kjende ham meget bedre end jeg. Samlivet paa en længere Reise løfter jo vore gode og svage Sider hurtigere frem end ved de vexlende Sammentræf i Hjemmet, jeg er saaledes nu i den Maaned Jonas og jeg have reist sammen kommet langt anderledes ind i ham end før, og hvad jeg seer og erkjender er kun godt og glædeligt. Jeg tænkte mig ham mere, halv Dreng, halv ungt Menneske, han er ganske anderledes fremme, langt mere aandelig og characteerudviklet end jeg troede. Der er en god Bund i ham, han er vistnok ufordærvet, har gode Grundsætninger. Lidt efter lidt har han meer og meer aabnet sig for mig, men heelt hans Tillid har jeg ikke endnu, saaledes som jeg næsten troer jeg fik mine tidlige[re] unge Reisefællers. Der har kun været et Par ganske smaa Stemninger hos ham, som jeg troer strax ere hævede, første Gang var det i Basel, da jeg var ængstelig for at lade ham gaae ud af Byen alene og takkede den unge Maler Amberger der tilbød at være hans Ledsager, Jonas sagde mig at det generede ham min Ængstelighed, eengang senere i Genua kom det til en lignende Udtalelse, at jeg var for ængstelig for ham, troede jeg »havde Ansvar«, jeg forklarede ham hvorledes det udsprang af den inderligste Kjærlighed, og Omhue, ikke af »Egoisme, Lyst til at dominere«, som det kunne misforstaaet kaldes, at jeg indsaae han var ganske anderledes udviklet, var ikke Barn, at jeg i Guds Navn vilde overlade ham ganske til sig selv, jeg vidste han kunde orientere sig og hjælpe sig og det har han og da vi saaledes ere komne bedre til at forstaae hinanden og jeg har paalagt ham strax at udtale naar der truede med at komme Kurre paa Traaden, at vi strax klarede Alt er det, troer jeg, gaaet fortræffeligt; han finder alene godt om i Rom, han har været i Campagnien med den unge Bissen, kun det Løfte har jeg taget af ham, aldrig om Aftenen alene at gaae paa Roms Gader, thi da er her ikke sikkert; han har paa et Par Minutters triste Stemninger nær, som han siger han har hveranden Dag i Kjøbenhavn, været høist livlig og meddelelig, han seer Alt med største Interesse, han er opmærksom, hjertelig, god og velsignet og i mange Ting meget mere rolig og fornuftig end jeg, der let lader mig bevæge og afficere. Hyggeligt finder jeg det ikke, da Sikkerheden ikke er at lide paa og man har fortalt mig at Onkel Peppo paa Trappen er mig hadefuld. Det sætter min Phantasi i Bevægelse og kun for Jonas s Skyld bliver jeg her [;] ellers var jeg allerede i det hyggelige Florentz. Jonas læser i sin Fritid meget i Kirkegaard, koger Snegle, dræber Fiirbeen, Skorpioner og mig ukjendte Dyr, dem han siger ere høist interessante. Han har virkelig stor Interesse for Videnskaben; jeg troer og haaber der bliver noget dygtigt af ham, De faaer Glæde af denne Søn, som De allerede har det. Jeg har et godt Indtryk af ham og ønsker at jeg maa have givet det her, i det jeg har villet gaae til den nøgne Sandhed; gid at han maatte have opfattet mig ligesaa, derom har jeg dog ikke Vished, det skal glæde mig at høre, om der i denne Retning lyser Noget frem i Brevene til Hjemmet. Med Hensyn til vor Alder gaaer det ellers meget ypperligt og jeg har gaaet i Rom med ham, som jeg i Aaringer ikke har gaaet hjemme, hele Dagen ere vi paa Farten til Fods og til Vogns. Fra Kückler har jeg venlige Hilsener, han er glad og rask, det fornøiede ham meget at see Deres og Deres Faders Photographie. Billedet han har copieret efter Perugino er særdeles smukt og jeg hører af Alle at Pugaard faaer det for godt Kjøb. Vi have stadig Blæst og Scirocco; jeg har hver Aften lidt Feber?Gys, men haaber at slippe; Jonas er blomstrende og temmelig solbrændt; han skriver meget flittigt Breve hjem, til Familien og til Wanschers. Han er saa aandelig sund, saa opfyldt af hvad han seer, og den første Aften betroede han mig, at da han mod Solnedgang, alene kom op af den spanske Trappe og saae Rom under sig, kom Taarene ham i Øinene. Jeg har ham meget kjær og jeg haaber at hans Venskab til mig vil voxe i Fasthed og Varighed. De har stor Grund til at være glad ved ham, Gud bevare og udvikle hvad der er lagt af Godt i ham. Glæd ham snart med et Brev, kjærligt og velsignet, som jeg tænker man faaer det fra en Fader, jeg har aldrig eiet eet fra min! Hils Deres Kone og Louise.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin