Dato: 9. maj 1861
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

360. Fra E. Collin.

Til H. C. Andersen.

I Samlingen af de betydningsløse, under Deres Fraværelse indkomne Breve, har jeg idag henlagt et paa tykt Foliopapiir skrevet Brev fra Hr. F. v. Bodenhausen i Berlin, som minder Dem om et givet Løfte, da han, »forestilt for Dem af sin Fader, Ritmester B. i Weimar i 1858, bad Dem om nogle Bidrag til en Autograph?Samling, som han »auf Veranlassung der als Autographensammlerin bekannten Frau Schieck anzulegen beabsichtigte««. Jeg tvivler om, at De vil skrive til Berlin om saadan noget Skidt; ialfald kan han da vente til De kommer hjem. Skulde De mod Forventning ville svare nu, kan De lade mig vide, om og hvad jeg skal svare paa Deres Vegne.

Derpaa er fra en Heggelund sendt et skrevet Digt, tilegnet Dem »nærmest i Deres Egenskab ved det Anckerske Legat« (en naiv Bemærkning); han beder Dem sige, om det duer, hvis ikke at bruge det som Fidibus. Det kan saamænd godt ligge.

8de Maii. Atter idag faaer jeg to Sendinger fra samme Heggelund. Idag lader jeg ham vide, at De er paa Reiser. Saa bliver man vel fri for hans Digte.

Idag er det Onsdag og Kl. er henved 11 Form. Jeg har stræbt at bekæmpe min Utaalmodighed efter at høre noget fra Jonas fra Rom, hvorfra efter min Regning kunde have vaeret skrevet Søndag d. 8de April eller dog Dagen efter. Jeg haaber endnu paa Dagsposten; kommer da endnu ikke noget Brev, Ja'ndash;saa maa jeg finde mig i det.

Kl. 4. Gud skee Lov. Brevet var kommet, da jeg kom hjem fra Ministeriet. Nu vil jeg atter gaae i nogen Tid, uden at giøre mig Bekymringer, som alene af den Grund ere dumme, at de ikke føre til noget. Jeg føler mig i dette Øieblik kun oplagt til at sige Dem, kjære Andersen, at jeg meer og meer paaskjønner hvad De gjør for Jonas. Den overordentlige Lykke for et Menneske i den Alder, at kunne see Verdens skjønneste Steder, skylder han alene Dem; jeg vilde ogsaa gjerne see Rom, men jeg under dog min Søn det bedre. Jeg haaber bestandig at De skal have Glæde af hvad De gjør; at Jonas er taknemmelig derfor, maa De være vis paa, om han end ikke giver det meget Udtryk i Ord; det er neppe hans Fag, saavist som det ikke er mit. Men jeg frygter bestandig for, at De skal lide under det Ansvar, som De tro er at have. Du gode Gud, hvad kan vi Mennesker gjøre i den Henseende; vi have jo hvert Minut Damocles?Sværdet over vore Hoveder. Jeg ønskede jo nok, at Jonas under et saadant Ophold som dette, havde meer Øie for Reisens æsthetiske end dens naturvidenskabelige Side; men det kan ikke hjælpe at kæmpe derimod. At hans Interesser ikke sammensmelte med Deres, var De vel forud fattet paa. Bliv ikke vred, fordi jeg taler saa meget om Jonas; han er den ene af vore Øienstene, vi have kun to.

Nyt kan jeg ikke fortælle; saavidt man kan see, seer det fredeligt ud. Men Storm, Slud, Hagel og Snee have vi endnu d. 8de Maii.

Om den Tiggerhistories som De fortæller Jette og som jeg ikke skal fortælle videre, kan jeg kun sige, at jeg vel veed at De er nerveus, men dog ikke kan troe, at De for Alvor skulde lægge Vægt paa saadant Sludder, som man har behaget her at fortælle Dem.–I næste Brev venter jeg at høre, hvilken Dag vi skal skrive og hvorhen poste restante.

Deres

9/5 61 .

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost