Dato: 5. juni 1861
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

362. Fra Henriette Collin.

Onsdag 5te Juni [1861]

Kjere Andersen medens de kjøbenhavnske Gader og Huse vaier med Dannebrogsflag og Luften er fyldt af »Danmark deiligst Vang og Vænge« og »Den tapre Landsoldat«, sidder jeg ene i min stille Dagligstue og holder Grundlovsdag ved at skrive til Dem og sige Dem at jeg blev baade bedrø­vet og forundret over Deres Klage over Mangel paa Breve hjemme fra, thi det forekommer mig at jeg næsten ikke har gjort andet siden De reiste, end skrive Dem til!! At Udskrivten som oftest er til Jonas gjør jo intet til Sagen, desværre holde vi ikke Bog over Afsendelsen og Modtagelsen af vore Breve, hvad man vistnok altid burde, men jeg vil foreløbig haabe at Intet gaaer tabt imellem os.–I Søndags sendte vi Brev til Milano post restante og igaar til samme Sted fra Marie Wancher.

Jeg er ganske beroliget ved at vide Dem og Jonas borte fra den usunde romerske Hede, men jeg har lidt ondt ved at tænke mig formegen Varme, det har jeg endnu aldrig prøvet, og det er ikke mere end 8te Dage siden jeg gjemte min Muffe og øvrige Laadenskaber!– Jeg behøver vist ikke at sige Dem kjere Andersen hvor glade Edvard og jeg blive ved Deres Udtalelser over Jonas, thi at De finder Feil og Særheder ved ham er jo en ligefrem Følge af at han er et Menneske, men at De i Alt Væsentligt er tilfreds med ham og ikke angre[r] at have taget ham med er os, som De kan vide til overordentlig megen Glæde. Jo ældre vi blive jo mere gaar vort Liv op i Børnenes Liv thi netop paa det Punkt som baade Louise og Jonas ere, er det jo at vi skal lære at betragte dem som selvstæn­dige Mennesker, som under Guds naadige Styrelse selv skulle finde Vei i Livet medens vi kun kunne bede af fuldt Hjerte for dem, til Ham uden hvis Villie ingen Spurv falder til Jorden, men netop fordi vi egentlig for­maa saa lidet ved den directe Paavirkning er det at vi med saa uendelig megen Bekymring iagttager enhvær Retning i deres forskillige Charac­terer og med blandet Haab og Frygt ikke kunne lade være at udmale os hvad Livet vil bringe dem af Godt og af de aldrig udeblivende Prøvelser.– De er vist kjed af mine lange Moder Udtalelser kjere Andersen, men for Tiden er De jo hans Fader og vil derfor nok forstaae mig. Tak for Alt hvad De gjør for ham og for hver kjerlig Overbærelse De viser ham.–

Søndag 9de

Da dette Brev ikke kan afsendes førend Deres lovede Underretning om Hvorhen er kommet, vil jeg altsaa skrive videre og saa vidt mulig lade Dem kigge lidt ind i Kjøbenhavn og vel især i Amaliegaden'ndash;Min Sviger­fader forekommer mig meget svag og selv taler han om sin Tilstand som ussel og besværlig, dog kan han oplives naar Talen dreier sig om gamle Tider og om Alt hvad der henhører til hans kraftige Alder og Liv'ndash;Han gaaer flere Gange om Dagen i Haven men som det synes ikke mere ud'ndash; Theodor er ynkelig460 og lever i en stadig Medlidenhed med sig selv'ndash;P[h]o­tographien er hans Livs Solskin og Familiens Pigebørn sees i alle mulige Skikkelser, det næste Brev fra Louise vil upaatvivlelig atter indeholde hendes

Yndigheds Billede! Ingeborg er for Tiden hos Jonna og idag ventes Valdemar paa et kort Besøg fra Norge, Marie Boye har endnu en syg Tommelfinger som hindrer hende i at skrive, hun sender Dem og Jonas en uendelig Masse rørte og henrykte Hilsner[;] Jette Petersen er glad og smuk og munter som altid og hendes Datter Sophie kan vist blive en forstandig og rigtig rar Pige, dersom hun udvikler sig efter sine gode An­læg.–Helga er i Jylland og skal bringes i Forvaring i Horsens medens Kongen og Grevinden ere paa Silkeborg.–

Cavours Død har vakt almindelig Sorg, det arme Italien, hvem skal nu lede Sagen med Maadehold og Klogskab som han'ndash;Garibaldi og Rica­soli ere jo begge syge, den stakkels Victor Emanuel, mon han kan gaae ene? Den engelske Dronning er jo nu blevet Offer for sin ulykkelige Familie-Sindssygdom, det er det 3die kronede Hoved der ikke har kunnet bære Kronens Byrder til Enden. NB i Løbet af de sidste Aar.–I Aftes var Roed her, han ønskede sig det Anckerske legat, ligesaa gjør nok Palludan Muller,–

Tirsdag 10de

I Deres sidste Brev af 27 Mai, somvi modtog 4de Juni, skrev De at Breve som snarest afsendes skulle gaa til Milano poste restante, dette var alt skeet ved vort og Marie Wanchers Brev afsendt den 2den og den 4de[.] Siden have vi ventet paa nærmere Ordre og bleve meget skuffede ved idag i Gusta Collins Brev ikke at finde nogen Anvisning paa hvorhen vore Breve skulle drage[;] nu vænte vi snarest paa Brev til Tvergaden, det er saa una­turligt at sende et gammelt Brev afsted, jeg synes der voxer Skimmel paa Ordene!

I Aftes var Louise og Jeg paa Studentercomedie af Ploug'ndash;Helten i Stykket Brændevinsbrænder Sørensen er misfornøiet med vor Tid og bli­ver derfor ved Bancos (NB den svenske Punsch) Aand hensat først 1000 Aar tilbage i Danmark og siden 1000 Aar frem i Tiden'ndash;Kjøge er Dan­marks Hovedstad og regjeres af Peter den 33te'ndash;Mændene ere kun til for at passe Børnene og Qvinderne regjere Alt'ndash;som Oltidsminder vises vort Theater med den lille Fordeel og den store Bagdeel, Grundvigs Guld­armstage og en Dukke efter Pepita, Sprog Levin gaaer om som evig Jøde og samler Klude'ndash;for 1000 Aar siden samlede han bestandig Stof til Bøger men kom aldrig videre, nu samler han Stof til Papir'ndash;der blev gjort Løier med Alt og var i det hele taget meget morsomt.–

Md Kellermand og Md Hansen ere afskedigede fra Scenen og der nævnes adskillige Unge hvoriblandt Charlotte Bournonville, hendes Fader veed De forlader Theatret og gaar til Stokholm, han har taget en krænket men velskreven Afsked fra Publicum i Berlingske'ndash;Vores Konge reiser med Gemalinde i Jylland og Berlingske meddeler saa smukt om de unge Bønderpiger som kaste Blomsterkrandse paa dem! Prindsesse Louise har været med sin ældste Datter i Stregliets hvor nok den unge engelske Tronarving ogsaa er!!–

Med Janina Stampe skal det være kummerligt og Ingen kommer mere ind til hende, om hendes Reise til Syden er der for Øieblikket slet ikke Tale da hun er altfor svag dertil, den stakkels Moder, hun er uhyre at beklage, det er dog nok hendes Øiesteen og dertil hendes Stolthed.–

Forleden Morgen fik vi os en deilig Latter over Fru Maria Bøyesen (det Uhyre) som i Dagbladet lader indrykke et Avertissement hvori hun berolige[r] sine mange Venner overalt i Danmark, med Hensyn til sin Sundhed og forsikkrer at hun kun endnu opholder sig i maison de santée for at nyde den styrkende Luft i de omliggende Haver!! Er hun dog ikke et Af­skum?!–

Nu tror jeg rigtignok at jeg atter lægger mit stakkels gamle Brev bort, det smuldrer vist hen til Støv og Aske inden De faaer det'ndash;Jeg maa dog sige at Jonas alt den 23 Mai skrev at hvis vi skrev hurtig skulle det sendes til Milano og derfor sendte vi, som sagt, Brev afsted til Dem og ham den 2den Juni.–Louise Lind hvem det som De veed koster Kamp at skrive, sidder ogsaa med et gammelt Brev til Dem som hun ikke kan blive af med af samme Grund som

Deres

Jette C.

[I Margen:] Tusinde kjerlige Hilsner til min søde Jonas.–

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost