Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 24. juni 1861
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

366. Fra E. Collin.

Deres sidste Brev (fra Bex til Jette Pedersen) bestemte mig til at sende Dem nogle Contrabemærkninger i Anl. af Deres Udtalelse om, at De her hjemmefra negligeres med Breve, og jeg havde allerede et ganske morsomt (for mig selv) Udkast i Hovedet; men jeg er ikke oplagt til nogen Slags Skjemten. De veed, at Fader blev alvorlig syg, Torsdag d. 20de om Morgenen, men at det rettede sig om Eftermiddagen; og saaledes er det nu vedblevet. Hans legemlige Kræfter ere ikke synligt aftagne, men hans mentale i høi Grad. Ofte er jeg rigtignok i Tvivl om, hvorvidt det mulig alene er den næsten fuldstændige Hjelpeløshed i Talen, der nedtrykker ham; thi undertiden glimter endog en Skjemt i hans gamle Maneer frem. Han har afsluttet sit Regnskab med denne Verden og længes inderlig efter at døe, og vi kunne jo kun bede Gud at tilfredsstille hans Længsel; uden legemlige Smerter lider han ved hvad han kalder: at han er til ingen Nytte meer, og denne Lidelse forøges ved den Følelse Fat han er til Besvær for sine Omgivelser«. Han seer ingen uden de Allernærmeste. De kan troe mig, at det er tungt, at see denne ædle og klare Aand saaledes omtaaget; Taagen spredes neppe mere her, men vi see dog gjennem den mange Glimt af hans usigelige Kjærlighed for os. Hans ubeskrivelige Fordringsløshed er netop under disse Forhold saa rørende.–Menneskelige Beregninger om, hvorlænge dette kan vare, vil jeg ikke omtale. Et eneste Angreb som det forrige, vil maaskee ende den, maaskee kan den vare i Maaneder eller længer. Men ialfald vil De i Tanken tage Afsked'ndash;og, jeg veed det, en kjærlig Afsked'ndash;med Fader allerede nu; thi ved Guds naadige Hjelp har han snart udstridt. De vil glemme det daglige Livs mange smaa Ujevnheder og bevare det store Billede af hans velsignelsesrige Liv og hans kjærlige Hjerte. Om hans Retfærdighed ligeoverfor Menneskene tør vi tale med opreist Pande; vi haabe at han, ligesom han har levet i Ydmyghed Afbud, han saaledes ogsaa i sin Død vil sætte sin Tillid alene til Naaden.–

Vi kunne jo ikke være noksom taknemmelige for, at det har været os forundt at leve saalænge med Fader og vi tør ikke betragte hans Død som en Sorg; men hvilket et Savn denne vil afstedkomme, derom kunne kun de Enkelte'ndash;og blandt disse fornemmelig De'ndash;have en Forestilling, som vide i hvilken Grad han var Familiens Sammenholdspunct. Enhver anden god Familiefader ufortalt, jeg troer ikke at der let kan vises et Sidestykke til hans Familieforhold.–

Jeg har ikke Lyst til i dette Brev at skrive om andre Ting. Vor Herre være med Dem og min kjære Jonas.– De vil naturligviis stadig faae Efterretning om, hvorledes det fremdeles gaver; indtil ny Adresse opgives, skrive vi til Lausanne.

Deres

24 Junii

1861.

E. Collin.

D. 25de Junii.

Det forrige Blad var Aftenstemningen. Idag er Stemningen og Tilstanden klarere; i Efterm. bliver det vel som igaar, og saaledes vil det vel vedblive at vexle, Gud veed hvorlænge. Men det er lige haabløst.–

Det tegner til et frugtbart Aar for Danmark; maatte det ogsaa blive et fredeligt, eller, som det hedder i Deres Sprog: gid Fredens Due flyve over Landene. (eller noget Lignende). Men vi frygte, at det er blevet noget tvivlsommere ved Cavours Død (som in parenthesi De ikke har meldt os og heller ikke behøvede, da vi vel vidste den omtrent ligesaa tidligt som De).

Jeg vil haabe, at De har faaet mit og Chr. Winthers Brev. Snart vente vi nu at høre om Reiseplanen for den øvrige Tid, og det næste Adressested. At Planen ikke lider nogen Forandring paa Grund af Faders Sygdom, betragte vi som en Selvfølge. Lev vel

Deres

E.Collin.

At Jette ikke skriver er grundet i, at hun ligger til sengs af en stærk Forkjølelse.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost