Dato: 24. juni 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

367 Til E. Collin.

Montreux den 24 Juni 1861.

Kjære Ven!

Den syttende Mai modtog jeg Brev fra Dem og deri et Par Ord fra Deres Søster Fru Drevsen, det var den sidste Skrivelse jeg har modtaget fra hele »Familien«, det er nu over en Maaned siden, saa at De indseer at naar man, saaledes som jeg, sætter Priis paa, ude at faae Brev fra sine Kjære, saa er det lidt trist saalænge at vente forgjæves. Naar jeg nu om en fire til fem Dage naaer Lausanne, vil jeg haabe findes Brev, ganske vist eet fra Deres Kone, fra hvem jeg ikke har hørt siden de første Dage jeg kom til Rom, maaskee faaer jeg ogsaa Brev fra Dem, der særdeles vil glæde mig. Omtrent 23 Breve til Hjemmet har jeg en Slags Ret at vente Svar paa, det fra Hartmann faaer jeg rimeligviis naar jeg kommer til Hamborg, hvor jeg altid, paa min Hjemreise finder hans første Skrivelse; Jonas har været meget flittig med at skrive; af hans Breve maa De vide hvorledes han har nydt og befundet sig paa Reisen. Rom troer jeg har meget opfyldt ham og paa Simplon Reisen saae og fornam jeg hans Overraskelse og Glæde.–At det Videnskabelige, som De selv skriver, og ikke »det Skjønne«, er det Overveiende for ham, er maaskee ganske glædeligt, dersom han af vor Herre er bestemt til engang at virke af Betydning i Videnskabens Tjeneste; dvæler jeg ved Skuet af de glimrende Farver i Bjerge og Søer, da glider hans Øie hen ad den gamle Muur eller Klippevæggen for at finde en Snegl eller andet Krybdyr, men just denne stærke Interesse i een saadan Retning, midt i Guds store Herlighed, er saa characteristisk at, naar han bliver til Noget i sit Fag, dette maa frempeges til hans Roes. Jeg kan saa godt forstaae ham og derfor har han naturligviis aldeles sin Villie og Snegle, Fiirbeen og Skruptudser blive stadigt og dagligt beværtet hos os med kogt Vand eller sat paa Brændeviin og deres Formerelse voxe med hver Dag ud over al Plads i Kuffert og Natsæk. At sende dem forud hjem lader sig ikke gjøre, indseer jeg nok, det vilde ogsaa berøve Jonas den halve Nydelse af rejsen og Sagerne selv gik bestemt itu, altsaa maa vi føre Menageriet med. Nu have vi været snart 3 Maaneder sammen og i den Tid faaer man et Slags Indblik i hinanden; hvad jeg i eet af mine første Breve skrev om Jonas, da De udtalte Frygt for de Rivninger mellem os, der laae i Alder og i Interesser, maa jeg gjentage, »De kjender hans Charactes, bedre endnu end jeg!«–Ved det meget Gode hos ham vil jeg helst dvæle og af Hjertet ønske at vor Herre stadigt vil lyse ind i den gode Grund der er i ham. Hans Vel og Vee ligger mig meget paa Hjertet, jeg haaber imidlertid for ham en lykkelig Fremtid, thi han har allerede et Maal og dertil en ærlig Villie; mundtlig, som De selv har udtalt det, skal jeg sige Dem min Opfattelse af ham. Jeg har slet ikke kjendt ham hjemme, han er langt anderledes udviklet og ældre, end jeg tænkte og jeg var det, i hans Alder; han har Kundskab og Indsigt i sit Fag, han har Characteer og Villie, Alt være forstaaet i den bedste Betydning og som Forældre kunne have Ret at bygge paa.–Efter Touren over Simplon overnattede vi i Brieg, blev to Dage i St Maurice og 5 Dage i Bex, hvor der er smukke skyggefulde Spadseretoure lige under det sneebedækkede Dent du Midi, men Heden var dog utaalelig og vedblev her i Montreux, tænk Dem 49 Grader i Solen, endelig fik vi iaftes et Tordenveir, der i Dag har afkjølet Luften. Det lynede fra alle Verdens Hjørner og slog ideligt ned i Søen og paa Bjergene, Lynstraalerne dannede de underligste Ild-Sløifer og Drønene rullede saaledes, det ene i det andet, at vi omtrent i tre Timer kun hørte eet Bulder, Lynblinkene oplyste hele Egnen, man saae selv de enkelte Viinstokke, det var som Solskins Dag; et saadant Veir, saa storartet og herligt har jeg sjældent oplevet. Jonas og jeg have hver sit Værelse med Vinduer lige ud til Søen, endelig en stor Balkon, og her fra nøde vi dette Natur?Skuespil, ind til det smertede i vore Øine og den stærke Føhn, syntes at vilde rive Altanen løs. Jernbanetoget der løber lige under Balkonen, bruste forbi flere Gange under Uveiret og een Sky sænkede sig næsten lige ned i Søen, som var den en kogende Damp fra Dybet. Over Lausanne gaae vi til Friburg, Bern og Interlacken, at han kan see nærved, en Gletsche, vi slaae os først til Ro i Brunnen og derhen beder jeg at De og Enhver der skriver Een af os til ville fra nu af, sende Breve, altsaa »Brunnen ved Vierwaldstedtersee (4 Cantons) i Schweits, poste restante« Hils Deres Kone og Datter, ligesom ogsaa Deres Fader og hele den øvrige Familie.

Deres hengivne

H.C.Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost