Dato: 1. juli 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

371. Til Henriette Collin.

Bern den 1ste Juli 1861.

Kjære Fru Collin!

Inderlig og Hjertelig Tak for Deres Breve! hele tre paa een gang! jeg har uendeligt længtes efter at faae Brev hjemmefra og nu kom der i fuldelig Maal, kun at der i disse vare Efterretninger som gjorde at jeg ikke kunde glæde mig ved det Gode jeg fik. Strax skrev jeg til Deres Mand, det Brev har han faaet, jeg vedlægger her eet, som jeg skrev til ham iforgaaers, mest i Jonas s interesse, og eet som jeg imorges i Fribourg skrev til Louise i tak for hendes velkomne Skrivelse og fortræffelige Portræt, i Anledning af dette siig da nogle complimenter fra mig til den gode Theodor. At De og Deres Mand har kunnet være i Tvivl om464 hvorhen De skulde sende Breve til Jonas og mig er os begge ubegribeligt, da jeg virkeligt, som det »ligner Andersen« efter Deres Udtryk, nøiagtig har opgivet, hele Routen og hvor vi søgte om Breve. I Rom bad vi om Breve i Genua og senere i Milano; fra disse Steder have vi opgivet Lausanne som det næstfølgende; at jeg ikke i et Brev fra Florents til Fru Augusta-Collin har talt om noget Sted man skulde sende Breve, er just, synes mig aldeles i sin Orden, da vi eengang have i den egentlige Brev-Række givet Kundskab, og kunde jeg ikke falde paa i dette Sidegreens-Brev at repetere hvad sagt var. Men skriftligt er nu ikke godt at disputere, altsaa blive vi paa begge Sider i Bevidstheden »vi have dog Ret !«–Brevet til Louise vil sige Dem hvor særdeles interessant Opholdet i Fribourg var os. Her i Bern, har jeg i Dag søgt Præsten Bagge­sen, men traf ham ikke, han var reist til Basel. Imorgen, om Gud vil, gaaer Jonas og jeg med Jernbane til Thun, seiler med Dampskib derfra til Interlaken, den følgende Dag leies en Eenspænder for at naae Gletschen ved Grindelwald; vi vende da igjen til Interlaken og gaaer til Brientz, seer Scheideck og kommer tilsidst, Veien er ikke nøiagtig at opgive, paa Fre­dag til Brunnen, her vente vi at finde Breve poste restante, og under vort Ophold der at faae Breve. Betænk nu mig, kjære Fru Collin. Jonas sidder i dette Øieblik her i Stuen ved et Fad kogte Snegle, der mellem os sagt, lugte, men de skulle være udmærkede, og han beholder jo kun Skallen.–Han kommer lige fra de levende Bjørne, som gaae her i Berns Stadsgrave og fandt dem meget komiske, men han skriver selv siger han. I forgaars da jeg steeg i Deligensen i Lausanne, kom netop en stor Pakke til mig fra Frøken Heinke i Breslau, det var nu ikke saa ganske praktisk af den ellers praktiske og meget fortræffelige Pige, jeg kunde i Maxen have faaet sam­me, men det interesserede hende nok snarest at høre min Mening om dette Arbeide, der rigtignok tyder paa en stor Interesse for Digteren, hun har, som De veed selv lært sig Dansk, og med uendelig Møie, meest ved Lexicon oversat hele det sidste Hefte af mine Eventyr, paa Aarhundredets Musa nær, som hun nok ikke har kunnet forstaae, og det er høist rimeligt naar man som hun maa kjæmpe for at vinde hvert Ord; denne Oversættelse sender hun mig, men den er illustreret af hende med ypperlige Tegninger, hun har givet en Række særdeles interessante Billeder, som man næsten kunde ønske Kendte; hun har et betydeligt Talent som Malerinde og er som De af dette Arbeide strax vil see en ualmindelig begavet Pige. Det rørte mig at see den mageløse Flid hun har a[n]vendt for at forstaae det danske Sprog, og hvorledes hun, instinktmæssig, for ikke at sige genialt har truffet det rette! jeg faaer hende imidlertid ikke at see i Sommer, hun reiser med sin Moder til et Bad, just paa den Tid, da rimeligviis Jonas og jeg komme til Maxen.–Ja, da ere vi allerede rykkede et godt Stykke nordpaa, derfra maa jeg begynde at tale om Leilighed, dog hører De om en slig, (Kongens Nytorv, Garnison pladsen, tre Værelse, 20 Rdlr om Maaneden, Stue eller første Sal)465, da tænk paa mig, dog senere nærmere derom. Jeg har i Rom veed De skrevet en Historie: »Psycken«466, og et Eventyr »Rosentræet og Sneglene«, fra Florentz skriver sig et Eventyr: »Sølvskillingen« og i Schweitz begyndte og halv fuldendte jeg en Historie om »Ørnereden«, saa at De seer jeg har usædvanligt Besøg af min høie Musa.–Hele Reisen til Rom var jeg usædvanlig rask, men siden Varmen der tog til og efter den lidende Nat paa Middelhavet, har jeg lidt af Hovedpine og været meget nerveus. Jonas er meget prægtig og seer rask ud, kom at see ham!

Lev nu hjertelig vel!

Deres hengivne.

H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost