H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin 5. juli 1861

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 5. juli 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

372. Til E. Collin.

Brunnen den 5 Juli 1861.

Kjære Ven!

For et Par Timer siden kom Jonas og jeg her til Brunnen hvor vi blive 8 a 10 Dage; jeg fik et Par Breve, eet fra Dem og Jonna; Jonas fik ligeledes Brev. At vi ikke i Bex og Montreux have bestilt Breve eller fra Lausanne ladet afhente disse, ligger i en meget fornuftig Forsigtighed, da der paa disse Smaasteders Postcontoirer er en utrolig Uorden med Breve og vi ingen ville miste. Vi have nu faaet Syn for Sagen at De have skrevet til os og De ville see hvor gjensidigt det er. Fra Lausanne maa De have modtaget Brev fra mig efter at jeg hørte om Deres Faders Tilstand og fra Bern sendte jeg igjen ikke færre end tre Breve, eet til Deres Kone, eet til Louise og eet til Dem. Vi ville endnu her i Brunnen, naar De skriver strax, kunne faae Svar paa dette, ellers gaae senere Brevene til »München, poste restante«; i Brevet til Jonas i Dag berører De Rimeligheden af fjendtlige Troppers Indmarsch i Holsteen og den danske Stemning mod Tydskerne. Vi kjende kun de franske Aviser, de tale om mindelig Ordning og de Tydskere vi have mødt ere aldeles fredeligt stemte mod Danmark. Siden vi forlode Bern har Jonas og jeg gjort en høist interessant Tour. Vi toge til Thun, seilede over Thunersøen og bleve i Interlacken 2 Dage. Her er den meest idyllisk schweitzer Natur jeg kjender; mægtige Valdnødtræer og nu den deiligste grønne Eng omsluttet af kjæmpehøie Bjerge; Jomfruen saae vi i »Alpeglühen«, saa mageløs deilig at der ikke er Ord derfor. Jeg leiede paa en Dag en Vogn og vi kjørte til Lauterbrunnen og saae Staubach, derpaa til de to store Gletscher ved Grindelwald, hvor Jonas, med Fører, gik ind i den nederste; siden seilede vi over Brientzersøen til Gieszbach og naaede over den høie Bjergryg ved Meiringen til Luzern hvor vi sov i Nat; imorges seilede vi her til Brunnen efter først at have seet Thorvaldsens Løve; da vi nærmede os Brunnen blæste »en Føhn«, saa at Dampskibet ikke turde lægge an, men en stor Baad kom fra Land at hente alle Pasagerer. Brændingen var saaledes at vi maatte søge et Landings Sted der kun benyttes i Storm; Bølgerne gik som i Geslers og Wilhelm Tels Tid, der var sex Roerkarle men vi dreve dog mod Brændingen, da maatte flere Pasagerer stille sig med til Aarerne, ogsaa Jonas tog fat, jeg ventede at Baaden skulde knuses med os, men vi naaede lykkelig Land, hvor de gode Folk i Hotellet, der vidste jeg kom havde pyntet min Stue med Grønt og Blomster, Jonas er noget forknyt over de triste Breve hjemme fra ellers blomstrende og meget tilfreds. Tak Deres Kone for hendes Photographie, den hun glædede mig med.

Deres trofast hengivne

Hils alle Kjære.

H.C.Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost