Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 9. marts 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenh: 9 Marts 1837.

De skulde tidligere have faaet Brev, men jeg frygtede for at det kun vilde have smagt af Vandgrød og Mixtur, nu derimod, da jeg nyder Østers og Hønsekjød, saa kan det vel være mere lovende at gribe Pennen. De skrev sidst: "La Grippe har ret været slem ved Dem !" – Jo, vi have følt den ganske anderledes end De i Provindserne. Fra Juul til Februars Slutning gik jeg endnu og hostede. Imidlertid var jeg rask dog, tog ud og generede mig ikke længer. Den tredie Marts gav Studenterforeningen et stort Bal paa Skydebanen. Alle Orangetræer Palmer og Myrter fra Botanisk Have og Rosenborg vare blevne os laante til at stille op. Jeg tog derud, uagtet jeg ikke dandser og var der til Klokken 6; men det trak afskyeligt i Gangene og i Salen selv, blev mellem Dandsene for den stærke Støvs Skyld, lukket op. Jeg fik derved en saa brillant Forkjølelse at jeg i Fredags maatte gaae hjem fra Theatret, lade sende Bud efter Lægen og har nu paa femte Dag været paa mit Værelse. Min Hals inflamerede, Hovedpine havde jeg og Feberen var mig utaalelig. Nu er det Gudskeelov overstaaet, men jeg tør ikke endnu vove mig ud i vort slette Klimat. O, hvor jeg i disse Dage har kjedet mig! Dog vare alle mine Venner høist nydelige! Fra 10 a 11 Huse kunde jeg faae sendt at spise hvad jeg ønskede men jeg tog intet, thi jeg havde Overflod nok i det der blev sendt fra Venner, som ikke spurgte i forveien ad. Fru Bügel sendte mig Brødsuppe, Havresuppe, Østers og hvad jeg vilde forlange. Jette Wulf sendte den ene Terinfuld efter den anden. Collins ligesaa. Desuden gav man mig aandelig Mad, den maa De høre med, da De har hørt den legemlige. "Der Salon" af Heine194 . Sagen der Vorzeit af Veit Weber. Hauchs nyeste Digtninger. Kubitz:s Gedichte (c: Opdageren af den blaae Grotte195 . Bødelen af Kooper196 . Semilasso in Africa197 og endelig Oettingers Eulenspiegel198 . Seer De, den aandelige Mad var bedre end den legemlig, skjøndt den paa Hauck og Kooper ikke var ny. - Nu jeg er Patient, kan jeg kun tale om Sygelighed, thi der paserer ikke noget i Byen, naar jeg ikke er ude. De andre see saa løierligt derpaa. Hvad skal jeg da underholde Dem med. Vil De vide, hvorledes jeg laver Gurglevand? Vil De høre hvorledes en Syg kjeder sig? Dog, noget kan jeg fortælle. Om 8 Dage kommer en ny Bog af Ingemann: "Holger Danske", skrevet i Form, som Jerusalem Skomager. Paa samme Tid komme mine Eventyr: De indeholde: Den lille Havfrue, som bestemt er god og: Keiserens nye Klæder. Hils den lille Bertha fra mig, at Havfruerne ikke kunne hedde Bertha, ellers skulde den lille Havfrue have faaet dette Navn. - Nu gjemmer jeg Navnet til den næste lille Bog, som kommer ud og da skal der bestemt komme en Bertha i den. I det andet Eventyr, Keiserens nye Klæder, findes slet ingen Fruentimmer. Den gamle Collin har i Dag, første Gang i sit Liv besøgt mig og er den, som har vidst at fortælle mig det eeneste Nyt. Det skal De faae: Syngestykket: Lastdrageren199 , som Publicum, fordi det altid blev draget ud med Opførelsen af dette Stykke skeldte "Langdrageren" eller ogsaa: Det forjættede Land, blev da første Gang opført iaftes og totaliter udpebet. Kjedeligt skal det have været, og der var heller ikke en Haand, som rørte sig ved dets Begravelse. Jeg fik det da ikke at see. - Iaftes den 8de Marts, den Dag, som Alle de der have været i Rom, høitideligholde herhjemme, som Thorvaldsens Fødselsdag, har aarligt fundet Sted. Iaar derimod, just nu Folk (skal) være begeistret for Manden, var der slet ingen Fest. De to sidste Aar har jeg maatte skrive Viser til den, iaar slipper jeg da. - Hertzs ny Drama: "Svend Dyrings Huus", gives i næste Uge. Bournonville har været upasselig siden anden Forestilling af hans ny Balet Don Quixotte200 ; der var en eneste Pibe. Første Aften var derimod megen Hyssen. Jeg finder det høist ubilligt af Publicum. Denne Ballet staaer over mange jeg har seet ude, som der gjorde Lykke, men de have Dandserinder og Decorasioner. Hvad der holder hos os Sylphiden er meest den smukke Skov Decoration og det ypperlige Maskinerie, hvor de dandse i Luften. Don Quixotte har derimod ingen nye Ting, og er ikke noget stort Sujet, men den udmærker sig ved deilige Enkeltheder. En Pas des deux deri, er noget af det første jeg har seet. Ikke i Paris saae jeg noget jeg kan sætte over. Desuden er Gruperingen mageløs deilig! Der bliver viist et lille Børnetheater og paa det store Theater og i Balletten selv som i en Børnebalet, som er ret snurrig. Gruppen derimod af de forsamlede Gjæster, som seer denne Komedie er ypperlig. Sancho er ikke godt maskeret, Don Quixotte er derimod herlig. Jeg vilde ret ønske at De og Søstrene var her og kunde faae blot en Uges Komedie, veed De hvad jeg da vilde ansætte. Mandag: Hans Heiling. Tirsdag "Nei" og Don Quixotte. Onsdag Ludvig den XI201 . Torsdag Seer jer i Speil202 og Balletten Waldemar203 . Fredag Oberon204 . Løverdag: De to Savojarder205 og (2den Gang igjen) Valdemar. – See det var virkelig en god Uge og Stof til en heel Vinters Erindring. Lynet206 en ny Opera og Slottet paa Ætna Opera af Marschner207 indstuderes. Kirkheiner spiller ikke ofte, han har maatte give flere af sine bedre Roller til Sahlers, der er en god Tenorist. Rygtet siger, men jeg kan ikke svare for Sandheden, at Kirkheiner er sat tre Maaneder paa Prøve, om han vil vænne sig af med at drikke, ellers skal han alt have sin Afskeed. Jeg har kun talt en eneste Gang med ham siden, den Middag jeg med Deres Fader var i hans Huus. Forleden traf jeg hos Conferentsraad Ørsteds den bogense-franske Borring208 og hans Frue, vi talte sammen om Odense og han blev særdeles forbauset over at Deres Fader havde været i Kjøbenhavn uden at komme op til ham. Han havde ikke hørt et Ord derom. - De beder mig om nogle Aphorismer af min nye Roman. Voila! -

l) "En sjælden Kunstner eller et sølle Skrog, en Spurv med Bogguld paa Vingerne, som de andre Spurve derfor hugge til Blods, maatte han vorde, og om han blev det?" 2) "Gjennem Blomstens tætte Blad bryder Lyset frem i Farver, her rødt, der blaat, hver Farve vi kjender! med samme Kraft lyser Guddommen fra Alt det Skabte. Ligesom Lyset i Blomsten, straaler hans Almagt frem i forskjellige Farver i den hele Skabning; Alt er her et Underværk, som vi ikke begribe, men vænnes til, og da finde vi det almindeligt. De digtede Eventyr faae deres overnaturlighed kun ved Kjædens Overbrydning, ved Mangel paa den vise Orden vi daglig have for os i det større, guddommelige Eventyr, hvori vi selv leve!"- 3) "Astrologerne meente, at Stjernerne havde Indflydelse paa os, som vandre under dem. Den Tro har nu tabt sig, det er kun Stjernerne paa Menneskenes Bryst, der kunne vise en saadan Kraft." - 4) "Om Skyttelaget i Odense: "Der gaaer nok flere Huller paa Flaskerne, end paa Skiven!" sagde Peter Wik, jeg vil da stille mig selv der ude midt for Skiven, det er nok det sikkreste Sted for ei at faae en Kugle i Flesket !" 5) - ogsaa om Skyttelaget: "I samme Øieblik kom Pigen aandepustende ind i Stuen og fortalte, at Vaskerkonens lille Dreng havde hørt af Vægterne, som gik ved Snoren, at Hr. Knebus havde skudt lige ved Siden af Prikken og at ingen uden Bøssemageren kunde skyde ham over og han havde skudt udenfor. Hr. Knebus var Konge! "O, nei, sagde Mad. Knebus, inderlig glad, han maatte heller have blevet Kronprinds, saa havde han faaet Potageskeen, den trænger vi til, Kongen skal traktere. Ja, har han faaet Pokalen, sagde Peter Wik, saa maa han nok skjænke i for dem!" - 6) Som noget characteristisk vistnok ene eiendommeligt for Odense, er Maaden man her pynter sine Afdødes Grave. Træder man ind paa St Knuds Kirkegaard, da kan man ikke bruge Byrons smukke Ord, "let bølge Græsset over vore Grave. Alle Grave ere her brolagte, som man brolægger en Gade og de efterlevende, som ret vise Omhue for deres døde, sørge for, at Brolægningen bliver holdt istand, godt luget, naar en Smule Grønt vil blomstre og dufte!" – Men, hvad skal jeg egentligt kunde skrive ud af Romanen! hvad De her faaer er, hvad jeg tilfældigviis har slaaet op truffet paa. Det om Brolægningen nær, det ledte jeg efter. Glæd mig nu snart med et Brev, i det mindste til min Geburtsdag. Tak Caroline for hendes Aphorisme i Deres Brev til mig. Tak min "trapistiske Søster" for hendes godmodige Nik. Siig til Tante Augusta om hun ikke synes det kunde være meget morsomt at skrive Andersen til og beed hende da, naar ikke huuslige Sysler, Opdragelse med Haabet (som Menneskene jo kunne faae glimrende nok), Venskab og lidt Upasselighed, forhindrer, da at gjøre Alvor af det. Hels Bedstemoder, Deres Forældre og Sødskende fra Deres af Hjertet broderligt hengivne H. C. Andersen Fru Lessøe har bedet mig hilse.

[Langs Randen:] NB: Idag den 11, jeg afsender Brevet er det 8 Dage, siden jeg har været udenfor mit Værelse.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus