H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Edvard Collin m.fl. til H.C. Andersen 6. juli 1861

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 6. juli 1861
Fra: Edvard Collin, Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

373. Fra E. og Henriette Collin.

6 Juli 1861.

Kjære Andersen. Jeg tager vel ikke feil, naar jeg antager, at jeg engang har skrevet til Dem om en Heggelund, som vil plage Dem med Gjennemlæsning af nogle Digte og vide om han kan faae det Ankerske Stipendium. Den Flab har nu skrevet et Brev til Dem paa 2 Brevark af det tykkeste Bikube, som meest indeholder Grovheder mod Chr. Winther, og forlanger lige frem af mig, at jeg skal sende Dem baade dette og hans Manuscript; det falder ikke den Lømmel ind, at bede Deres Adresse opgivet, for selv at sende det, istedetfor at lade Dem eller mig betale det. Dog kan jeg faae det med en Boghandler?Pakke gjennem Dresden til Dem, skal det skee. Men jeg vil foreløbig raade Dem til ikke at indlade Dem i noget Skriftligt med ham.

Jeg reiser imorgen med Theodor til vor sædvanlige Lerche?Jagt; dette vil være Dem det bedste Beviis paa, hvor godt det er med Fader. Men først maa jeg dog svare paa Deres igaar ankomne Brev fra Lausanne af 29 Junii. Tak for Deres Omsorg for Jonas; det er ganske vist ikke min Mening at knibe paa 20 à 30 Rdl. meer eller mindre til ham, og jeg godkjender derfor forud alt hvad De udbetaler ham; han er ikke ødsel, og skal dog ikke paa en saadan Reise lide under Penge?Tryk, naar han har fornuftig Anvendelse for dem.–

Jeg finder det ganske i sin Orden, at De ender en strabacieus Omflakken med en Hvile paa Maxen, og det vil ogsaa kunne skaffe Jonas meget Udbytte, naar han kan blive god Ven med Kammerherren og ?inden. De politiske Forhold ere idetmindste nu ikke af den Beskaffenhed, at de kunne lægge Hindringer iveien; De maa vel være saa øvet i Situationen, at De bestemt frabeder Dem enhver Berøring af denne Natur, at De kan skaffe Dem Fred, hvis nogen skulde være næsviis.

hils min egen Jonas. Fra Astrup skriver jeg neppe.–

Deres

E. Collin.

Mandag 8de Juli.

Tak for Deres Brev kjere Andersen. Det var mig saa inderligt velkomment, men da vi Qvinder altid som De nok veed ville have det sidste Ord i enhvær Sag, saa skal De dog have denne Bemækning til guter letzt at'ndash; Vi intet Øieblik have været i Tvivl om hvorhen Brevene skulle sendes, men at vi i meget lang Tid vare aldeles uvidende derom, thi da De havde skrevet at Brevene som strax afsendtes skulle gaa til Milano og vi havde gjort det, saa vedligeholdt De og Jonas en haarnakket Taushed lige indtil De nævnte Lausanne.–og saa var det at vi der bestormede Dem med Breve.–Dersom De nu kjere Andersen atter svare paa denne min Bemærkning, saa svare jeg igjen, og det bliver jeg ved med!!!–Nu kan De vælge! Bedstefader har det efter Omstændighederne godt, og da jeg sagde ham at jeg skrev og om jeg skulde hilse saa sagde han med rørt Stemme, jo hils dem 1000 Gange'ndash;Hans Tilstand er nu mindre sørgelig fordi humeuret er bedre, men paa mig hviler den dog som et Bjerg'ndash;Vor Herre hjelpe ham og os Alle!–

Fru Anholm var forleden hos mig for at faae Deres Adresse, hun vil saa gjærne have Dem igjen og jeg synes ubetinget at De skal gaae ind paa hendes Tilbud som jeg antager at De nu har modtaget da hun strax vilde skrive. Vi have jo nu Erfaringen for os at det er uhyre vanskeligt at finde noget som kan convenere Dem og altid til en uhyre høi Pris naar det skal være et Sted hvor De tillige kan faa hvad De ønsker. Fru Anholm holder af Dem og vil ganske vist behandle Dem samvittighedsfuldt.–

Da Bedstefader forleden sad og bladrede i gamle Bøger fandt han en Epilog som De engang skrev for Cetty til hans Afskeds?Forestilling, jeg kan godt huske den, jeg var der den Aften og græd mine modige Taare. Bedstefader læste den med stor Rørelse og anbefalede os Alle at læse den, »den er saa deilig« sagde han, og det er den ogsaa. Ingeborg er endnu paa Christinelund og vi savne hende meget'ndash;

For 3 a 4 Dage siden skrev jeg til min søde Jonas, jeg haaber det er rigtig

kommet, nu kan vi efter mine Beregninger ikke skrive mere til Brunnen da det idag er den 8de og De har været der fra den 5te Og kun bliver 8 a 10 Dage'ndash;. . Jeg har en Masse Hilsner fra hele Familien og mange Venner hvoriblandt Blom, Fru Nees'ndash;Viggo hilser meget.–

Farvel kjere Andersen glæd snart igjen med Brev Deres hengivne

Jette Collin.

[I Margen: ] Skulle vi skrive engang endnu til Brunnen saa bliver det vel sendt efter Dem derhen hvor De reiser, hvis De har forladt Stedet'ndash;

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost