Dato: 6. juli 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Brunnen den 6 Juli 1861.

Kjære Fru Henriques!

Den 29 Mai forlod jeg Rom efter at have tilbragt der en heel Maaned; det var mig tungt at tage bort, da jeg rimeligviis aldrig mere kommer til denne By for alle Byer. Med den norske Digter Bjørnstjerne Bjørnson levede jeg meget og han tiltalte mig særdeles ved sin' djærve og dog høist hjertelige Personlighed, sit sunde Digter-Sind og den Inderlighed han viiste mig. En smuk Sang skrev han til mig, den har nok staaet af trykt i "Fædrelandet"; da jeg tog fra Rom reiste han ud i Bjergene ved Albano for at fuldende sin Tragedie "Sigurd Slemme"; en Samling Digte han har skrevet i Vinter har Ravnkilde sat i Musik, denne er særdeles smuk og har en egen nordisk Klang. - "Peppo" fra "Improvisatoren" sad endnu paa den spanske Trappe og raabte om en Bajocch. Paven saae jeg kun en eneste Gang, han saae en Deel forstemt ud, men var en smuk og fyldig Mand. Varmen tiltog saaledes at jeg i de sidste 14 Dage kun Morgen og Aften kunde tumle mig, jeg var tilsidst ganske betaget og reiste da til Civitta Vecchia hvor jeg med min unge Ven Collin indskibe de os til Livorno hvorfra vi naaede Florenz; her overværede vi den store Folkefest i Anledning af det forenede Italien, der feiredes den anden Juni, hvorom jeg har fortalt i et Brev til Bille og som han nok har meddeelt et Stykke af i "Dagbladet". Over Lucca reiste Collin og jeg til Livorno og kom paa et fransk Dampskib, der var aldeles overfyldt med Reisende; uagtet vi havde første Plads maatte vi dog finde os i at ligge paa Dækket, under aaben Himmel; det var et meget haardt V eir, den ene Sø rullede tungere end den anden, vi vare uden Undtagelse, saa godt som Alle syge, jeg var høist lidende og laae hele Dagen da jeg naaede Genua; først her fandt jeg Deres velkomne Brev, det jeg længe havde længtes efter og haabet at erholde i Rom; jeg blev særdeles glad; endnu to andre kjære Breve fik jeg her, eet fra Kammerherreinde Neergaard, eet fra Ingemann. Ved min Ankomst til Genua kom. Efterretningen der om Cavours Død, den betog Alle; jeg reiste strax Dagen efter til Turin for at overvære hans Begravelse, men den havde allerede fundet Sted Aftenen forud. Turin er et sandt Italiens Paris, der var en Livlighed, der var noget saa deiligt ungdomsfrisk, som dog Paris ikke har. Over Milano kom vi til Lago magiora, blevet Døgn paa Isola bella og gik saa over det storartige Simplon til Bex hvor mellem Sneebjerge, i Skygge af store Kastanietræer vi tilbragte nogle Dage; en lignende Tid gik i Montreux og derpaa fortsattes Reisen over Lausanne til Freiburg, hvor De veed findes, med Undtagelse af i Harlem, det største Orgel i Europa. En udmærket og berømt Orgelspiller Voigt boer her og spiller om Aftenen for de Fremmede. Det var forbausende! aldrig har jeg troet at der kunne løses saadanne Toner fra et Orgel. De løde nær og fjern, som gjennem flere umaadelige Rum. Først fik vi almindelig smuk Kirkemusik, derpaa spillede han første Acts Finale af Mehuls Joseph, men nu gav han et Tonemaleri, det var forbausende, man hørte Aftenklokkerne ringe, fornam Uveiret bryde løs, Storm og Torden, Lynet slog ned og midt under dette klang Psalmesang, som om den lød fra mange Mennesker. Jeg var aldeles betagen. Fribourg har endnu en Mærkelighed, sine to store Hængebroer, der i en Høide. som halvanden Gang Rundetaarn er spændt ud over Flod og Dal, saalangt som fra Gothersgade hen til Nyhavns Sandkister. Over Bern kom vi til det idylliske Interlaken hvorfra vi have gjort Toure til Staubbach og Gletscheren ved Grindelwald; over Brienzer søen og den høie Bjergryg, tæt bag ved, kom vi ned til Luzern og naaede igaar Brunnen netop i det en voldsom "Fohn" pludseligt blæste, saa at Dampskibet ikke turde lægge an og vi maatte ud i en fladbundet Baad roet af 6 Karle, men Brændingen var saa stærk at vi drev hen imod den, det saa farligt ud, da toge alle de stærkeste Pasagerer fat med i Aarerne, saa det knagede efter og vi naaede et afsides ellers ikke benyttet Landested. Her i Brunnen haaber jeg at see Scharff og Eckardt, jeg fik Brev fra dem da de vare i Paris og de lovede halvveis at vi her skulle mødes. Kammerraad Berner ved det kongelige Theater traf jeg i Bjergene, oppe ved Lauterbrunnen. - Nu haaber jeg at det ikke vil vare saalænge som sidst før De glæder mig med Brev, men dette maa jeg da bede Dem sende til "München poste restante" hvor jeg maaskee kommer henimod den tyvende, men neppe bliver mere end en Dags Tid, dog jeg skal sørge for at Brevet finder mig og kommer jeg ikke til München, men forandrer min Reiseplan og gaaer fra Schweitz hjem over Frankrig, da skriver jeg til Posthuset i München og faaer alle Breve der ere indtrufne. - Maaskee gaaer jeg fra München ned i Tyrol - ja om de næste 14 Dage; som sagt, veed jeg ikke andre Reiseplaner, men det veed jeg, at jeg kan ikke savne Breve fra mine Venner. Bille har været saa mageløs elskværdig at glæde mig med Brev, og De, som jeg, veed hvor travlt han har det; jeg vil ikke glemme det. Hils kjærligt Deres Mand og alle Børnene, ligesom hans Søster og Frøken Melchior.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Seer De Frøknerne Price da bring de venligste og ærbødigste Hilsener!

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 20-23)