Dato: 9. marts 1837
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 64. Fra Henriette Wulff. [9. Marts 1837].

Men hvordan er det dog gode Andersen, at De ligger saa længe for Anker? Kom dog snart under Sejl igjen og lad en af Deres første Krydstog være til Academiet, hvor man længes meget efter Dem. Fader hilser, han troer at De taler Sandhed i Dag, naar De siger De er syg: »for een Gang imellem maae han dog sige sandt!« Dette ere hans Ord.863

Tak for Deres Linier i Aftes, og tilgiv at jeg atter i Dag sender denne flaue proviant, saakaldet Havresuppe, men jeg har en særdeles Troe til dens Lægekraft, især naar Hals eller Bryst ere angrebne. Her er der Salon;864 med Bøn om dersom De ønsker nogetsomhelst Aandeligt eller Legemligt til Husvalelse i Deres Eensomhed at De da strax sender Bud her, jeg vil ikke for Intet have Navn af sorella, høre De!

Jeg havde ret Lyst til at passiare lidt længer med Dem; men man kalder mig ind til Fader, derfor Farvel, jeg haaber ikke for lang Tid. Kom Dem endelig snart; men vær forsigtig frem for Alt.

A rividerci caro amico! La sorella.

Torsdag Morgen.

[Udskrift

] ST Hr H: C: Andersen. Nyhavn

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost