Dato: 16. juli 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

376. Til Henritte Collin.

Zürich den 16 Juli 1861.

Kjære Fru Collin!

Et Brev til Dem vil jeg dog begynde paa her, hvorfra det afsendes veed jeg ikke endnu! Jonas og jeg er nu paa anden Dag i Zürich i Baurs nye store Hotel ved Søen, det eleganteste nok i Europa. Spisesalen har Spring­vand og en Masse Slaver har man om sig til Opvartning, fra Galleriet klin­ger Musik, en deilig Have, med norditalienske Traner strækker sig udenfor ned til Søen. Imorgen reise vi imidlertid herfra, forlader Schweitz og overnatter i Kempten. Aftenen før vi467 forlode Brunnen fik jeg »ein Ständchen« fra Brunnens Musikvenner, de kom i en belyst Baad ude paa Søen og spillede flere Stykker, jeg maatte ned og takke. Jeg blev særdeles feteret af

Fruentimmerne, Jonas sagde det var modbydelig at see dem blive saa uqvindelige.–En stakkels ung Engelænderinde, meget smuk var hun, forsømte at gaae med Dampskibet for at sidde i en Krog og see mig ved Middagsbordet, og da hun saa endelig skulde bort var hun bevæget Jonas var næsten lidt indigneret derover, og ogsaa det fandt jeg moersomt, da det Hele dog var saa uskyldigt, især slog det ham at en Dame sagde at man kunde ønske sig i hans Sted hos mig!–Vi reiste derfra til Einsiedelen, det af Pilgrimme særdeles besøgte Kloster og da Superiøren isærdeleshed øn­skede min Haandskrift og jeg selv bragte ham den, (han havde i Brunnen forsøgt at erholde den), blev Jonas og jeg vel modtagne og af de geistlige Herrer (Dominikanere), ført om i det store, rige Kloster, ja førtes under selve Messen gjennem Klosterets Gallerier og ind i alle Sale, Bibliothek og Naturalie Cabinet. Da vi siden kom i Klostergaarden for at høre en Slags Serenade de unge Skolarer i Klostret gav Abeden hvis Navnedag det var, blev jeg præsenteret for samme og han bad mig hen til sig ved det aabne Vindue hvorfra han fik sin Hyldest, da jeg siden kom ned tog hver Pilegrim jeg mødte Hatten af for mig, som om jeg hørte med til det hellige Huus. Det var Klostrets 1000 aarige Stiftelses Fest, den hellige Meynrads Grav var derfor smykket med Blomster og Indskrifter, een af disse tiltalte mig, den var af min geistlige Ven her Superiøren Pater Gall-Morel, og lød saaledes:

»Ein Bächlein war es und wurde ein Strom,

Ein Körnlein war es und wurde eine Eiche,

Eine Celle war es und wurde ein Dom,

Zwei Kerzen branten bey Meynrads Leiche,

Die erleuchten und wärmen gar wunderbar

Millionen Herzen schon tausend Jahr.«

I Kloster-Bibliotheketviistes os her en dansk Bibel. Da vi igaar kom her til Zürich og til Middagsbordet traf vi sammen med Duntsfelt og Frue, samt Datteren Fru Michelsen, de boe med os her i Hotellet.

Kempten den 17 Juli 1861.

For en Timestid siden kom vi her ind i det bayriske Høiland, Jonas og jeg have spiist vore Foreller og Beufsteg468, jeg vil nu i Hviletimen lade Pen­nen flyve afsted, at mit Brev strax kan afleveres naar vi naae München, der blive vi nok en fire Dage og gaae saa til Nürnberg og see at naae Maxen den 28de, da er det Serres Fødselsdag, og Fru Serre ønskede saa meget at vi kom til den, jeg vil troe at det slaaer til. Hvad det angaaer at fløtte ind igjen hos Fru Anholm da er der Meget for, men ogsaa en Deel imod, kunde jeg faae for 20 Rdlr en god Stue-Etage eller første Sal, to Værelser, paa Kongens Nytorv eller hvor jeg boede før, men ikke op til Cafeen, da valgte jeg heller det. Tag Dem deraf, og er der Udsigt, da lægger De tilside ved­lagte Brev til Fru Anholm, og siger mig Beskeed, men gaaer det ikke, da, efter at De har læst Brevet, hvori Ulemperne i det anholmske Huus er anførte, da er De saa god at sende samme, i en Convelut med Udskrift, til Fru Anholm og af hende faae Beskeed, jeg troer at jeg i Brevet meget venligt har udtalt mig om Manglerne jeg ønsker hævet og stillet Sagen paa reen Fod, tag Dem nu af det paa det Bedste. De seer at jeg har en Deel at være utilfreds med, men ellers er Fru Anholm en fortræffelig Vertinde, som jeg vist gjør bedst i at flette ind hos. Ikke sandt?

München den 18 Juli mod Midnat.

I Eftermiddag kom vi to Uadskjellige her til München, strax søgte vi Posthuset og [fandt] Deres Brev til mig eller rettere Jonas, for han fik rigtignok Broder-Parten af Indmaden og dog var han misfornøiet, Wanschers glemme nok at skrive. Vi komme nu fra Theatret og have hørt Glucks Opera Orpheus og Euredice. Vi blive til i Begyndelsen af næste Uge, Breve til os sendes nu til Fru Serre i Saxen ved Dresden. Glæd mig snart med et langt Brev. Hils Deres Datter og Mand hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost