Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 17. juli 1861
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

377. Fra E. og Henriette Collin.

Deres sidste Brev fra Brunnen af 7 Julii (hvilket maa have været længe underveis) fik jeg paa Astrup hos Greve Lerche; det var altsaa umuligt at sende Svaret til Brunnen; Jette har jo meldt Dem min Mening, som er, at der aldeles ikke i nogen Henseende kan være nogen Betænkelighed for Dem ved at være paa Maxen. Dog vil jeg ikke skjule for Dem, at De kan vente et Mistillidsvotum af Gerson, men heldigviis skriver han ikke i Bladene. Følgerne ville ikke være af den Betydning for Dem, som for Jonas; denne vil til sin næste Fødselsdag til Straf kunne vente sig en porte?montre eller noget lignende af den udsøgteste Rædsomhed.–Jeg selv havde den største Lyst til at være nogen Tid paa Maxen. Jeg har af Beskrivelserne faaet den Idee derom at det er et hjerteligt Folkefærd, dygtig tydsk; men da jeg selv er dygtig dansk, kan jeg godt lide at en Tydsker er dygtig tydsk; men en schleswig?holsteensk Halvtydsker er mig en Modbydelighed, ligeledes de Heeltydskere, der ere Bladskrivere af Profession og gjøre sig en Indtægt af at beskrive vore Forhold uden at kjende dem.

Frue Serre ville De bringe min Compliment; hun vil nok erindre mit Brev, som maa have været excellent, siden hun i Svaret kaldte mig Excellence. Dersom hun vil lade noget af denne for store Opmærksomhed gaae over paa min Søn, skal det være mig kjært.–

Her hjemme er Alt ved det Gamle. At Faders Tilstand stadig forbedres, veed De jo. Ogsaa paa Christinelund, hvor de have havt det meget daarligt, gaaer det bedre.–Alle vore Marker'ndash;med Undtagelse af Litteraturens'ndash;bugne af Frugtbarhed; faae vi et godt Veir i Høstens Tid, bliver det et af Danmarks rigeste Aar.

Hils min egen Jonas. Næste Gang skriver jeg til ham. Deres

17 Julii 1861.

E. Collin.

Kjere Andersen i Torsdags den 11 modtoge vi Deres og Jonae Breve og igaar fik Louise fra Jonas'ndash;i Fredags den 12te skreve vi til München poste restante'ndash;jeg haaber Brevene gaae rigtig'ndash;2 Breve'ndash;hvis jeg ikke feiler'ndash;gik til Brunnen,–jeg vænter snart at høre Deres Mening om Md. Anholms Tilbud.–Kjerligst Hilsen til min søde Jonas fra Deres hengivne

Jette C.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost