Dato: 5. august 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

380. Til Henriette Collin.

Maxen den 5 August 1861.

Kjære Fru Collin!

Netop i Dag har Jonas og jeg været fire Maaneder sammen, seet en Deel Smukt og Godt, samlet en Deel Erindringer, mine blomstre allerede i et Par Eventyr; Sweitz løfter sig især i eet: »Sneejomfruen«, det skal De engang høre og maaskee synes om. Sceneriet vil De ogsaa faae et klart Begreb om ved en Deel stereoskop Photographier, som vi begge to bringe hjem med. Jeg troer at Jonas føler sig vel paa Maxen, han maa forstaae hvor velkommen han er. Forleden, som jeg nok skrev det til Dem, gjorte han en Udflugt til det sachsiske Schweitz, den unge Falkenstein, Søn af Hof?Biblothekaren, og kun 16 Aar, var hans Ledsager; jeg bad Jonas gjøre sig Touren beqvem han kunde, give mig Regning paa den, og da Fru Serre havde Forretninger i Dresden, skulde see en Veninde, der fra Rom reiste over Dresden til Berlin, bad hun Jonas og Falkenstein komme med Dampskibet fra det sachsiske Schweitz og blive hos hende derinde i Byen og der bleve de to Dage, besøgte Theatret og hun farte Jonas til Professor Reichenbach og »auf der Vogelwiese«, der ligner vor Dyrehave. Paa tredie Dag kom begge de to unge Mennesker med Banetog og Postvogn her til Maxen, og Jonas traadte med usædvanligt straalende Ansigt ind til mig, han havde deiligt moret sig, ja stillede mig »Bastei« sammen med »Simplon«, lidt vel høit beundrende, men det maa nu være, han havde moret sig og faaet et Album af Fru Serre til sine mange Vesitkort-Portrætter. Professor Reichenbach havde sagt ham at i Maxen var de eiendommeligst[e] Snegle i hele Sachsen, at der paa Rabenstein, der tilhører Serre, var et større Udbytte end i det hele sachsiske Schweitz. Jonas havde allerede fra Rabenhorst tidligere hjem bragt alle de Arter, Reichenbach omtalte og endnu i dette Øieblik medens jeg skriver dette, sidder han og renser Sneglehuse; han seer rask og blomstrende ud, har faaet Mundskjæk og Bakkenbarter, men det skal rages af siger han, aldeles bort, før han kommer hjem. Han føler sig ganske ugeneert her, viser sig ved Bordet i Spisetiden og lister saa af, især naar han hører at jeg skal læse. Jeg kan jo godt gaae!« hvisker han til mig. »Løb! løb!« siger jeg. Een Egenhed har han, som De nok ikke kjender, han taler meget isøvne, og her taler han altid Tydsk, ja fløiter og synger'ndash;men aldrig i vaagen Tilstand. Den 10 er Festdag i Deres Hjem, Jonas og jeg ere der da med al vor Tanke, vi skulle drikke Skaalen, kan De nok vide, saa hjerteligt som vi vare der. Gid Deres Svigerfader ikke lide for længe,–jeg har en Fornemmelse af at jeg endnu gjenseer ham her paa Jorden! kan han endnu modtage en kjærlig Hilsen fra Jonas og mig da vil De bringe den. Underligt tomt vil der blive i Gaarden bag det gamle Gitter, hvor mange Minder, lyse og mørke, som Livet giver dem, har jeg ikke fra dette Sted.

Naar nu Jonas og jeg reise hjem, om det bliver over Berlin eller Braunsweig veed jeg ikke, da gaae vi mueligviis med Dampskib fra Flensborg; Ingen af os holde af at være Natten over tilsøes. Det er derfor af en Slags Vigtighed at vide paa hvilke Dage Dampskibet gaaer fra Flensborg til Corsør, at vi ikke skulle blive siddende i den lille Stad; vil De ikke derfor strax efter Modtagelsen af dette Brev, sende os, efter den opgivne Adresse det Stykke klippet ud af Avisen hvoraf vi see, hvilke Dage Dampskibet gaaer fra Flensborg. Louise sender jeg mange venlige Hilsener; mange Gange har jeg til Jonas udbragt hendes Skaal. Hils Fru Pedersen og hendes unge Datter, hils hele Slægten i Amalie? og Bredgade. Hvorledes gaaer det Hjalmar, ligesaa Edgar? Det er mig om at vide hvad Fru Anholm svarer paa mit Brev, maaskee er hun blevet stødt fordi jeg sagde hvad jeg ønskede anderledes jeg sagde det mildt og venligt, men hun er lidt pirrelig! Skriv nu endelig et Brev og ikke en lille Snip som Omslag for Brev til Jonas og glæd Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Om Politik have vi endnu her i Tydskland ikke hørt et Ord!

[I Margen: ] Tak Deres Mand for Brevet til mig.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost