H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin 16. august 1861

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 16. august 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

382. Til E. Collin.

Dresden den 16 August 1861.

Kjære Ven!

Iforgaars Eftermiddag kom Jonas og jeg her til Dresden hvor vi boe i Serres Huus og i en Fløi hvor der er os overladt ikke færre end 5 Værelser til vor Beqvemmelighed; vi gik strax i Theatret og hørte »Don Juan« hvori den berømte Madame Bürde-Ney sang Donna Anna; Excellensen Lütti­chau, der er Theater Intendant saae fra sin Loge at jeg sad i Parquettet og gjorde strax Tegn til Overraskelse og pegede paa Pladser i sin Loge, Jeg gik i Mellem-Acten derop, men han var paa Theatret, jeg saae ham ikke og hørte at han næste Morgen tidligt reiste til Wisbaden, imidlertid havde han før sin Afreise givet Ordre at Logen stod til min og min unge Reise­kammerats Afbenyttelse, en virkelig sand Opmærksomhed, som vi ogsaa benytte og igaar vare vi der begge to og Jonas var lykkelig ved første Gang at see Göthes Faust og deri Davidson som Mephistopheles, i Aften høre vi Lortzing »Der Waffenschmied« og imorgen Wagners »Lohengrin«, saa at De seer det er et glimrende Repertoire; at jeg imidlertid ikke gaaer over Berlin er Deres Yttring til Jonas Skyld i, at al Opmærksomhed mod mig der vilde mishage Kjøbenhavnernee, jeg forstaaer Deres venlige Udtalelse, men maa tilføie at jeg jo i en næsten alfor ængstelig Grad undgaaer hver Venlighed af Fyrsterne, jeg har i mange Aar ikke været i Weimar, hvor man er mig saa uend[el]ig god, kun overnattet een eneste Gang i Berlin og nu jaget gjennem München; det er sørgeligt at jeg, der er uden­ for al Politik ikke tør see og tale med Mennesker der kun vise mig, den Danske, Venlighed og Hæder; De veed selv at jeg har kjæmpet med at besøge selv Venner som Serres der leve udenfor al Politik; men desværre veed jeg hvorledes man snakker hjemme og glemmer aldrig Hr. Hages Indvælten paa mig i Ministeren Fengers Huus før min Afreise, med Spørgs­maal »hvilke tydske Førster jeg denne Gang skuldebesøge!« jeg blev krænket, da jeg maaskee hører til de Danske der i Danskhed kunne staae i første Geleed. Har nogen Dansk bidraget469 i Udlandet til god Stemning for Dan­mark, da er jeg een af disse. Men nok derom. Jeg kommer ikke med Jonas til Kjøbenhavn, naar vi nu reise gaae vi over Leipzig og Braunsweig til Corsøer, der slipper jeg ham og reiser enten til Fru Scavenius eller til Ingemann. Det vil være mig et Savn at skilles fra Jonas, han er med sine Egen­heder, sin Forskjellighed fra mig, dog voxet saaledes ind i mit Hjerte, at jeg har faaet ham meget kjær, uagtet han er saa forskjellig fra den lille Jonas jeg tænkte mig. De faaer Glæde af ham tør jeg troe; han er solid, han har Villie til at udrette Noget og der er en velsignet Bund, det er mit Skudsmaal om ham, jeg gad vide hvorledes jeg afspeiler mig hos ham. I den første Tid paa Reisen var der hos ham Noget vel »prikkent«, lidt skjørt at røre ved, det er nu saa godt som ganske dunstet bort, jeg troer han forstaaer jeg holder af ham. Gid han ved sin Hjemkomst ikke finde en alfor trist Stemning, jeg under ham det saa godt; At han vil læse langvarigt til en Examen og ikke, som det synes mig, følge sin egentlige Lyst, men kun det aldeles Forstandige, hover mig ikke ganske, men nu overgiver jeg Dem ham snart igjen; De vil forstaae ikke blot ham, men hvorledes hans Livs Vel bedst lægger sig. Gud bevare alt det Gode og Dygtige i ham. Tak fordi De betroede mig ham; jeg haaber uskadet at aflevere ham. Vedlagte Brev vil De snarest sende Fru Anholm. Hils Deres Kone og Datter.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter