Dato: 30. marts 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Kjøbenh: 29 Marts 1836 [c: 30. Marts 1837]865

Cara Sorella!

To Gange har jeg i denne Uge været ude hos Dem og det forgjæves, jeg vilde læse Slutningen af Romanens866 2den Deel. De er en lykkelig Fugl, der har smagt Yduns Æble og derfor flagrer De i Solskin og Slud. Jeg gaaer med et gloende Jernbaand og lider! Du Himmelens Skaber, hvor der maa gaae mange spanske Fluer867 til i Skjærsilden, for det [er] rimeligviis et saadant heelt Drapperie man der kommer i. Jeg er nu snart fortvivlet og det Indre Gallerie i Halsen beholder endnu sam[me] »ductu «, som før jeg fik Ildbaandet. Men jeg snakker paa Papiret, som jeg selv taler, kun om min Sygdom, det er ikke denne jeg vilde underholde Dem med. - Hele Vinteren igjennem har det været en ufeilbarlig Historie, at hver Onsdag kom Agent Zinns868 Tjener og skulde bede: Hr Andersen til Torsdagsmiddag og Aften! Jeg har næsten altid sagt: nei tak! til Middagen, thi Torsdag869 er jeg vandt til at betragte mig som den tredie Broder i Deres Hjem, og om Aftenen har jeg, som oftest, ogsaa gjort en Afstikker af mig. Nu vilde jeg absolut ud til Dem i Dag, Torsdag, men igaar kom den ulykkelige Tjener, og min dumme Vertinde,870 som dog ved jeg er indbundet i Spanskflueplaster, siger til Tjeneren at nu gaaer jeg ud. Det var igjen en Indbydelse til Middag og Aften, men jeg tør ikke gaae i Aftenselskab og skriver jeg nu Fru Zinn et Epistel til at jeg ikke heller tør komme til Middag, saa har Konen al Grund til at blive vred, da det vist nok nu er 9de Indbydelse jeg har svigtet.

Altsaa, jeg kommer ikke paa Søcadetacademiet i Dag, men maa jeg komme imorgen (Fredag), jeg vilde saa gjerne være een Middag endnu sammen med Broderen,871 den kjære Broder, som jeg virkelig mere paaskjønner, end De tænker. Jeg er tilfreds med, om vi ikke faae andet, end Caffe, men saa maa jeg dog bede om et Stykke Franskbrød til.

Broderen og Digteren ligesom De vil, ogsaa begge Dele! [Udskrift]

Frøken H. Wulff.

Søcadetacademiet i Kjøbenhavn.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus