Dato: 4. april 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 4de April 1837

Min inderligste Tak for Deres søsterlige Sindelag imod mig! De næsten gjorte mig rød, og det kan jeg jo trænge til, ved Deres nydelige Present! Den er næsten for smuk; dog den er jo til Stads, jeg har ikke Rolighed til at læse paa Pult, uden min onde Stjerne vil at jeg skal blive en sengeliggende Patient. De meente at jeg nu var saa frisk, som havde jeg levet 8 Dage af Yduns Æbler, tvertimod! Min Halssyge, Følger af Lagrippen, tog til i forrige Uge, saa jeg maatte have Igler og endelig en spansk Flue tvers over Struben, den halve Hals rundt, det har hjulpet; for Øieblikket, føler jeg slet intet Onde i Halsen, men det var en haard Kuur og jeg kneisede som Giraffen. Min Geburtsdag var alle Collins i Helsingøer, hvor Præsten Boyes Datter218 just blev confirmeret, jeg turde ikke tage derned og havde det saaledes meget eensomt, paa Middagen nær, som jeg tilbragte hos Fru Lessøe; af hende fik jeg en smuk Mappe, af Ingemann hans nye Bog: Holger Danske, af Eduard franske Handsker, hans Kone gav mig et fileret Stykke til Halsen. Jette Wulff, en deilig gothisk Flaske med eau d'cologne staaende paa een af hende syet Bakke. Christian Wulff et Skrivetøi af Jern. Fru Drevsen et Barometer for at maale Climatet. Theodor Collin Haarbørste, Tandbørste og Neglebørste. Augusta Collin og Louise, Hilsen - med en Present, som kommer; Fru Bügel eau de cologne; Sæbe; 6 Flasker Wiin, to Flasker Porter, to Cham[p]agne; en Top Sukker og 7 Alen fiint sort Klæde, Alles auf einmal einzunehmen! - Om Aftenen var jeg ganske alene hjemme og skrev det halve af 3die Deel af Romanen, som jeg nu troer faaer Navnet Naomi.219 – Der ere komne et Par nye Personer til, som interesserer en Deel. Nemlig en Polak: Ladislaus, som er Kunstberider. En Zigeuner, som De gjør Bekjendtskab med i Wien og en ung Franskmand. Hvor jeg nu skriver, rører Alt sig ved Donau; jeg drømmer mig tilbage mellem Tyrker, Græker og Slavonier, som de vandrede gjennem Kohlmarkt og i Prateren. Wien behagede mig ikke saa særdeles da jeg var der, men naar De nu ved min Bog kommer der, tør jeg haabe man skal more sig bedre der, end Digteren morede sig. Er det ikke comisk, i selve dette Øieblik er jeg uvis endnu om min Heltinde gaaer fra Wien til Paris eller først til Insbruch, det vil blive afgjort i en søvnløs Nat. Hele de to første Dele af Bogen bevæger sig derimod i Hjemmet, snart Svendborg og Odense, snart Kjøbenhavn. Tredie Deel flagrer derimod "ins Fremden". - Den er mere poetisk end Improvisatoren og O T. Jeg længes ret efter at kunne forelæse Dem den. Selv Deres fortræffelige Mama, smigrer jeg mig med vil give den Fortrin for mine andre Børn. Hertss nye Stykke: Svend Dyrings Huus, er særdeles smukt! Jeg anseer det for hans første poetiske Arbeide. Ved dette har han vundet Digternavn. Det gjør megen Lykke. At Mange nu ogsaa overdrive Begeistringen derfor er da ogsaa i den almindelige Orden. Han er ellers syg endnu stakkels Mand, har Gigt i Knæet og kan ikke faae sit Stykke at see. Øehlenschlæger skriver en ny Tragedie, Oluf den Hellige. Heiberg vil udgive et Qvartalsskrift, deri kommer en Kritik over Svend Dyrings Huus og over Rothes "Treenighedslæren"220

- Med det thorwaldsenske Museum, gaaer det nu lidt op og ned. Jeg har intet imod et saadant, og ønsker ogsaa at vi faae en skjøn ny Bygning; men jeg synes at det ikke nu er Tiden, og at det slet ikke kan betragtes som en Folkesag. Desuden beroer det Hele for meget paa et uvist Haab. Man har jo saa godt som intet af Thorvaldsen. De fleste Sager i Marmor have deres Bestemmelses Sted og at bygge et Huus op for Gips, det er altformeget. Der ere ingen Fremmede, som ville reise hertil for at see Gips?Afstøbninger og ved sligt Ufuldkomment skal Kunstsands ikke uddannes. Der ere saa mange Underligheder og Urigtigheder i deres Paludan Müllers Folketaler221 , at jeg kan blive arrig! - Hvad har han seet? Jeg samler ikke een Subskribent. Grosserer Pugaard222 , Professor Hoyen223 og Fru Stampe224 ere Fanatikere i denne Kamp.

Kjøbenh: den 12 April 1837.

Dette Epistel, tillige med Bogen, ventede jeg at have faaet bort i Mandags, da Procurator Hansen sagde at han da reiste, havde jeg vidst at det ei var blevet Tilfældet da havde jeg sendt det med Pakkeposten, nu er det saavidt næsten blevet 8te Dage gammelt. I den Tid har vi havdt skrækkelig Vinter, jeg har skrantet betydeligt og alle Folk, endeligt, klaget over Klimatet. Imorges var jeg paa Langelinie, Isen laae næsten ud til Trekroner og Folk gik paa den, sex Mennesker trak en Baad. Dampskibet blev iaftes iset ind. Jomf. Ryge225 saae jeg igaar, som Valborg, det var meget godt, men jeg kan ikke blæse i Basun. Madam Simonsen226 hørte jeg i Løverdags i Recensenten, hun sang fortræffelig, det er første Gang jeg i mange Aar har hørt en dansk Sangerinde. Man fortæller en Anecdote om Kircheiner, der forleden mødte Stage227 og talte til ham, Stage trak Hovedet til sig: De finder nok jeg lugter af Brændeviin, sagde den anden; ja, siden De selv siger det, svarede Stage, maa jeg sige ja!" "O det var en Plet paa min Frakke, som jeg har taget af med Brændeviin," sagde Kirkheiner. "Ja, den er slaaet ind!" svarede Stage. - Inat havde vi en gruelig Ildløs i Nillekegaden. Ilden brød ud i Stuen og i det Vægteren gjorte Larm slog den gjennem alle fire Etager, Trappen brændte af og nu kom Beboerne der nok var en 10 til 11 Familier. Lige ud af Sengen maatte de gjennem Vinduerne. Skorsteensfeieren ræddede et Barn over Nabotaget i femte Etage. En Kone og to Børn, siger man, savnes endnu. Alt er brændt paa Murene nær. Mange Hilsener til Dem Allesammen Bedstemoder, Forældre og Sødskende fra Deres broderlige H. C. A.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus