H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Mimi Holstein-Holsteinborg til H.C. Andersen 8. december 1861

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 8. december 1861
Fra: Mimi Holstein-Holsteinborg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Grevinde Mimi Holstein til H. C. Andersen.

Holsteinborg d 8 Decbr. 1861.

Kjære, gode Professor Andersen.

De maa da ikke bedømme min Paaskjønnelse af Deres kjære Brevs Indhold efter min Langsomhed til at besvare det. Nei De veed nok, at naar man bliver rigtig glad over Noget, saa er det ligesom om Hjertet var sprængefærdigt for ret hurtigt at meddele en saadan Glæde til vore Kjæreste. Og efter først at have fremkaldt stor Jubel herhjemme, hvori min Mand – den Kjære – ogsaa havde sin Andeel om end mindre støiende endsom Ungdommen – sendte jeg – tilgiv mig hvis De ikke synes om det, men jeg maa jo skrifte correct – Deres kjære »Jeg kommer.« – til min søde Wanda. Imidlertid krydsedes denne Sendelse med et Brev fra hende »herhjem« hvori hun udtaler og forelægger til min Besvarelse et varmt Ønske for at tilbringe Julen i den Kreds – i Ly af de moderlige, fyrstelige Vinger – hvor hun nu føler sig saa lykkelig. Det vilde jo være rigtig stygt egoistisk, naar jeg i mit Svar henpegede paa mit – ja mit heele Huses – Savn, men saa skjuler jeg mig bag den gode Ven! ved at gjøre hende opmærk­som paa at De egentlig er bedet paa hende. Jeg kjender jo Deres venskabsfulde Interesse for denne elskelige Søster og det er derfor San(d)hed at jeg rigtig har glædet mig til den Glæde De gjensidig vilde have ved nu atter – efter et Aars Forløb! – at mødes paa Holsteinborg. Vi Andre have visseligen ikke glædet os mindre hver for sin egen Skyld (nei vi – jeg da – er endnu langt fra at være engleagtig) – men De kan vist godt forstaa at jeg lige­som maatte have denne søde Søster her, for at faae rigtig Mod til at bede Dem skjenke os alt det Herlige og Velsignede som Dig­teren H. C. Andersen medbringer hvor han kommer og bygger med sin Musa. Det forekommer mig derfor som et lille Bedrageri, dersom jeg ikke hurtigst meddeelte Dem denne – Skuffelse – imellem os sagt! idet jeg fuldkommen overlader til Dem Selv aabent at sige mig hvis dette forandrede Udseende her i vor lille Familiekreds ogsaa lader Dem foretrække en Forandring for Deres Be­stemmelse? –Ja svar mig bitte ganske ærligt, thi jeg holder Alt for Meget af Dem, til at jeg kunde nenne at ønske at De kun af Troskab mod Deres Løfte, af Godhed for ikke at bedrøve os – skulde tilbringe en Uge paa et Sted hvor De ikke netop i de Dage helst var! – Dog ligesaa sikkert som jeg beder Dem stoele paa denne Forsikkring, ligesaa vist er det ogsaa at jeg ikke saa let slipper Haabet, og altsaa har jeg kun det endnu at tilføie at Wandas Udebliven ikke kan forandre vor Taknemmelighed for og Glæde over Deres Besøg.

Det er min Hensigt – om Gud vil – paa Løverdag at tage med min Holstein til Byen for mine smaa Juleforberedelsers Skyld. Børnene fik i Dage Øie paa Deres nye Bog, og Ulrik Adoiff var strax parat at tilegne sig denne længselsfuldt ventede og ogsaa lovede Læsning– men Mama var nok saa gesvindt og den gjemmes til hans Julebord, medens Fru Bartholin og jeg læse den i Skjul for Børnene. Den gode gamle Dame har været hos mig i nogle Uger, medens Datteren er i Paris hos Roboredos. Vi beholdt hende . gjerne i Julen med, men kan det dog ikke paa Grund af den Castenschioldske Families Nærhed65. Hun var mine Forældres gamle Ven­inde og altsaa ogsaa min. –

Jeg saae Fru Scavenius endnu et Par Gange forinden Afreisen. Stakkels Kone! i Bunden af Hjertet laae der en tung Steen: Veemod! – Vor Herre give hendes Reise al mulig Medbør. At der Intet er i Veien for Befordringen hertil, det veed De nok forsaavidt at De kjender min Husbond rigtig.

Lev vel og Gud velsigne Dem!

Venskabelig hengiven.

Mimi Holstein.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus