Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 14. maj 1861
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 14 Mai 1861.

Kjære Andersen! Det var udmærket rart at faae Brev fra Dem, og det dufter saa stærkt af Italien, at jeg blev ganske vemodig over, at al den Herlighed er en lukket Bog for mig, som jeg kun ved andres Meddelelser tør bladre lidt i. Da jeg læste Brevet for Henrik, sagde han: "Hør Jonna, skal vi gjøre en dum Streg og reise til Italien, det kunde jeg have saadan Lyst til." Saa De seer, at Deres Brev gjorde en Virkning; men reise gjør vi dog ikke. Vorherre maa raade for om vi nogensinde kan komme til det deilige Land. Det var morsomt at see den lille Tegning af Deres Bolig, Henrik, som endnu kan huske Rom, talte endeel om de Steder, som Vinduerne vendte ud til. Der maa være hyggeligt og saa deiligt at boe. Jeg kan tænke mig hvor det maatte røre Küchler at see en Ven fra gamle Dage og finde ham uforandret. Hvor det ret fornøier mig, at De synes om Bjørnstjerne Bjørnson, og at han ikke er saa "steil", som hans Landsmænd beskrive ham; det ligger vel ofte i det Øie der seer paa os, hvordan vi tage os ud, der gives jo dem for hvem den grønne Skov seer rød ud; mon ikke enkelte Mennesker have en lignende Skavank paa deres indre Syn?

Den Dag jeg fik Deres Brev, i forgaars, var her et yndigt Foraar med Fuglesang, Gjøgekukkuk, Frøernes Qvækken og unge fine Bøgeblade; idag er det koldt og raat, som det har været hele dette Foraar, Snee, Hagl og Storm har gjæstet os dagligt, og llden maa knittre i Kakkelovnen for at holde Kulden ude. Hos os ere vi Gud være lovet! raske, og jeg morede Børnene ved at fortælle dem om de Roser og andre Sommer?Herligheder, som de leve imellem. Fader var her en 10 å t2 Dage, men gik i Haven mens det haglede, ellers havde han neppe kunnet komme der, naar han ikke vilde have trodset Veiret. Pauline Drewsen kom ikke med sine Børn i Tirsdags, som man ventede, paa Grund af Veiret, nu haabe de alle at hun kommer i morgen og glæde sig dertil. Thieles ældste Søn, Nicolai, er bleven forlovet med en Frøken Trolle, en Datter af den Mand, der eier Krabbesholm. Han er 22, hun 19 Aar, Familien er meget glad derover, Thiele selv ligger af Podagra. Saavidt mine Efterretninger strække, ere de Alle vel hjemme i Amaliegaden og Omegn. Derimod er det ikke godt med min Svigerinde Jeanina, Familien er endnu ikke kommet til Nysøe, da den venter paa godt Veir, og nu skrev min Svigermoder sidst, at Jeanina skulde reise til Pyrenæerne med Prindsesse Augusta. Det forekommer mig en uheldig Idee, da man dog umulig kan være saa ugeneert ligeoverfor en Fremmed og en Prindsesse, som det er nødvendigt at man er, naar man er syg og skal hygges om og pleies. Jeg antager dog, at Jeanina inden sin Reise kommer lidt herud først. - De har velsagtens hørt at Fru Heiberg tager 3 Smaapiger i Huset til sig? Det er Smaabørn fra Amerika, men af danske Forældre, hvoraf Moderen er død, og Faderen sender dem derfor til Kjøbenhavn, for at de kan blive opdragne her. Dette har Fru

Heiberg erfaret og har troet, at det var en Opgave for hende, saa hun tilbød at modtage dem; Børnene kan kun Engelsk. Gid hun maae faae Glæde og Velsignelse af sin Gjerning. - Børnene bede mig hilse Dem saamange Gange, ligesaa lienrik, som altid taler om Dem med sit Venskab fra gammel Tid. Jeg var saa glad over at see Dem i Kjøbenhavn, og har længe tænkt paa at skrive til Dem, men De skulde komme mig i Forkjøbet med Deres Venlighed, De kan troe det fornøiede mig. Tak fordi De altid er saa god og saa tro imod mig. Levvel nu ret vel og nyd al den Skjønhed De seer, med Deres Sjæls hele Poesie; jeg beder Dem ikke skrive igjen til mig, da det vel er for meget forlangt, men De kan jo nok slutte Dem til hvor jeg skjønner paa Deres Breve. - De maa endelig hilse Consul Dalgas fra os, naar De kommer til Livorno igjen, det morede mig at han havde seet Børnenes Photographier.

Deres altid hengivne Jonna Stampe

Tekst fra: H.C. Andersens Hus