Dato: 26. februar 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix
Sprog: dansk.

Kjære, velsignede Fru Ingemann!

I denne Aften først hørte jeg og saae af Avisen, hvad Gud har villet; jeg er kun bedrøvet for Dem; De er saa ene nu; han er borte fra Dem! det maa være Dem som en tung Drøm, De længes efter at vaagne, at see ham igjen, være hos ham! vor Herre er saa god, det Bedste skeer.

Jeg vilde saa gjerne endnu engang her paa Jorden have seet ham, talt med ham; han var mig saa god, forstod mig, jeg holdt af ham, vi vare saa unge begge to! og dog er jeg snart, efter Aarene, gammel nok til / at følge ham; jeg længes efter ham; der er et Liv efter dette, maa være det, som Gud er Gud! der er en Lyksalighed i Tanken, saa at jeg ikke kan være bedrøvet, uden for Dem, kjære, ædle Veninde! tør jeg nævne Dem saaledes. Bryd Dem ikke om at svare mig paa dette Brev; De har ikke Stemning dertil; jeg veed De tænker venlig paa mig!

Hils Sophie, Deres Pige heder jo saaledes; hun ogsaa er bedrøvet, jeg veed det, hun holdt af ham, som hun holder af Dem!

Gud give Dem Styrke og løfte Dem gjennem milde Dage til ham den kjære, elskelige, Uforglemmelige!

Med den inderligste Deeltagelse,

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 254, billed 6673-74)