H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 6. juli 1837

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 6. juli 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 67. Fra H. C. Andersen. Upsala873 den 6 Juli 1837.

Cara Sorella.

Det sydligste Punkt jeg har besøgt, var Pestum, med Grækenlands gamle Gudetempler, det nordligste Punkt jeg har været, er gamle Upsala,874 iaftes var jeg derude, det ligger 1/4 Miil nordlig for Upsala, hvor jeg skriver dette Epistel! jeg stod iaftes paa Freirs Grav og drak Mjød af et stort Horn, som Carl Johan har drukket af.875 Tre store Høie ligge ved siden af hinanden, her slumre Odin Thor og Freir; Reisende have skaaret deres Navn i Grønsværen, Høiene see ud, som et Alphabet, næste Vaar er den Udødelighed groet over. Professorene876 i Upsala drak min Skaal i Champagne paa Odins Grav. O hvor her var koldt! Nordenvinden blæste som Iis og her er kun een Time Nat. Men jeg begynder med Slutningen, jeg maa flygtig skizere Dem min Reise,877 den har været høist interessant, og, det er min Villie, at overtale Dem og Enhver til at gjøre den efter. Med Dampskibet fra Götheborg, Canalveien til Stokholm, koster første Plads kun 11 Rdlr. dansk, men da her er altid saa mange Reisende og Consulatet havde arangeret for mig, fik jeg en Kahyt selv, jeg blev meget forskrækket, thi jeg tænkte, naa det vil sluge hele Reise-Formuen. To skal der være i disse Herskabskahytter. Veed De hvad den kostede? Kun 15 Rdlr. dansk. For Frokost, Middag og Aftensmad betales i det Hele kun 9 M. dansk og man spiste fortræffeligt! see, det var nu det Pecuniære, nu til det Interessante; altsaa Reisen selv. Fra Helsingborg til Götheborg, havde jeg Rosenkilde878 til Reisekammerat; Egnen minder meget om Harzen og da det just var Midsommerfest, saae jeg den,879 thi jeg har Lykke med mig. Løverdagaften880 kom jeg til Götheborg og Søndag Klokken 4 skulde jeg være ombord, altsaa valgte jeg helst at gaae lige fra Diligensen ombord, ind i min nette Kahyt, hvor jeg sov deiligt; Alt var saa nobelt, saa elegant, og Götha-Elven mindede om Donau. Ombord havde vi Hollands første Digter: Statsraad SGrawenwert,881 som gjorte en Reise over Stockholm, Petersborg, Moskou, Syrien, Alexandrien og Italien, vi bleve meget gode Venner og han har lovet mig sit franske Værk over den hollandske Litteratur Capitainen paa Skibet: Admiral v. Platen, fortalte mig at Sverrigs første Digterinde: Madms: Bremer,882 Forfatterinden til de svenske Hverdagshistorier, ei var i Landet, hende traf jeg ei paa, hun var i Besøg i Norge; det var jeg ikke glad over. Nu kom vi til Trolhätta, som er et prægtigt Vandfald. En guddommelig Hymne Naturen synger for Øret og maler for Øiet; samme Aften var vi ved Venners-Borg, hvor Søen Wennern udbreder sig, som et Hav med store Bølger. »Tænk Dem!« sagde Capitainen til mig her og viiste mig Listen over de nye Reisende, »Madms: Bremer er her og gaaer med til Stokholm!« - hun var kommen fra Norge og min Lykke vilde det at vi skulde mødes. Om Natten Klokken to, eller rettere Morgenen, midt paa Søen mødtes vi for at see Solen staae op; hun er en høist rolig, men elskelig Characteer, dyb og qvindlig, men over de 40 Aar. I Begyndelsen var hun lidt fremmed mod mig, men hun fik Improvisatoren og læste deri den hele Dag, da kom hun mig med Inderlighed imøde og vi bleve meget bekjendte, jeg har siden her i Stockholm besøgt hende, hun har reist i Sydfrankerige883 og den yngere Søster884 var 1836 i Rom; hun erklærer Improvisatoren for den bedste Roman hun har læst og sagde: »som De har skrevet, er det jeg vilde skrive! De lukker en ny Verden op for mig! Gud har været uendelig naadig med Dem, De vil nævnes mellem de sande, store Digtere!« Mueligt tager hun Feil af mig, men hvad hun sagde kom fra hendes Sjæl. - Men jeg var jo paa Canalveien. Vettern og Søen Roxen ere forunderlige mørke, romantiske Søer, dog meest af Alt greb mig Seiladsen inden Skjærs i Østersøen, denne vilde, nordiske Natur. Vuen af Stokholm kan maale sig med Neapels, altsaa med det Skjønneste, men det er mørkt, graa grønt Vand, sorte Graner og flyvende Skyer. Dala-Kullaerne885 ere saa italiensk-malerisk klædte at jeg ikke ret vidste om det var Syd eller Nord, men graat, alvorligt, med dristige Træk staaer det hele Billede for mig. - Digteren Dahlgren,886 een af de meest bekjendte i Sverrig, gjorte et stort Selskab for mig, hvor jeg fik en Sang,887 som er trykt i svenske Blade, der staaer i om Øehlenschlæger og Lotte, som Digteren har kjendt; den er humoristisk, dog ubetydelig af æstetisk Værd. Jeg har faaet en stor Mængde svenske Bøger foræret og hvad jeg især er stolt af, en af Nicander.888 Jeg maatte, efter svensk Brug, drikke Du med alle Poeterne, og der ere gamle Provster imellem, som det generer mig at sige Du til. Saa drikkes her saa gyseligt: »en lille Sup! « sige de og jeg maa drikke Skaal med dem Allesammen, det er tantalisk. Holberg læses her af Almuen og findes i hver Vise-Boutik. Musæet her er saare interessant, her er en antik Endymion, der synes at aande, den svenske Billedhugger Sergel889 har en prægtig Faun. I forgaars kom jeg her til Upsala, hvor jeg har seet de nye Fresko Malerier890 i Domkirken, de ere interessante, skade at Hovedpersonen ingensteds har Virkning, det er Bipersonerne som tildrage sig Opmærksomhed. I denne Morgen vender jeg igjen til Stokholm, for paa Søndag891 at forlade Byen og over Westeraas og Arboga at naae Götheborg. Naar De faaer dette Brev er jeg rimeligviis i Helsingborg eller Helsingøer, thi Pungen faaer Svindsot, saa maa jeg Hjem.

Hvor jeg længes efter at høre fra Dem! skriv dog snart, efter at dette Brev er kommet Dem i Hænde og gid vi maa samles glade og sunde, jeg skal fortælle om Nordens Neapel og Digterverdenen der. Poeterne har bedet mig slaae sig paa Partie med dem, at Sverrig, Norge og Danmark 1838 udgiver en Nytaarsgave,892 jeg skaffer danske Digtere, de, svenske og norske og hvert Land giver et MusikBilag af deres bedste Componist. Jeg taler allerede bra Svensken og naar vi sees nøder jeg Dem til at læse Geijers og Nicanders Digte. Madms: Bremers Grannerne893 og Walins: »Blommen på Kinnakulla«.894 - Nu maa jeg til at slutte. Ångbaaden gaaer og jeg skal til Stockholm, var De dog med! Carstenschiold895 er en daarlig Fetter til at give Idee om et Land og en By, tænkte jeg mig ikke Sverrig halv barbarisk, Stockholm en Stad et Par Hundredaar tilbage. - Jo! det er noget ganske andet, den stikker Kjøbenhavn! preusiske, synes Soldaterne, wienske Folkene og Beliggenheden af Staden Neapolitansk. Upsala har derimod en ganske egen Characteer; men hvilken? Kirken ligner Notre Dame, efter hvilken den er bygget, Slottet en middelaldersk Bygning og Byen selv en nordisk By, med Græstørvs Tage og Vægge af Træ. I Dag bliver det vist Sommer, synes jeg. Tænk, her er saa koldt at kun hvert andet Aar høstes her;896

Kornet skjæres af og modnes i Solen, man taler ogsaa her om Darunark, som vi tale om Milano. Vi have det langt varmere og bedre end Stokholmerne. Nu lev vel!

Deres tredie Broder. [Udskrift]897

Til Frøken Henriette Wulff

afleveres hos Commandeur Wulff.

Søcadetacademiet i Kjøbenhavn.

frit.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling