Dato: 16. maj 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 16 Mai 1862.

Kjære Fru Scavenius!

Mit forrige Brev er vist kommet til Dem, dette haaber jeg vil ogsaa finde Dem og Frøken Luzia glad og vel! meget længes jeg jeg efter at se Dem og tale med Dem! Skoven har jeg endnu ikke iaar seet grøn, men før den første Juni kommer jeg ikke ud, og et Par Dage forud skal jeg nøiagtig tillade mig at mælde min Ankomst; jeg bliver da Pintsen, flyver saa et Par Dage til Holsteinborg og vender igjen tilbage til Basnæs, det forunder De mig jo. De sidste Uger have været rige paa musikalsk Nydelse. Søskende Nerudas, blandt hvilke Wilhelmine var en sand Perle, have henrevet os Alle. Dreyschock har overgaaet sig selv i mesterligt Spil, og i morgen Aften i Musikforeningens store Consert faaer Publicum Rubenstein første Gang at høre, selv vil han ikke give Consert men gaaer til Føhr for at bruge Badene og der fuldende en Opera. Jeg kjender Rubenstein fra Weimar og var forrige Sommer sammen med ham i Interlaken; her i Byen sees vi oftere. Nylig, da Nerudas var her, gaves en deilig Musik-Aften hos Prindsesse Anna, hun selv spillede i en Qvartet med Nerudas; Dreyschock og Rubenstein spillede sammen og kun et lille Selskab, som ret interesserede sig for Musik var der; foruden Landgrevens og Prinds Christians var den preusiske Minister med sin Frue og Grev Danneskjolds, ellers var Professor Gade med Kone der, Hartmann alene, Winding, Hartwigsen, Siboni, jeg & & - omtrent en tredive Personer. Det var en meget deilig Aften. Forleden Middag var jeg igjen sammen med Rubenstein hos Prindsen af Hessen og jeg finder ham personlig høist tiltalende. I disse Dage sidder jeg for Fru Jerichau, sidder saa længe at jeg er ved at segne, men det bliver et heelt componeret Billede; jeg fremstilles læsende for et sygt Barn, en Gruppe Børn sidde og høre til. Strambo gjør min Byste og da der kommer den ene Bestilling fra Udlandet efter den anden paa min Photographi maa jeg ogsaa der give en Time hen; Reisen beskjæftiger mig ogsaa meget, saa jeg er ganske træt og længes efter at samle Kræfter paa Landet. Den unge Componist Winding er iforgaars blevet forlovet med Professor Hartmanns ældste Datter Clara. Alt er vistnok nu foraarsdeiligt ude paa Basnæs, Skoven frisk og grøn, Frugttræerne i Blomster og Solen skinner, jeg vil haabe at den skinner lige ind i Hjerterne og glæder mig uendeligt til snart at komme, der vil jo gaae lang, lang Tid, til vi samles igjen. Gud glæde og velsigne Deres naade. Deres taknemlig hengivne H.C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus