H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Edvard Collin til H.C. Andersen 21. maj 1862

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 21. maj 1862
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

392. Fra E. Collin. Det er et Smørrebrød for mig i 5 Minuter at besvare det, hvortil De giver mig 8 Dage.


a. Foruden de 2500 R.
De eier i Obligationer 1550 R.
som De nu i, Gud veed, hvormange Aar har havt staaende
b. hos mig, og de 1000 R.
som for et Par Aar siden udlaantes mod Obligation
til Henrik Stampe; (ved hvilke to Poster bemærkes, at de,
hvis De ønsker det, kan blive udbetalte) har De i
Kongl. Obligationer idag, efterat jeg har kjøbt
c. 500 R 2000 R
d. og i Sparekassen c 3100 R
8600 R.

Af a. b. og c. vil De see Renterne indkomne i de aarlige Regnskaber, (ialfald i min Regnskabsbog), af d seer De naturligviis ikke Renterne, før De vil have dem; thi de blive lagte til Capitalen.

Jeg troer, at Deres Penge, netop efter Deres Leveviis, ere udsatte paa den hensigtsmæssigste Maade. Netop for den, hvis Gage maanedlig indsættes og som forrentes fra samme Dag, giver Sparekassen bedre Rente end en fast Capital, naar der er Udsigt til at større Summer paa een Gang skulle forbruges. Thi det er en stor Ting, naar man skal bruge Penge, ikke at behøve at sælge Papirer, men at kunne hæve dem Daler for Daler. Den omhandlede Capital i Sparekassen vil, inden De reiser herfra, være forøget med 2 Maaneders Gage

c. 166 R.
Renter fra mig etc. c 100 R.
266 R

og De kan derfor regne paa den 1ste August d. A. at eie c. 8900 R., eller, med Renterne i Sparekassen, saavel = 9000 R.

Jeg har idag talt med baade Tietgen og Fugl. Vi ere blevne enige om, at den simpleste Fremgangsmaade er: C. Boye har i Sparekassen Deres og min Contrabog. Jeg giver Privatbanken Anviisning paa, hvergang noget hæves paa Creditiv, at faae det efter Regning hos Boye; derved afgjøres Sagen strax, uden Pant, og vi spare Renterne af det Henstaaende og sætte os ikke i Gjeld.

Er De enig heri?

Deres

21/5 62 Aften.

E. C.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost