Dato: 5. juni 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

394. Til Henriette Collin.

Basnæs ved Skjelskjør 5 Juni 1862.

Kjære Fru Collin!

De maa dog vide hvorledes jeg har det, maaskee faaer jeg da om nogle Dage at høre fra Dem; daglig er De og Deres i min Tanke, det var jo i den sidste Tid næsten blevet mig en Vane at jeg hver Formiddag maatte see Dem. I Mandags var jeg allerede oppe før Klokken fem og før jeg forlod Banegaarden saae jeg der een af Vennerne, naturligviis var det Scharff, lidt efter kom Eckardt, de vilde Dagen der paa reise til Wien idet der fra Bournonville slet ikke kom Svar paa to Telegrafdepecher. Paa Reisen ud var det mig underligt at flyve forbi Sorø, det var første Gang i mange Aar jeg ikke standsede her for at være idetmindste et Døgn hos Ingemanns. Skoven saae jeg nu for første Gang iaar; Veiret er smukt og jeg har deiligt Fornemmelsen af at være velkommen her hvor jeg er. Igaar Morges tidlig tog Fru Scavenius ind til Byen da hun leed af Tandpine, iaften vente vi hende igjen. Igaar da det ret stormede, tænkte jeg meget paa Fru Drev­sen, som nok gik om bord og neppe har havdt det godt i den Blæst; nu er hun vel naaet i Læ af den norske Kyst, nu jeg skriver dette. Til iaftes var i Slagelse anonceret Concert af Nyrup og Wiehe; Damerne her havde nok Lyst at komme der, jeg ikke, det var at kjøre omtrent 7 Miil for den Fornøielse. Igaar fandt jeg en lille smukt farvet Snegl, jeg tænkte strax paa Jonas, og tog Sneglen op i min Stue, gik saa til Frokostbordet, men da jeg kom op igjen var Sneglen ikke at finde, jeg søgte og søgte, da krøb Dyret paa Bagsiden af Bordet, nu lagde jeg den i Skaalen hvor min Sæbe laae og fik Laag over; iaftes vilde jeg gjøre mit Prøvestykke, skaalde Sneglen, faae Kroppen ud og bevare Huset til min videnskabelige Ven og da jeg saa kommer at hente Offeret, er det igjen forsvundet og denne Gang forsvundet for alle Tider; Pigen havde ryddet op og kastet Sneglen ud af Vinduet, men Jonas vil dog see at jeg har tænkt paa ham, med Tanker der maa tiltale ham. Gid at han nu med Sundhed og godt Humeur tiltræder Reisen og ret maa beholde det!

Hils Deres kjære Louise og Oluf! han hænger hende vistnok saaledes ved Kjolen at man ikke kan hilse hende uden at han faaer sin Deel deraf. Beed Theodor at forære mig een af de Photogra­phier hvor han har stillet mig som Gaardsanger, jeg eier intet og vilde gierne herude glæde dem med een; faaer jeg den, da min hjerteligste Tak, faaer jeg den473 ikke'ndash;aligevel mange Hilsener. Jeg har deilig Ro herude, arbeider, som sædvanligt meget mere her, end inde i Byen hvor jeg altid forstyrres og ideligt har Trang efter at jage ud.–Send Drevsens og alle andre Venner Hilsener, glæd Dem nu selv til Reisen, snart begynder den; gid De Alle ret maa have Velsignelse af den. Alle Breve til mig sendes ind­til videre til Basnæs ved Skjelskjør. Deres Svigerinde haaber jeg er nu vel og allerede oppe, bring hende da min Lykønskning

hjerteligst

ES

Giv mig Deres Huus-Nummer.

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost