Basnæs den 5 Juni 1862.
Kjære Fru Henriques!
I Søndags fik De et lille Brev fra mig afsendt fra Nyhavn, dette kommer maaskee ikke tidligere end nu igjen Søndag til Dem, thi Basnæs ligger udenfor Jernbane-Linien og De selv boer ved Strandveien, men, naar som helst Brevet naaer Dem det lyse. varmt ind i Stuen, ind i Hjerterne! - Jeg forlod da Byen i Mandags Morges med det første Banetog; ikke ventede jeg at see saa tidligt nogen af Vennerne ude ved Afreisen, men Scharff kom, det kjære trofaste Menneske! og da jeg sad i Vognen og Signalpiben lød kom Eckardt endnu saa betids at han kunde trykke min Haand; nu ere de to nok paa Veien til Wien, Bournonville gav jo ikke Svar paa to Telegraf-Depescher, der spurgte om Scharff skulde komme eller ikke komme, nu Baletmesteren reiste. Det var med en veemodig Følelse jeg foer forbi Sorø, jeg har ellers hvert Aar først besøgt hos Ingemanns før jeg drog videre; nu er han borte, hvor mange af Vennerne ere ikke gaaet forud fra mig, men selv rykker man frem i Geled, til at flyve afsted. Ved Frokost Klokken eet var jeg paa Basnæs, og blev. som altid venlig og glad modtaget; det er deiligt at have Følelsen af at være velkommen og den har jeg her. Haven er stor og strækker sig ned til Stranden, Seriner og Guldregn prange med deres Blomster; fra mit Vindue seer jeg østersøen mellem det sydlige Langeland og Laaland, jeg kan hver Aften øine Fyret derovre; igaar stormede det stærkt, da tænkte jeg meget paa Collins Datter Fru Drevsen som da, for første Gang, reiste op til Norge; hun lider altid paa Søen. Til igaaraftes var i Slagelse anmeldt Consert af Nyrup og Johan Wiehe, det er derhen fra Basnæs og tilbage hele 7 Miil, altsaa indseer De nok at jeg ikke gjorde Reisen. Hils ret inderligt Deres Mand og den hele Børneflok og vær saa elskværdig at bede Deres Mand erindre Rubinstein om at han lovede mig sit Photographi Kort, med sit Navn skrevet paa, jeg søgte ham et Par Gange før min Afreise, men var ei saa heldig at træffe ham, faaer Deres Mand,naar han bringer ham min Hilsen, Kortet, da giv det Plads inden i det første Brev De glæder mig med. Uddeel mine Hilsener til vore fælles Venner, saaledes Hartmanns, Jeriehaus, Frøknerne Priee, & - om en sex Uger, vil Gud, kommer jeg til Kjøbenhavn og glæder mig da til at se Dem og Deres. Nyd nu ret den friske varme Sommer; De veed om de bononiske Stene at disse drikke Solstraalerne saaledes at de siden i Mørke lyse deraf, saaledes skulle vi alle drikke de varme friske Sommerdage med de Herligheder her udfoldes, saa at vi i Vintertiden kunde have et deiligt Erindrings Solskin i os! et saadant haaber jeg at hjembringe fra Spanien, om Gud vil at jeg skal vende tilbage, det lyse da i en Roman eller Eventyr Cyclus og gid den lyse endnu naar jeg er Støv i Støvet! Deres
taknemlig hengivne
H. C. Andersen