H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin 7. juni 1862

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 7. juni 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin
Sprog: dansk.

Basnæs den 7 Juni 1862

Kjære Ven!

Brev fra Dig ventede jeg ikke og blev derfor meget glad da et saadant kom, vi fik først Posten her iaften Klokken 8 og jeg skriver nu dette Par Ord før jeg gaaer til sengs, saa komme de imorgen til Skjelskjør og Du har dem Mandag; ja saa langsommeligt gaaer det med Breve, naar man er et Par Mile udenfor Jernbanelinien; at jeg strax skriver vil vise Dig hvor glad jeg blev fordi jeg fik Brev fra Dig. Du siger at det er »meget rørende« at jeg samler Snegle til Dig, men at jeg lader dem løbe bort igjen »ophæver det Prisværdige!« jeg lod ikke Sneglen løbe, Pigen kastede den bort medens jeg var nede i Stuen, det samme kunde hændes Dig! men lad nu den Snegl krybe, flyve kan den jo ikke! imidlertid gik jeg Dagen efter ud og søgte nye; naturligviis kunde jeg kun vælge efter Skjønheden, Arterne kjender jeg ikke, men ved at søge fandt jeg at der var kun fem Forskjelligheder, af disse tog jeg een af hver, lagde dem i en Kop, hældte kogende Vand over, lod det staae til det blev afkjølet, det har jeg da lært af Dig, og nu trak jeg med et Instrument Sneglen ud; den første gik brillant ud af Huset, de fire andre maatte jeg tage i Klatter, de vare ikke rigtigt kogte, men jeg fik Alt ud, Husene ere gjennemsigtige, neppe beskadigede, jeg venter Meget Godt uden Spørgsmaal. Jeg har saaledes allerede Sneglehuse til Dig og behøver vel ikke, efter dit Brev, at lægge Sneglene i en Æske med Huller at Du kan faae de sovende Smaa. Eet af Sneglehusene er guult som Rav, et andet er temmeligt rosenrødt, et er lidt grøn-guult, et er ringtegnet, og eet bruunligt; finder jeg nogen ny Snegl forskjellig fra disse fem Slags, skal den blive kogt til Dig. Af Fru Scavenius har jeg faaet fra Liddo ved Venedig en blaagraa Concyllie, den er naturligviis din! - Boz er vel i gode Hænder hos Schou, dog det gjør det lige trist for Dig, forstaaer jeg nok, at slippe den. Din Udtalelse for Eckardt har vistnok sit Gode, men lidt vil den skvulpe af Stemningen over paa Scharff, han tager det midlertid let vil jeg tro, han har hele Ungdoms-Sindet, det glade velsignede Humeur. - Jeg længes imellem efter Dig, kjære Ven; snart flyve vi afsted; Du veed hvor meget jeg holder af Dig, hvor gjerne jeg seer Dig lykkelig og glad; gid Du ret maa være det paa denne Reise. Da vi ifjor reiste ud sammen var det »den lille Jonas« der var med, saaledes tænkte jeg da, iaar er det Vennen, den i mange Tanker Jævnaldrene der med mig vil dele gode og onde Dage; Solskin faae vi vel ikke hver Dag, men det vide vi, en ærlig Villie er der paa begge Sider efter at bidrage gjensidigt til ret at nyde og yde Alt Godt og Skjønt Vor Herre forunder os frem for Saamange. Levvel, kjære Jonas, hils dine Forældre og vore fælles Venner, særligt Louise, Viggo, Einard & .

din trofaste H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Basnæs den 7 Juni 1862

Kjære Ven!

Brev fra Dig ventede jeg ikke og blev derfor meget glad da et saadant kom, vi fik først Posten her iaften Klokken 8 og jeg skriver nu dette Par Ord før jeg gaaer til sengs, saa komme de imorgen til Skjelskjør og Du har dem Mandag; ja saa langsommeligt gaaer det med Breve, naar man er et Par Mile udenfor Jernbanelinien; at jeg strax skriver vil vise Dig hvor glad jeg blev fordi jeg fik Brev fra Dig. Du siger at det er "meget rørende" at jeg samler Snegle til Dig, men at jeg lader dem løbe bort igjen "ophæver det Prisværdige!" jeg lod ikke Sneglen løbe, Pigen kastede den bort medens jeg var nede i Stuen, det samme kunde hændes Dig! men / lad nu den Snegl krybe, flyve kan den jo ikke! imidlertid gik jeg Dagen efter ud og søgte nye; naturligviis kunde jeg kun vælge efter Skjønheden, Arterne kjender jeg ikke, men ved at søge fandt jeg at der var kun fem Forskjelligheder, af disse tog jeg een af hver, lagde dem i en Kop, hældte kogende Vand over, lod det staae til det blev afkjølet, det har jeg da lært af Dig, og nu trak jeg med et Instrument Sneglen ud; den første gik brillant ud af Huset, de fire andre maatte jeg tage i Klatter, de vare ikke rigtigt kogte, men jeg fik Alt ud, Husene ere gjennemsigtige, neppe beskadigede, jeg venter Meget Godt uden Spørgsmaal. Jeg har saaledes allerede Sneglehuse til Dig og behøver vel ikke, efter dit Brev, at lægge Sneglene i en Æske med Huller at Du kan / faae de sovende Smaa. Eet af Sneglehusene er guult som Rav, et andet er temmeligt rosenrødt, et er lidt grøn-guult, et er ringtegnet, og eet bruunligt; finder jeg nogen ny Snegl forskjellig fra disse fem Slags, skal den blive kogt til Dig. Af Fru Scavenius har jeg faaet fra Liddo ved Venedig en blaagraa Concyllie, den er naturligviis din! - Boz er vel i gode Hænder hos Schou, dog det gjør det lige trist for Dig, forstaaer jeg nok, at slippe den. Din Udtalelse for Eckardt har vistnok sit Gode, men lidt vil den skvulpe af Stemningen over paa Scharff, han tager det midlertid let vil jeg tro, han har hele Ungdoms-Sindet, det glade velsignede Humeur. - Jeg længes imellem efter Dig, kjære Ven; snart flyve vi afsted; Du veed hvor meget jeg holder af Dig, hvor gjerne jeg seer Dig lykkelig og glad; gid Du / ret maa være det paa denne Reise. Da vi ifjor reiste ud sammen var det "den lille Jonas" der var med, saaledes tænkte jeg da, iaar er det Vennen, den i mange Tanker Jævnaldrene der med mig vil dele gode og onde Dage; Solskin faae vi vel ikke hver Dag, men det vide vi, en ærlig Villie er der paa begge Sider efter at bidrage gjensidigt til ret at nyde og gribe Alt Godt og Skjønt Vor Herre forunder os frem for Saamange. Levvel, kjære Jonas, hils dine Forældre og vore fælles Venner, særligt Louise, Viggo, Einard & .

din trofaste H.C. Andersen

til Jonas Collin

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 10, 14-17)