Dato: 27. juni 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Basnæs den 27 Juni 1862.

Kjære Fru Henriques!

Hjertelig Tak for Deres venlige Brev, jeg modtog det paa Holsteinborg hvor jeg tilbragte en otte Dages Tid; jeg har der staaet Fadder til een af Sønnerne; Alt er rigt, storartet og hyggeligt og dertil finder man her venlige gode Mennesker og jeg har ret Fornemmelsen af, som paa Basnæs, at jeg er en velkommen Gjæst. Af Breve og Aviser hørte jeg om Besøget i Kjøbenhavn af de norske og svenske Studenter, flere Smaatræk greb mig, saaledes det, at da Een kastede sin Bouquet paa Thorvaldsens Grav, blev hans Exempel efterfulgt af alle de Andre saa at Graven i et Øieblik bedækkedes med Blomster; tidt var jeg ganske veemodig ved ikke at være med derinde, og være ung med de Unge; men da jeg var i Byen længtes jeg efter at komme paa Landet, ud i den grønne Skov og saa fløi jeg afsted, det stod nu ikke til at ændre. Jeg har herude været meget arbeidsom, faaet en Mængde Breve fra Haanden, jeg var i en styrtende Brev Gjeld, der var min eneste Gjeld, dernæst har jeg leveret et Eventyr Sommergjækken, som ikke er uheldig og kan blive trykt til Julen i Kalender for Danmark; desuden har jeg skrevet og allerede set Correctur paa en Deel Anmærkninger for min nye Eventyr Udgave. Veiret er, som De selv prøver det, koldt og raat, det er en Skjærsommer der skjærer ind til Skindet; i Dag er det Syvsoverdag, det regner og skal altsaa efter gammel Mening regne hele syv Uger, det er glædeligt for Frøerne. Jeg sidder og skriver dette medeet Øie, det andet har jeg Grød paa da jeg plages af et Bygkorn, det er som jeg havde Sand og Haarstumper inde i Øiet. Fra Scharff og Eckard har jeg Brev fra Wien, de gaae nu til Venedig. Jeg bliver her paa Basnæs til omtrent den femte Juli gaaer da til Lerchenborg og Roeskilde, og kommer saa nogle faae Dage til Kjøbenhavn for at ordne med Pas og Kreditiv, da gaaer det ud i den vide Verden. Hils Frøknerne Price, Høedt, Carstensen, Magnus og Hver som venligt modtager Hilsen. Rubinstein er vel paa Føhr? Jeg blev meget glad ved at modtage hans Portræt Vesitkort, kun gjør det mig ondt at jeg, før min Afreise fra Byen, ikke fik sagt ham personlig Levvel. Aviserne sige at Nerudas ere i Kjøbenhavn, men de ere vel nu allerede borte igjen. Jeg hører saa lidt inde fra Staden, lad mig derfor snart vide hvorledes De har det udenfor Staden, ude i Deres landlige Hjem, lad mig høre lidt om Børnene om Besøg og Omgivelse, men særligt om Deres Mand; hvorledes havde han det med sine Studenter? Jeg kan tænke mig at det friske unge Liv tiltalte ham. Etatsraad Collins havde to Svenske, som de særdeles rose; den ene havde et høist romantisk Navn, Manfred, Mustapha, Floderus. Men nu lev hjertelig vel!

Deres meget hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 91, 30-33)