H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin 11. juli 1862

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 11. juli 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin
Sprog: dansk.

Lerchenborg den 11 Juli 1862

Kære Ven!

I Dag var det at dine Forældre skulde have tiltraadt deres Reise, nu bliver den, vil jeg haabe, næste Fredag, og omtrent otte Dage efter reise vi og mødes da med dem i Brunnen; jeg glæder mig særdeles dertil!

Tak for dine to kjære Breve! Snegle fra Lerchenborg bryder Du Dig ikke om, skriver Du, de ere alle baandede; her ere ikke mange at see, dog har jeg fundet tre ikke baandede, men af samme Slags som de paa Basnæs, dem tager jeg med til Dig og finder jeg nogle i Roeskilde, da faaer Du dem. Jeg er meget glad over at min sidste Sending fornøjede Dig, og er begjærlig efter at vide hvad det var for een Art Du især var glad ved, jeg tænker mig at det er de smaa sorte med spids Huus, jeg fandt dem paa noget vaadt Høe, tæt ved en Bugt af Havet der danner sig med mange Rør. Imorgen vilde jeg reise til Roeskilde, men Grevens bede mig [saa] særdeles at lægge een Dag endnu til Opholdet her; altsaa reiser jeg først Søndag-Middag. Onsdag eller Torsdag, kommer jeg, om Gud vil, med Morgentoget til Kjøbenhavn. Nu have vi to ikke længe at blive her og saa gaaer det afsted, jeg vil haabe i Glæde og til Gavn og Glæde for os begge. Gud velsigne Dig min kjære Ven!

Din

H.C.A.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Lerchenborg den 11 Juli 1862

Kære Ven!

I Dag var det at dine Forældre skulde have tiltraadt deres Reise, nu bliver den, vil jeg haabe, næste Fredag, og omtrent otte Dage efter reise vi og mødes da med dem i Brunnen; jeg glæder mig særdeles dertil! Tak for dine to kjære Breve! Snegle fra Lerchenborg bryder Du Dig ikke om, skriver Du, de ere alle baandede; her ere ikke mange at see, dog har jeg fundet tre ikke baandede, men af samme Slags som de paa Basnæs, dem tager jeg med til Dig og finder jeg nogle i Roeskilde, da faaer Du dem. Jeg er meget glad over at min sidste Sending fornøjede Dig, og er begjærlig efter at vide hvad det var for een Art Du især var glad ved, jeg tænker mig at det er de smaa sorte med spids Huus, jeg fandt dem paa noget vaadt Høe, tæt ved en Bugt af Havet der danner sig med mange Rør. Imorgen vilde jeg reise til Roeskilde, men Grevens bede mig s[aa] særdeles at lægge / een Dag endnu til Opholdet her; altsaa reiser jeg først Søndag-Middag. Onsdag eller Torsdag, kommer jeg, om Gud vil, med Morgentoget til Kjøbenhavn. Nu have vi to ikke længe at blive her og saa gaaer det afsted, jeg vil haabe i Glæde og til Gavn og Glæde for os begge. Gud velsigne Dig min kjære Ven!

Din

H.C.A.

11/7 62

Hr Jonas Collin

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 10, 34-35)