H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Madseline Hanck 19. august 1837

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 19. august 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Madseline Hanck
Sprog: dansk.

Velædle Madam M. Hanck afleveres hos Hr. Adjunct

Hanck

i Odense
frit.

Lykkesholm den 19 August 1837

I Dag vilde jeg have forladt Fyen, men da Pauli er her og vil til Kjøbenhavn paa Onsdag med Diligensen, foreslog man mig at reise sammen med ham. Tiden er saaledes draget ud, at jeg ikke kommer til Sorøe i Sommer mere, mindre til Næstved, det gaaer altsaa nu lige til Kjøbenhavn; før jeg reiser maa jeg sende Dem og alle Deres min inderlig, varme Tak for al Venlighed imod mig, for alle de glade Øieblikke De søgte at skaffe mig. Hils Deres kjære, fortræffelige Moder, siig hende at jeg med sønligt Hjerte tænker paa hende, jeg veed hvor god hun er mig. Deres Søster lover jeg næste Aar , at være langt nydeligere i den kommende Sommer, end jeg var i denne. "Vi blive begge gamle!" sagde hun. Javist og gamle Folk leve altid fredelige. Vi blive Dag for Dag ærværdigere begge to. Vil De sende Fru Guldbrand medfølgende Bog, som jeg takker meget for; Naturskildringerne og Menneskelivet er meget interessant, men Begivenheden synes mig, som tusinde andre af samme Art. / Ikke et eneste Moment har grebet mig. Der er slet ikke noget eget jeg troer nok der kan gjøres en smuk Tragedie deraf, men mig har det ikke begeistret. Muelig var jeg ikke i ret Humeur. Vil De sende Carl Bagger, denne indflettede Billet. Hils Familien i Marslev, hils Frøken Louise von Schleppegrel og alle Venner og Bekjendter. Jeg har i disse Dage aldeles reenskrevet hele første Deel af Romanen og desuden skrevet 6 Breve. Siden vi tale om Breve, vil De da være saa god at sende mig i Kjøbenhavn, alle Breve, som komme senere, end førstkommende Tirsdag; kommer der eet Mandag aften, efter at Lykkesholms Posten er borte, da beder jeg det sendt til Nyborg til Schalburgs. Aldrig har Fyen forekommet mig saa smuk, som iaar, Gud veed hvad det betyder, maaskee flyver jeg ret langt ud i, eller ud af Verden i dette Aar, og derfor vilde Fyen vise sig i Søndags Klæder. Hils Deres Mand og Døttrene. Jette kunde gjerne skrive mig et lille Brev til. Dersom der i de kjøbenhavnske Blade staaer noget om mig, da laan mig dem paa een Dag, men med / Posten, som nu gaaer. - Saasnart jeg er i Hovedstaden, skal jeg aflægge Caroline en Visit og fortælle hvorledes det stod til i det gamle Oden lige for "Skjoldet". Hils Elise, la Bjondina fra mig, og siig, det var ikke net at hun reiste bort, naar jeg kom, derfor vil jeg ogsaa lade, som om jeg slet ikke tænker paa hende. Nu lev vel! Tak for alt godt.

Deres af Hjertet hengivne H.C.Andersen!

Tekst fra: Solveig Brunholm