Dato: 19. august 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Wulff
Sprog: dansk.

Lykkesholm i Fyen den 19 August 1837

Kjære Ven!

Det er i Dag 12 Dage siden jeg fik Dit Brev; det var i Sorøe; siden den Tid har jeg jaget om som en Foraars Svale; nu er jeg endelig lidt i Ro og kan pluddre med Dig. Jeg har da været i Udlandet denne Sommer, ja over 100 Mile borte. Jeg har været oppe i Stockholm og Upsala. Det er en høist interessant Tour, jeg har alt forført fire til at gjøre samme, nemlig Gottlieb Collin, Simonsen, Philipsen og O. Müller. Næste Aar vil Hauchs og Ingemanns gjøre den; maaske Du ogsaa en Sommer stikker derop. Man gaaer med Dampskib hele Landet igjennem og for fire Dage koster det paa første Plads kun 11 Rdlr dansk. Jeg tog derimod særegen Kahyt, da det var saa billigt og hele denne kostede mig kun 15 Rdlr dansk. Gotha-Elven ligner noget Rhinen. Trollhätta er et schweitzer Vandfald, og ved at beseile den sjælland-store Venneren faae man Idee om Amerikas Havbugter mod Norden. Reisen indenskjærs i Østersøen er imposant. Stockholm tager sig ligesaa brillant ud, som Neapel og det er ikke for meget sagt. – Det er ogsaa, paa en Maade en neapolitansk By, hvad la bella ragazza angaaer, de komme her hver morgen ind til selve den Reisende og smile, som Slangen paa Kundskabs Træ, dersom du derfor holder af den forbudne Frugt, men stræber efter at være et nordisk-exemplarisk Menneske, saa reis ikke til Stockholm.- Kirken i Upsala ligner noget notre Dame, enkelte Huse ere af Græstørv med Birkebarks-Tage, det gjør en god Virkning. Paa Dampskibet traf jeg Hollands første Tragedieskriver: Slotsrath Skrawenswerth, som reiste over Petersborg og Moskou til Jerusalem, derfra vilde han see ind til Karthagos Ruiner og over Italien komme hjem til sit Hjem hos Tulipanerne han lovede mig efter sin Hjemkomst sine Værker. Men et endnu behageligere Møde havde jeg paa Skibet. Sverrigs første Digterinde Frøken Bræmer, som har skrevet Teckningar utur Hverdags-Livet, kom fra Norge og vi reiste tre Dage og Nætter sammen; vi bleve meget gode Venner; jeg besøgte hende i Stockholm, fik hendes Romaner og vi skrive nu hinanden. til. Hun er høist elskelig, ganske Quinde og har Aand og Fromhed, men er ikke smuk og 40 Aar. – I Stockholm fik jeg flere smaa Fèter; man holdt Taler til mig og afsang Viser. I Upsala beklagedes høit, at Studenterne vare borte; ellers skulde jeg have faaet en Serenade. Havde det ikke været deiligt! Der var Altan paa Huset, hvorfra jeg kunde have takket. - Musæet er meget interessant. Der er en antik Endymion, som er mesterlig. I Helsingør var jeg paa Tilbageveien, jeg blev der indbudt i et Pigeinstitut, hvor der var Udgaver fra 6 til 16 Aar og hver af Pigerne havde flettet et Led af en Kjæde, jeg fik, overrakt af det mindste Barn. Lærerinden / holdt en afecteret Tale og sagde siden, i Vinduet, saa jeg kunde høre det: "Elskelige Sjæl af et Mandfolk!" hun var ellers noget gammel og alfor feed. I Sorø, hvor jeg fik Dit Brev, læste jeg min ny Roman for Hauchs og Ingemann, aldrig har jeg endnu mødt en saadan Begeistring, som her. Hauch satte denne Roman mellem det Bedste nogen Litteratur, i den Art havde leveret, spaaede mig Lykke og Glæde, at jeg ved den maatte vinde Folk, saa at jeg kunde komme til at reise igjen, ja at jeg maatte faae, som Hertz havde faaet, en aarlig Apanage af Fondet. Imidlertid er i Maanedsskriftet Improvisatoren bleven nedrevet meget pedantisk; Molbech selv har sagt det var for galt, og man troer det er af Meisling. Alt frakjendes mig. Paa samme Tid, sige tydske Aviser at jeg var een af første Digtere og at jeg, ved at levere flere saadanne Arbeider vil "hæve den danske Litteratur over den tydske!"

See, det er Extremer. Min nye Roman er nu døbt, og ved det Navn bliver det, nemlig: "Kun en Spillemand".
I dette Øieblik er jeg paa Lykkesholm, hvor jeg ret nyder de smukke, varme Sommerdage vi nu have faaet. Pauli er her ogsaa og giver mig Musik, Viinkjælderen er god, Maden overdaadig og Egnen deilig. I Odense var jeg for et Par Dage siden, jeg boede hos Hancks; Du kjender vist af min Beskrivelse en Klosterfrøken, Schleppegrell, hun som gav mig, for et Par Aar siden, en blaa Sløife, hun sagde til Jomfru Hanck: "Gud, hvor De er lykkelig! De har ham. Jomfru Hanck svarede: "ja, man han er næsten ude hele Dagen!! – "De har ham dog om Natten!" sagde Nonnen. Var det ikke naivt? Jeg er blevet særdeles brun paa min svenske Reise, skal see godt ud, saa vidt det lader sig gjøre. – Jeg gaaer med en brændende Længsel efter at gifte mig; men jeg maa have en Formue, som giver mig aarligt 3000 i Rente, ellers kan jeg ikke leve med Kone og Børn. - Naar skal Du have Bryllup? Jeg længes saa inderlig efter at fortælle Dine Børn Eventyr. Det bliver bestemt kjønne Børn, for de maae ligne Faderen! N’est pas? /
Hvor mon vel dette Brev træffer Dig? Mon Du staaer agter ude i det varme Solskin, hvor Hvalen snøfter til Skibet? Eller sidder Du under en Palme, og en nydelig sort Pige, nøgen og deilig hopper Dig forbi [overstr: mig]? Er Du maaskee ved et prægtigt Middagsbord hvor Champagnen knalder? Jeg tænker mig Dig et Sted hvor jeg selv gad være paa. Jeg derimod staaer maaskee i dette Øieblik Du læser det, i graat Veir, og en Recensent snøfter ved mit Digterskib; Eller jeg sidder paa en Vogn under Paraply, og mange mørke Tanker krybe forbi, eller jeg sidder ved mit eget tarvelige Bord i Eensomhed, o, saa ene, saa ene – som de Andre skal faae det i deres Grave. (som der staaer i min Roman). Dog vore Tanker mødes! I dette Øieblik har jeg det godt; paa Lykkesholm, isola fortunata, som jeg kalder det, er deilig, og man spiser fortræffeligt. Jeg kommer nu fra en Vandring i Skoven, hvor Solstraalerne spillede saa deiligt mellem de grønne Løvtræer, jeg finder et Brev fra Hauch, saa elskeligt og begeistret for mig. "Stod det i min Magt," skriver han, "da skulde De reise Europa rundt; det vilde lønne sig, De skulde aldrig skrive for Penge, der til er De for god og for sand en Digter. De skulde leve sorgfrit og blive meget lykkelig!" O kjære Ven - lykkelig bliver jeg aldrig! - Det er en Grille! ja, ja, den [Herlighed rettet til:] Grille, den vil vi nu lade flyve! Skriv mig snart et Brev til, fortæl mig, hvorledes du ret har det! fortæl mig hvormange Kys du har givet og faaet, fortæl mig om de røde Roser og de modne Bær, om Vestindiens Snee og Ibenholt, om Coraller og Hjerteklippen. - O, hvo der ret kunde flyve ud i Verden, men hurtigere, end med Dit Skib. - Jeg gad ride paa en Kanonkugle Sphærerne igjennem. Saa nu har jeg da sludder nok, og ikke en Nyhed har Du faaet. Men hvad skal jeg fortælle? Dog jo, vi have en varm Sommer, det er nyt og usædvanligt. Hestevæddeløbene ved Kjøbenhavn ere gaaede ind, af Mangel paa Deeltagere. Kjøbenhavnspostens nye Redacteur, Gjødewad, er ogsaa kommet under Censur. At Hage er det, veed Du. Din Svoger Koch har med en Hurtighed, som Lampens Aand, bygget vort gamle Theater større; Frøken Føns paa Hinsgavl i Fyen er blevet forlovet med Reets Tot.

Nu lev vel!
Din Ven og Broder
H C. Andersen

S.T.
Hr. Ch. Wulff Lieutenant i Søe-Etaten
aflevereres hos Hr Kommandeur Wulff
paa Søecadetacademiet
frit
Kjøbenhavn

Tekst fra: Solveig Brunholm