Dato: 25. september 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Jacob Kornerup
Sprog: dansk.

Murcia den 25 September 1862 Fonda hen Leandro! Kjære Hr Kornerup! Her fra Murcia maa De have et lille Brev fra mig; tusinde Hilsener og Tak lægger jeg heri; De er Én af dem som bedst har opmuntret mig til denne Reise, hvor det Nye og ... saa aldeles bringer til at glemme Besværlighederne. Veien fra Alicante her til var jo rigtignok som et paa kryds og tværs gjennem gravet Gadekjær, men hvilken herlig Natur, de mægtige Palmer, denne overvældende Mængde af Cacter, en heel nord afrikansk Natur aabenbarede sig for mig. Jeg maatte op klokken to om Natten, nøies med lidt Brønd-Vand hvori der heldede en daarlig anisette, men jeg nød ... aands Føde af den mageløse Natur .. Jonas Collin er glad ved Spanien, som jeg er det, vi kommer til Fonda del Leandro, men hverken Don Juan de la Crutez eller hans Kone ere har længer, en yngre Broder af ham har faaet Fondaen; som det synes skikkelige Folk; vi have faaet de to Værelser over Indgangen ud mod Domkirken, en prægtig Opvarter Beppo sørger for os og taler saa tydeligt det spanske Sprog at vi ret godt for ... ham.

Reisen hertil ... ud over [/] Perpignan til Barcelona, hvor vi bleve i 10 Dage og saae en Tyrefægtning, samt bleve Vidne til en frygtelig Oversvømmelse; Vandet strømmede fra Bjergene, gjennem Byens Gader, rev Boder, Vogne, Alt med sig. Fra Barcelona gik vi med Dampskib til Valencia, der svarede mindst til mine Forventninger og hvor tre Dages Ophold syntes at være nok; Jernbanen førte os til Almanza, sildig om aftenen, men en spansk Officer, der kun talte spansk tog sig særdeles af os, sørgede for at vi fik en Tartan og lod tre væbnede Soldater føre os til Vognen, det saae næsten ud for Folk; som vi vare Fanger. Tre Dage ere tilbragt i Alicante, hvor Vandet var mageløst salt og varmt at bade i, det var en heel Forfriskelse. I Dag have vi faaet Telegraf fra Carthagana at der paa Løverdag venter et Dampskib til Malaga; vi have allerede løst Billetter til Berlino i Diligensen som gaaer i morgen tidlig og haabe nu ogsaa at have Guld med os ... og om Gud vil det, være i Malaga Søndag ... Aften; vi skynde os da til Granada, hvor Dronning, der for Øieblikket besøger Sevilla, vil indtræffe [/] og hvor vi da vist faae flere Festligheder. Glæder du mig med Brev da send det til vor danske Consul i Malaga, skriver De først midt i næste Maaned, send det da til Consulen i Cadiz. Hils Deres Forældre og Søskende og seer De Hartmanns og Provst Ortveds fortæl dem da lidt om min Reisefart og siig at fra Granada skulle faae Brev. Solen brænder i Dag forfærdeligt, jeg sidder bag min Sivmatte og rister mig, ikke en Vind rører sig, her maa jo være et sandt Africa i Sommertiden Igaar var Collin og jeg oppe i Domkirkens Taarn og saae under os Byen og den deilige hrodige Campagne, i Dag har jeg kun i Morgenstunden, med Paraply mod Solen og i de tyndeste Sommerklæder, vovet mig hen over Broen paa den anden Side Floden, deilige Grædepile hang deres Grene mod Jorden, og hele Rendestenen var beplantet med blomstrende Oleander; her myldrede af de maleriskklædte Bønder og Zigeuneragtige gamle Koner, mig saae de paa som et fremmed Dyr. Men nu har jeg vist sluddret altfor længe!

derfor Lev vel, Deres meget hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus