Dato: 25. august 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 25 August 1837.

Kjære Hr Professor!

Det er en Skam af mig, og jeg har ingen Undskyldning derfor, thi nu det er skeet, fortryder jeg det, jeg er rejst Sorøe forbi og er hjemme i Kjøbenhavn. Jeg havde det saa godt i Fyen paa det smukke Lykkesholm, jeg fik der de to første Dele af min Roman reenskrevet, og da det var skeet, kom Længselen over mig at Trykningen kunde begynde og saa foer jeg afsted med Diligensen til Kjøbenhavn, og Bogen kom alt igaar til Bogtrykkeren. Men jeg føler mig saa ene, saa uhyggelig efter at have været hos saa mange, gode Mennesker. Tak for Deres Godhed mod mig i Sorøe, jeg trængte til den, Critikken i Maanedsskriftet havde saaret mig saa dybt. Igaar da jeg kom hjem, saae jeg den ligge i Foreningen og een eller anden Uven havde med Neglen indklammet just alle Hjertestederne, hver Braad stod smukt understreget for de følgende Læsere. Hos Collins fandt de den godt / skrevet og Forfatteren at have ret i "saare meget". Det kan saare mig meget. Nu fortryder jeg, at jeg ikke har svaret itide, nu er det forseent. - Siig til Deres Kone at jeg aldrig skal glemme hendes milde Trøst, hendes kjærlige Deeltagelse. O, hun er et ædelt Væsen, De lykkelige, som eier hende. Ved hendes og Deres Omgang følte jeg mig selv blive et bedre Menneske, mine Følelser bleve mildere, min Tanke renere. Nu er jeg igjen i Bølgegangen og maa have haard Huud paa Hjertet for ikke at forbløde. Hauch skrev mig et hjerteligt Brev til i Fyen, han mener mig det saa godt, han talte i Sorøe til mig om min Fremtid, en Gjenstand, som altid sætter mig i mørkt Lune, han lovede at tale og virke for den hvad han kunde, dog hvad kan der vel gjøres, er det mueligt at faae en Udenlandsreise istand, da vil det være mig det høieste, jeg har nu den Idee at kommer jeg ud, da døer jeg ude, thi vor Herre vil vist / hvad der er bedst for mig! Gid jeg var kjørt til Sorøe og ikke til Kjøbenhavn, da havde jeg dog nydt et Par rolige Dage endnu, suget Opmuntring - - her er den slet ikke! De skal see, man rakker "Spillemanden" ned med, og siger, som sidst: "han har begyndt, som et Barn og ender som et Barn"! - Ja var det Folketro at man kom ind i Poesiensrige, som i det himmelske, saa var det jo meget glædeligt; men Poesiens Rige er vist hiint aldeles modsat, her staae jo flere end een Cerberus ved Indgangen og dette Skildt tyder paa Tartarus. Reisen her hjem var ikke behagelig. Vi vare paa Beltet Onsdag aften i den stærke Storm, Søen gik over Dækket, det var et grueligt Veir, ja saa stærk - at jeg ikke blev søesyg, jeg faaer altid fleest Kræfter naar det ret bliver galt. Hils Deres Søster, og beed Hauch have mig kjærligt i Tanke. Glæd mig snart med et Brev, ret snart. Naar Sneen fyger, kommer jeg maaskee til Sorøe, De vil jo nok have mig? Af ganske Hjerte Deres trofaste

H.C. Andersen. /

[Udskrift:] ST. Hr Professor B. S. Ingemann i Sorø. frit.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 129-32)