H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Adolph Drewsen 2. oktober 1862

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 2. oktober 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Malaga den 2den October 1862.

Kjære Etatsraad Drevsen!

Kjære Ven, er mig dog naturligere at skrive, jeg er i Malaga, boer paa Alameda, den offentlige Promenade og øiner fra min Balkon Africas Kyst; i forgars kom Jonas og jeg kom her til fra det gamle Cartagena paa et ægte skiddent spansk Dampskib, hvor vi bleve ordentligt prellede, da vi nok i mange Tider vare de eneste passagerer paa første Plads, men vi kom her til og vor danske Consuld, en riig ung Mand Hr Scholtz er utrættelig i at vise os opmærksomhed; i Dag har han kjørt ud med os, imorgen gjør han stort Sselskab for vor Skyld, saaledes har han i 24 Aar været for alle Danske, han bør være Danebrogsmand, siig det til Vedkommende! - Hans Kone er svensk, en Veninde af Jenny Lind; deres lille Datter kyssedemig strax, det er det første Kys jeg har faaet af en Spanierinde; jeg sagde Moderen det, og hun blev rød der ved. Vi blive her til Mandag, Jonas vilde strax afsted imorgen til Granada, ene og alene for at faae Breve, jeg har nu ladet telegraphere efter disse og hans synes at slaae sig til Taals, han lever forunderlig i Snegle-Naturen her og i Breve, meest fra Wanschers, altid skriver han til denne Familie, der maa være noget Overordentligt! jeg vil virkelig søge den naar jeg kommer hjem! - Wilhelmine har altid behaget mig! jeg sagde det til Jonas forleden og han var saa elskværdig sandru at sige: det er væmmeligt, det er jo som gamle Grundtvig; jeg har en Fornemmelse af at han betragter mig som Postillonen i Sakgen der sagde: "De er jo en Olding!" - det er mig underligt at høre, da jeg føler mig ung - ja ung som min Reisekammerat, derer meget ældre, i Klogskab og Verden! - "Et Kongerige for et Smiil!" kunde jeg tidt sige, men det Kongerige er ikke til at kjøbe og dog er jeg lykkelig ved at have en Sjæl med mig, som jeg maa holde af, men han er dog ung - saa ung at han ikke tænker paa hvor glad jeg kunde være ved lidt mindre Kierkegaardsk Bindings Værk. Følelsen regner jeg dog for det grundmurede. Viggo har imidlertid den meest hengivne Ven i ham; Viggo er hans Ideal, Viggo maaskee den eneste han kalder Ven. Gid Jonas imidlertid maa blive den Betydenhed jeg ønsker; gid han bære Navnet "Jonas Collin" ind i den Dygtigheds Vei, Deres Svigerfader bragte navnet og jeg vil være glad ved at have seet med ham saa Meget for mig Nyt og Smukt. Gid Viggo eller Einard var med, de kjære to, - ja de vare mig nærmere i Alder - de berørte i det mindste aldrig min Alder, med Hensyn til deres. Deres Brev læste jeg høit for Jonas, som jeg læser alle Breve jeg faaer for Jonas, hans Breve fra Viggo, som alle Breve han faaer, hører jeg intet af, "#der er ikke Noget at meddele" siger han!, knap en Hilsen. Paa Mandag gaae vi til Granada, vi have telegrapheret til den unge Visby om at skaffe os Værelser, da der er overfyldt. Dronningen af Spanien gjør første Gang en Rundreise i sit Land og kommer i disse Dage til Granada; Alt er optaget. Paa Søndag see vi her i malaga en Tyrefægtning. Hils Deres Kone og Sønnerne, Linds og Gottliebs.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Malaga den 2den October 1862.

Kjære Ven!

Tak for Deres Brev, jeg fik det igaar; Jonas og jeg kom hertil i forgaars. Veien fra Alicante til Murcia var den forfærdeligste jeg endnu har kjørt, Veien til Skagen er i sin Slags uendelig bedre! men hvilken Natur! ved Elche kom vi gjennem en mægtig Palmeskov, hvor Dadlerne hang i store Klasser. Granatæbler hang saa store glødende røde; Menneskene vare høist maleriske klædte, næsten endnu de gamle mauriske Dragter. Mad og Drikke er meget godt, kun to Retter kunne vi ikke fordrage, nemlig Blæksprutte stegt i Olie og Suppe kogt paa de smaa almindelige Snegle, der ligge i deres Huus. Røvere have vi endnu ikke mødt her er et fortræffeligt væbned Politi paa Veiene og man forsikkrer at i de sidste Aar er saa godt som aldrig hørt om Overfald; fra Murcia tog vi til Cartagena, og boede første Gang, usselt; De maa vide at det er først i de sidste 10 Aar der i de store Stæder ere komne Hoteller, i Cartagena, der ellers har en mageløs Havn og om nogle Aar vil ved Jernbaner blive en betydelig Stad boer man endnu forfærdeligt, vi havde / Nedsigt til en Brønd og vor Balkon til Gaden berørte næsten Gjenboens Balkon hvor vi saae ind til Familien, der blev dandset og brugt Castagnetter, jeg har opbevaret det i et glødende Digt der er sendt Christian Winther . Her maatte vi vente tre Dage før vi fandt Skibs Leilighed til Malaga, det var et overordentligt skiddent Fartøi, jeg maatte svøbe en reen Skjorte om min Hovedpude, da denne var al for fidtet; men Capitainen var flink, Veiret godt, Delphinerne dandsede om os. Her i Malaga boe vi godt, vor Altan vender ud til den store Promenade Alameda, vi have Middelhavet for os og øiner Africas Kyst. Den danske Consul Scholtz er utrættelig i at vise mig Opmærksomhed, han er gift med en svensk Dame, en Veninde af Jenny Lind, strax den første Dag kjørte han en deilig Tour med os til den protestantiske Kirkegaard, det deiligste Hvilested jeg har seet; hvor Pebertræerne med deres røde Bær, hænge som Grædepile, Palmer vifte og Roser mylrer frem. Igaar gav han os en / stor glimrende Middag, og forud kjørte een af Malagas rigeste Kjøbmænd os ud til sin Villa i Bjergene til en Have han der eiede, den, vilde jeg ønske De saae. Der var en deilig Skygge under Bananer, Gumi-Elastigums Træer; Buegange af Passions Blomster, Graner fra Himalaya, de saae ud som Palmer. Et heelt Huus var her med Canarifugle, beskygget af Palmetræer. Bjergene rundt om vare udbrændte og saae ud som rød Tørve-Aske, Aloer voxte som store Træer i alle Kløfter. Det kostbareste i Haven, sagde han os, var tre fattige Græsplette de bleve ideligt vandede og dog stod det grønne Græs tyndt, pippende frem. Jonas fangede en Tarantella og nogle Andre giftige Dyr; jeg fik nogle slemme Fluestik saa mine Hænder hovnede. Der var en mageløs Duft i de store Citron-Aleer, Varmen var ogsaa til at holde ud, der blæste en Brise; jeg sidder her hjemme / nu i Skjorteærmer, tynde Sommerbuxer og med bar Hals, Jonas er endnu mere afklædt og dog er det nu den friske Tid. I Dag kom Brev fra Fru Thyberg, det var til mig, men den meste Indmad til Jonas! hils hende hjerteligt og lad hende læse dette Brev, thi hun klager, og vist med Ret over aldrig at høre fra Jonas. Imidlertid skriver han stadigt, jeg faaer næsten ikke talt med ham, han er altid paa Udflugter efter Krybdyr eller skriver til Viggo - og Familien Wanscher; Hils Deres Kone, Sønnerne og Jonna, hils Fru Gusta Collin og Theodor, jeg kan tænke at han er høist tilfreds med Carrées Overførelse af den franske Ballet Gisella. Siig Frøken Petersen at Jonas og jeg nok snart ere i Africa, dog neppe paa Vildsviinjagt, som hun mener. Hils Fru Marie Boye og klip ud i et Brev hvad jeg hører der skal have staaet i Aviserne fra mig, jeg gad nok vide hvad jeg har skrevet og man har ladet trykke. Hils Einar og Harald.

Deres trofaste

H. C. Andersen.

[I Marginen af Brevets sidste Side:] Kjærlige Hilsener til den kjære, lidende Viggo.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 630-37)

Malaga den 2den October 1862.

Kjære Ven!

Tak for Deres Brev, jeg fik det igaar; Jonas og jeg kom hertil i forgaars. Veien fra Alicante til Murcia var den forfærdeligste jeg endnu har kjørt, Veien til Skagen er i sin Slags uendelig bedre! men hvilken Natur! ved Elche kom vi gjennem en mægtig Palmeskov, hvor Dadlerne hang i store Klasser. Granatæbler hang saa store glødende røde; Menneskene vare høist maleriske klædte, næsten endnu de gamle mauriske Dragter. Mad og Drikke er meget godt, kun to Retter kunne vi ikke fordrage, nemlig Blæksprutte stegt i Olie og Suppe kogt paa de smaa almindelige Snegle, der ligge i deres Huus. Røvere have vi endnu ikke mødt[,] her er et fortræffeligt væbned Politi paa Veiene og man forsikkrer at i de sidste Aar er saa godt som aldrig hørt om Overfald; fra Murcia tog vi til Cartagena, og boede første Gang, usselt; De maa vide at det er først i de sidste 10 Aar der i de store Stæder ere komne Hoteller, i Cartagena, der ellers har en mageløs Havn og om nogle Aar vil ved Jernbaner blive en betydelig Stad boer man endnu forfærdeligt, vi havde Nedsigt til en Brønd og vor Balkon til Gaden berørte næsten Gjenboens Balkon hvor vi saae ind til Familien, der blev dandset og brugt Castagnetter, jeg har opbevaret det i et glødende Digt der er sendt Christian Winther. Her maatte vi vente tre Dage før vi fandt Skibs Leilighed til Malaga, det var et overordentligt skiddent Fartøi, jeg maatte svøbe en reen Skjorte om min Hovedpude, da denne var al for fidtet; men Capitainen var flink, Veiret godt, Delphinerne dandsede om os. Her i Malaga boe vi godt, vor Altan vender ud til den store Promenade Alameda, vi have Middelhavet for os og øiner Africas Kyst. Den danske Consul Scholtz er utrættelig i at vise mig Opmærksomhed, han er gift med en svensk Dame, en Veninde af Jenny Lind, strax den første Dag kjørte han en deilig Tour med os til den protestantiske Kirkegaard, det deiligste Hvilested jeg har seet; hvor Pebertræerne med deres røde Bær, hænge som Grædepile, Palmer vifte og Roser mylrer frem. Igaar gav han os en stor glimrende Middag, og forud kjørte een af Malagas rigeste Kjøbmænd os ud til sin Villa i Bjergene til en Have han der eiede, den, vilde jeg ønske De saae. Der var en deilig Skygge under Bananer, Gumi-Elastigums Træer; Buegange af Passions Blomster, Graner fra Himalaya, de saae ud som Palmer. Et heelt Huus var her med Canarifugle, beskygget af Palmetræer. Bjergene rundt om vare udbrændte og saae ud som rød Tørve-Aske, Aloer voxte som store Træer i alle Kløfter. Det kostbareste i Haven, sagde han os, var tre fattige Græsplette de bleve ideligt vandede og dog stod det grønne Græs tyndt, pippende frem. Jonas fangede en Tarantella og nogle Andre giftige Dyr; jeg fik nogle slemme Fluestik saa mine Hænder hovnede. Der var en mageløs Duft i de store Citron-Aleer, Varmen var ogsaa til at holde ud, der blæste en Brise; jeg sidder her hjemme / nu i Skjorteærmer, tynde Sommerbuxer og med bar Hals, Jonas er endnu mere afklædt og dog er det nu den friske Tid. I Dag kom Brev fra Fru Thyberg, det var til mig, men den meste Indmad til Jonas! hils hende hjerteligt og lad hende læse dette Brev, thi hun klager, og vist med Ret over aldrig at høre fra Jonas. Imidlertid skriver han stadigt, jeg faaer næsten ikke talt med ham, han er altid paa Udflugter efter Krybdyr eller skriver til Viggo - og Familien Wanscher; Hils Deres Kone, Sønnerne og Jonna, hils Fru Gusta Collin og Theodor, jeg kan tænke at han er høist tilfreds med Carrées Overførelse af den franske Ballet Gisella. Siig Frøken Petersen at Jonas og jeg nok snart ere i Africa, dog neppe paa Vildsviinjagt, som hun mener. Hils Fru Marie Boye og klip ud i et Brev hvad jeg hører der skal have staaet i Aviserne fra mig, jeg gad nok vide hvad jeg har skrevet og man har ladet trykke. Hils Einar og Harald.

Deres trofaste

H. C. Andersen.

[I Marginen af Brevets sidste Side:] Kjærlige Hilsener til den kjære, lidende Viggo.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter