Dato: 2. oktober 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Malaga den 2den October 1862.

Kjære Ven!

Tak for Deres Brev, jeg fik det igaar; Jonas og jeg kom hertil i forgaars. Veien fra Alicante til Murcia var den forfærdeligste jeg endnu har kjørt, Veien til Skagen er i sin Slags uendelig bedre! men hvilken Natur! ved Elche kom vi gjennem en mægtig Palmeskov, hvor Dadlerne hang i store Klasser. Granatæbler hang saa store glødende røde; Menneskene vare høist maleriske klædte, næsten endnu de gamle mauriske Dragter. Mad og Drikke er meget godt, kun to Retter kunne vi ikke fordrage, nemlig Blæksprutte stegt i Olie og Suppe kogt paa de smaa almindelige Snegle, der ligge i deres Huus. Røvere have vi endnu ikke mødt[,] her er et fortræffeligt væbned Politi paa Veiene og man forsikkrer at i de sidste Aar er saa godt som aldrig hørt om Overfald; fra Murcia tog vi til Cartagena, og boede første Gang, usselt; De maa vide at det er først i de sidste 10 Aar der i de store Stæder ere komne Hoteller, i Cartagena, der ellers har en mageløs Havn og om nogle Aar vil ved Jernbaner blive en betydelig Stad boer man endnu forfærdeligt, vi havde Nedsigt til en Brønd og vor Balkon til Gaden berørte næsten Gjenboens Balkon hvor vi saae ind til Familien, der blev dandset og brugt Castagnetter, jeg har opbevaret det i et glødende Digt der er sendt Christian Winther. Her maatte vi vente tre Dage før vi fandt Skibs Leilighed til Malaga, det var et overordentligt skiddent Fartøi, jeg maatte svøbe en reen Skjorte om min Hovedpude, da denne var al for fidtet; men Capitainen var flink, Veiret godt, Delphinerne dandsede om os. Her i Malaga boe vi godt, vor Altan vender ud til den store Promenade Alameda, vi have Middelhavet for os og øiner Africas Kyst. Den danske Consul Scholtz er utrættelig i at vise mig Opmærksomhed, han er gift med en svensk Dame, en Veninde af Jenny Lind, strax den første Dag kjørte han en deilig Tour med os til den protestantiske Kirkegaard, det deiligste Hvilested jeg har seet; hvor Pebertræerne med deres røde Bær, hænge som Grædepile, Palmer vifte og Roser mylrer frem. Igaar gav han os en stor glimrende Middag, og forud kjørte een af Malagas rigeste Kjøbmænd os ud til sin Villa i Bjergene til en Have han der eiede, den, vilde jeg ønske De saae. Der var en deilig Skygge under Bananer, Gumi-Elastigums Træer; Buegange af Passions Blomster, Graner fra Himalaya, de saae ud som Palmer. Et heelt Huus var her med Canarifugle, beskygget af Palmetræer. Bjergene rundt om vare udbrændte og saae ud som rød Tørve-Aske, Aloer voxte som store Træer i alle Kløfter. Det kostbareste i Haven, sagde han os, var tre fattige Græsplette de bleve ideligt vandede og dog stod det grønne Græs tyndt, pippende frem. Jonas fangede en Tarantella og nogle Andre giftige Dyr; jeg fik nogle slemme Fluestik saa mine Hænder hovnede. Der var en mageløs Duft i de store Citron-Aleer, Varmen var ogsaa til at holde ud, der blæste en Brise; jeg sidder her hjemme / nu i Skjorteærmer, tynde Sommerbuxer og med bar Hals, Jonas er endnu mere afklædt og dog er det nu den friske Tid. I Dag kom Brev fra Fru Thyberg, det var til mig, men den meste Indmad til Jonas! hils hende hjerteligt og lad hende læse dette Brev, thi hun klager, og vist med Ret over aldrig at høre fra Jonas. Imidlertid skriver han stadigt, jeg faaer næsten ikke talt med ham, han er altid paa Udflugter efter Krybdyr eller skriver til Viggo - og Familien Wanscher; Hils Deres Kone, Sønnerne og Jonna, hils Fru Gusta Collin og Theodor, jeg kan tænke at han er høist tilfreds med Carrées Overførelse af den franske Ballet Gisella. Siig Frøken Petersen at Jonas og jeg nok snart ere i Africa, dog neppe paa Vildsviinjagt, som hun mener. Hils Fru Marie Boye og klip ud i et Brev hvad jeg hører der skal have staaet i Aviserne fra mig, jeg gad nok vide hvad jeg har skrevet og man har ladet trykke. Hils Einar og Harald.

Deres trofaste

H. C. Andersen.

[I Marginen af Brevets sidste Side:] Kjærlige Hilsener til den kjære, lidende Viggo.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost