Dato: 8. oktober 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

408. Til Henriette Collin.

Granada den 8 October 1862.

Kjære Fru Collin!

Endelig, Gud skee Lov, fik da Jonas igaar Breve fra Dem, de første siden De forlod Genua, han har været meget længselsfuld og nedstemt, der naturligviis ikke gjhør Humeuret til det bedste; jeg fik ogsaa et lille Brev fra Dem, tak derfor, men jeg forstaar ikke deres Udtalelse at [De] ikke tør skrive mig til, jeg kan kun deri udfinde et Skjalkeskjul for at være fri for denne Ulejlighed. Jeg fik forresten igaar et Brev fra Kjøbenhavn, der ærgede mg, jeg havde skrevet H. P. Holst til, han maa have ladet hele Brevet trykke, selv de Ord : »Jeg venter Brev fra dig i Grenada!« dette har en vittig Fyr, der kalder sig Student i Danmark og fortæller om sig selv at han er meget eenfoldig, antaget at det er ham der skulde skrive, thi han er Abonent af Berlings Tidende og troer at det er et Brev til alle Abonenterne; jeg blev gal i Hovedet og maatte dertil betale det tilsendte Brev. Saa vittige og elskværdige er man i Fædrelandet; –Jonas og jeg gik den 16de fra Barcelona efter Dagen forud at have oplevet en frygtelig Oversvømmelse hvor folk druknede i Gaderne. Vi kom til Valencia, der mindst har tiltalt os og kjørte nu ind i Landet til Murcia, en Vei, Ingen gjør sig Begreb om, den var som et opgravet Vadested, Jylland har ikke Anelse om Sligt; Men vi saa en Natur, den Sicilien ikke frembyderen stor Palmeskov, hvor Dadlerne hænger over os i store Classer. Hele Veiens Grændser vare Granatbuske med store tunge Frugter, Markerne et Vildnis af meer end favnhøie Cactus. De malerisk, halv maurisk klædte Bønder behagede os meget, mange Zigeunere saae vi; fra Murcia kjørte vi til Cartagena, hvor vi i tre Dage maatte vente paa Skibs Leilighed og paa et høist snavset Fartøi naaede vi Malaga; den danske Consul der opbød Alt for at gøre os Opholdet behageligt, een af Byens rigeste Mænd Hr Delius kjørte os omkring, vi saae hans Villa, hvor Pebertræerne og Gumielastigums Træer gav Skyge, Palmer vifte, Guldfisk sprang i Canalerne. Vi saae der før Afreisen en Tyrefægtning, gruelig og afskyelig, 13 Heste bleve revne op, saa at Tarmene hang ned paa Jorden, jeg saa fire Tyre falde og kunde da nøies, Jonas blev der til den ottende Tyr faldt, den rev Tarmene ud af Dyret saa de hang om dens Horn, een af Fægterne blev saaret i Læggen, man peeb af ham og tilkastede ham en Krygge. Nu have vi naaet Granada, der er interesant som Rom, Dronningen kommer her imorgen og bliver 6 Dage, vi havde vor Nød med at faae Værelser og Hr Visby mældte os at under 14 Species daglig var ingen at erholde, det blev henved 200 Rdlr høiere Udgift end jeg var beredt paa, men vi kunde nu ikke forandre Reisen og ere her, i en Phantasiens By, vi faae det lidt billigere end der var opgivet og efter Dronningens Afreise fløtte vi op paa Alhambra. Hils Mand og Datter.

H. C. A

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin