H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 20. september 1837

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 20. september 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 20 Sept 1837.

Siden jeg saae Dem og alle Deres kunde jeg have været i Sumpstaden Petersborg, hørt Vandspringene i Alhambras Haller eller gjort Felttog med til Konstantine; veed De hvad, det er længe siden? Men er det smukt at De ikke har skrevet mig til? Skal da imellem sande Venner, Brevene gaae, som et Fjerboldspil, kun naar den ene har kastet, sender den anden sit Slag. De er nu en heel Familie om at skrive, en meget stor Familie der strækker sig fra "Skjoldet"228 til "Hovedvagten"229 og desuden have Godser ved Kanalen, jeg derimod er ene, jeg boer til Leie jeg faaer Penge for mit Manuscript og her maa jeg, det eneste Tilfælde jeg kjender betale Posten til for at han skal være saa god at tage mit Manuskript. Ved alle guddomlige Væsner, forstaae mig ret, det er ikke Udgiften, men det krænkende at maatte give Penge til for at man skal tage mod mit Skrevne. Dog er det ikke dette sidste som har afholdt mig fra at skrive, men det er at De og Deres har været saa meget i min Tanke at jeg syntes ikke at det behøvedes at sende Brevduen afsted, De var jo hos mig; men saa falder det mig med eet ind, det er dog ikke saa ganske net af de gode Venner at de ikke skrive til Dig, een af dem er der vel dog, som tænker saa lidt paa Dig, at Tanken er nok, men at hun maa sætte Liv i Venskabet med et Epistel. Ingen skrive, saa maa jeg nok sende en Mindelse; hvem skal jeg nu skrive til? Deres Moder gav mig det sidste Brev! Bedstemoder holder ei af Brevskrivning, Tante er hos Fru Guldbrand230 og Pigebørnene - ja der er Jette jo født med en heel Svanevinge, har faaet Patent paa at skrive, altsaa til Dem er Brevet, de Andre kan De lade læse det, for - - ja for 2 Skilling, det giver de vel? Det er en heel Gevinst. De seer jeg har Sands for det pekuniære. Iøvrigt har jeg været meget beskjæftiget siden vi taltes ved, jeg har reenskrevet hele min Roman, læste tre Correcturer paa den; iaften er anden Deel trykt færdig. Dernæst har jeg været og er ganske opfyldt af Ideen til et nyt Værk, som fordrer megen historisk Læsning, det er et Arbeide for Scenen, i een for mig ny Art; vi skulle alle have Glæde deraf haaber jeg og mange Taarer, salte Taarer, thi det er, mirabile dictu - en Tragedie. Iøvrigt bliver den neppe færdig før om et heelt Aar, den er ikke saa let at sætte i de brillanteste Folder. Den har i saa høi Grad beskjeftiget mig at jeg ikke har besøgt andre i den sidste Tid end Ørsteds, Collins og Wulfs og af de enkeltstaaende Venner Marmier231 og Christian Voigt. Den fortræffelige Fru Lessøe saae jeg ikke i sex Uger, nu i Søndags, hun var kommet her til Byen, var jeg der. Deres Søster har jeg slet ikke seet, uden i Logen, hvor hun, med Hensyn til mig, spiller la muethe de Portici. I disse Dage har jeg gjort et Bekjendtskab, som mueligt kan have Indflydelse paa min Fremtid, mueligt ogsaa det betyder intet: Statsmenisteren Rantzau-Breitenburg232 , der skal være een af vore meest oplyste Adelsmænd og længe har opholdt sig i Italien, har læst Improvisatoren og er blevet henrykt over Skildringen, han sender mig ved sin Secretair en venlig Hilsen og Tak; paa Grund deraf forærer jeg ham O T, og han læser den. For et Par Dage siden kommer der Bud, for at spørge hvad Tid jeg er hjemme, da Statsmenisteren vilde gjøre mig en Vesit. Jeg besluttede da at gaae til ham, aldrig havde vi seet hinanden, han tog særdeles kjærlig imod mig, jeg maatte spise Frokost med ham og han bevidne[de] mig sin Tak især for Improvisatoren, spurgte mig tilsidst om der intet var han kunde gjøre for mig og jeg sagde da at jeg ønskede at komme til Italien igjen, eller at faae noget vist om Aaret at leve af! Han fandt begge Dele billigt, og lovede at tænke over Maaden at indlede sligt paa, øieblikkelig kunde det jo ikke skee. "Tillader De", sagde han, "at jeg taler med Deres Venner Collin og Ørsted, vi finde maaskee paa Raad, snart gjør jeg dem en Vesit, ved Hoffet er man blevet opmærksom paa Dem. Jeg fik da at høre, hvad jeg nok vidste at hverken Prinds Christian eller hans Gemalinde havde læst noget af mig, først ved en fremmed, ved Franskmanden Marmier, der har skrevet mit Ungdoms Liv for "revu de deux mondes", som han oplæste ved Hoffet, har man tænkt paa den danske Digter; Prindsessen har nu været saa naadig at love at læse Improvisatoren. Rantzau?Breitenburg indviterede mig derpaa at tilbringe saa lang Tid jeg vilde paa hans smukke Gods i Holsteen, næste Sommer. "Alt skal jeg gjøre", sagde han "for at Opholdet der kan blive Dem saa behageligt mueligt !"

Hvad Marmier angaaer da er han i disse Dage blevet forlovet med Oehlenschlægers Datter Maria233 , han har skrevet Oehlenschlægers, Puschins og Tegners Liv, ligesaa mit og det kommer snart i sen af Parises meest læste Journaler, Odense staaer omtalt deri; Ungdomsdagene der, skal have rørt vor Prindsesse til Taarer, Marmier siger, at man i Paris muligt kan falde paa, at bringe mig paa Theatret, men det skeer ikke, der ere lyriske, men ikke dramatiske Situationer i mit Liv. Jeg har, paa hans egen Opfordring givet ham en Skizze af mit Liv. "Men maa hele Europa vide det?" spurgte han og jeg var - vil De kalde det forfængelig nok, til at sige, "jeg hører Verden til! Lad dem kun Alle vide hvad jeg tænker og føler!"- Fra Frøken Bremer234 , Forfatterinden af Tekninger utur Hverdagslivet har jeg faaet et Brev, som Fru Lessøe siger om, at det vilde være et Lyspunkt i hendes Liv at faar et saadant, Brevet er smukt, og hvad der morer mig, med Hensyn til Fru Lessøe, der ikke holder af min Agnete, Frøken Bremer siger om den, "det er en Perle, som jeg er ikke værdig nok til at omtale!" Min Roman: "Kun en Spillemand", er alt under Oversættelse, den kommer ud paa Campes Forlag. Schorn er Oversætteren235 . Marmier har oversat det døende Barn paa fransk, det kommer nok i en fransk Journal; mit Portrait tænker jeg er istand fra Steentrykket til Juul236 , jeg kommer i Størrelse som Chamisso, foran i hans Digte. I en russisk Journal skal jeg være blevet smukt omtalt, lidt efter lidt lysner mit Navn dog op; det er ogsaa det eneste jeg lever for, jeg griber efter Æren, som den Gjærrige efter Guldets Klang, begge Dele er vistnok tomt, men een Ting maa man være begeistret for i denne Verden, ellers falder man sammen og raadner! I forgaars talte jeg med Jomf. Salomonsen, hun saae jo ud som Sundheden selv. Vi have faaet et Stykke paa Theatret Farinelli237 , det er meget dramatisk, det vil sige anden og tredie Act, læs det, saa snart det kommer ud. I Kunstforeningen er i denne Tid to deilige romerske Stykker af Kückler og eet af Constantin Hansen238 . Chr. Winther giver os i Holstes Nytaarsgave for 38 et tydsk Digt: Judith. Paludan-Müllers Trochæer og Jamber ere meget uheldige, hans Forsvar for mig, finde mine Venner uforskammet. Siig mig dog endeligt, kommer Deres Forældre ikke her til Byen? Jeg længes efter dem. Til Dronningens Fødselsdag gives Postillonen fra Lonjumeau239 , og til Kongens: Jødinden240 , til den første er Musikken af Auber, til den sidste af Halevy. Jomf Grahn kom hertil igaar. Den svenske Dandser Johanson som er oplært af Bournonville er for Øieblikket vor bedste Dandser, jeg sætter ham næsten over Bournonville. Overskou oversætter Raimunds: Der Alpenkönig und der Menschenfeind; til Sommer, naar vi sees, thi jeg flyver over Odense til Breitenburg, skal De høre min Tragedie: Dina, men skriv nu snart - f Ex imorgen. Hils dem Alle - Broderen! NB næste Gang skriver jeg moersomt!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus