Dato: 24. oktober 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Malaga den 24 October 1862.

Kjære Etatsraad Drevsen!

Det er Dem jeg maa holde mig til vil jeg høre lidt fra den collinske Familie, den jeg dog er voxet fast ind i, ved glade og ved tunge Timer. De er den Eneste af Familien baade den i Kjøbenhavn, der giver synligt Livstegn til at jeg endnu er erindret; jeg fik fra Engeland eet af disse almindelige Breve, jeg som Digter saa tidt faaer, jeg fik det i Schweitz det var vanskeligt at læse, Jette Collin fandt en Deel ud af det og jeg sagde: naa, det er godt nok, nu veed jeg nok Indholdet! disse Ord har hun taget til Indtægt og i den eneste lille Sæddel jeg fra hende har faaet, skriver hun: jeg har angest for at skrive, jeg veed fra det engelske Brev hvorledes De bryder Dem om Breve! - og saa faaer jeg Ingen, det er altid en Bagdør for at slippe for skrive Uleilighed. I Granada fik jeg imidlertid et Brev fra en Anonym i Kjøbenhavn, han kaldte sig: dansk Student, og var Abonent paa den berlinske Tidende, / i denne har nok staaet af trykt et Brev jeg har skrevet til H. P. Holst, hvori maa forekomme: "jeg venter Brev fra Dig i Granada!" Den vittige Skriver antager at dette er sagt til alle Abonenter og derfor har han skrevet en Deel Sludder, som jeg maatte betale; jeg blev ærgerlig, afficeret, hvilket Jonas erklærede for en stor Egoisme af mig at jeg blev vred fordi som jeg sagde: man tillod, sig Sligt mod mig. Dette har egentligt været den første puniske Krig mellem os, i det han tog fjendtlig Parti. Vi kom fra Malaga til Granada; netop i det Dronning af Spanien, der i denne Tid har besøgt alle Landets sydlige Provindser var her i Besøg. - Vor Consul i Malaga telegrapherede for os til Hr Visby, en Søn af Præsten i store Hedinge, om at skaffe os Værelser; Svaret lød at ved Dronningens Nærværelse var / Alt opskruet i det Utrolige og at under 16 Rdlr dansk kunde vi ikke daglig faae Værelse, der var nu Intet andet end at opgive Granada eller betale og jeg valgte det sidste; 9 Dages Ophold i Granada kostede os henved 200 Rdlr, men vi saae da ogsaa denne By i en Pragt og Glands som i Maurernes Tid. Da Dronningen var reist fløttede vi op ved Alhambra, blev her i 7 Dage; men bleve begge syge i denne forunderlige kolde Luft. Allerede nede i Granada følte jeg mig Morgen og Aften forfærdelig nerveus og febril, Jonas meente at Sligt maatte kunde [overstr: blive] bekjæmpes jeg kan det ikke, uagtet det vist nok med Ret er høist ubehageligt for Andre! nu kom vi op paa Alhambra, Bjergene rundt om laae med Snee, vi kom fra tropisk Varme til stærk Kjøling, fra lunket Drikkevand til iskoldt og vi drak en Deel Vand ovenpaa den hede spanske Viin, / men jeg var uendelig nerveus og forfrosset, imidlertid slæbte jeg mig dog en Dag ned til Granada for at faae varmere Luft, - da jeg udaset kom tilbage fandt jeg Jonas tilsengs i stærk Feber, han forlangte en Læge, jeg løb i stor Angest strax ned til Granada og fik ved een af vore spanske Venner en Læge der gav os tre Besøg. Han beroligede os og sagde at det laae i Luft Forandringen og at Vandet her indeholdt meget Kalk næste Dag var Jonas noget bedre, jeg havde hele Natten saa godt jeg kunde hjulpet ham, men nu fik jeg en voldsom Diareh, vi laae da begge! det var en ynkelig Tid. Da vi kom op tog vi strax Plads i Deligensen til Malaga, en rædsom Tour, med Børn i Vognen, Børn der gjorde Alt hvad Børn kunne gjøre, det var ikke til at udholde. / Igaar morges kom vi her til Malaga hvor vi have det deiligste Sommerveir og begge to det bedste Befindende. Paa Tirsdag den 28 gaaer Dampskib til Gibraltar, med det tage vi afsted og ere da, om Gud vil, omtrent den første November paa afrikansk Grund, jeg har allerede mældt den dansk, -engelske Consul at vi komme til Tanger. - Jonas glæder sig, troer jeg, til denne Tour, som jeg ene og alene gjør for hans Skyld, da jeg hellere seilede lige til Cadix. Viggo har i ham en tro, beundrende Ven, med Inderlighed taler han om hans Befindende og Prøvelse. Han er i disse tre Maaneder, synes mig mærkeligt udviklet i sit Ydre, har faaet Skjæg, er bruun som en Tater, kunde jeg bare faae ham rigtig Ungdoms glad, han er saa forunderlig indadvendt, og uagtet han paa denne Reise nærmer sig mere til mig end paa den forrige, er det dog ikke som jeg ønskede det; hver har nu sin Natur, hans er imidlertid sund og god og jeg tænker at Familien / faaer Glæde af ham. Gid at De kunde gjøre denne Reise med, uendeligt Meget vilde glæde Dem og jeg vilde være glad i Deres Glæde, det er saa deiligt at see Folk kunne bryde varmt og levende ud. Her ved Malaga ere en Mængde deilige Haver, hvor Gumi[overstr:træet]elastigums Træet, det vi hjemme have i Potte, her pranger i Aleerne; Pebertræerne hænge som Grædepile, Citrontræer med deres store grønne Frugter ere plantede som vore Frugthaver. Den protestantiske Kirkegaard ved Malaga er den deiligste Plet! i Granada, hvor jeg tænkte paa at døe, beskjæftigede det min Tanke, om dog mit Legeme kunde blive bragt til denne Kirkegaard. Hvad der i Spanien overrasker mig er den mærkelige ringe Fremtræden af den Catholske Kirkes Ceremonier. Klosterne veed De, ere hævede, Munkene forjagne, ikke een har jeg seet. Dronningen er meget afholdt, der skeer meget Godt under hendes / Regjering, derfor er hun ogsaa ved Besøget modtaget med Jubel og Begeistring i alle Landets Dele. Spanien gaaer frem med Kjæmpeskridt, de nyere Digtere behand[l]e nu fædrelandske Emner, nyelig er en Scene af Cervantes Liv bragt paa Theatret og har særdeles tiltalt. Tyrefægtnimgerne disse raa, afskyelige Forlystelser ville blive afskaffede, der er allerede indgivet Ansøgninger derom. Tænk, ved Festlighederne i Granada, dræbte een Tyr ikke færre end 28 Heste. Hornene stødes ind i Bugen paa de arme Dyr, Indvoldene vælte ud; jeg har seet Heste endnu bære deres Rytter efter at have tabt et stort Stykke af sine Tarme; tidt flænges de saa Blodet sprøiter ud over Tilskuer-Skranken; de arme Tyre lide ogsaa; Spyd og Kaarde jages dem ind i Halsen, enkelte brøle og skumme i Raseri, jeg har seet dem sætte over Skranken ind mod / Tilskuer Pladsen. En Toreador fik Tyrens Horn ind i sin Læg, den blødte, hovnede voldsomt, Manden humpede og nu tilkastede Folke-Vittigheden ham en virkelig Krykke. Glæd mig med Brev i Sevilla, send det der til den danske Consul. Lad mig vide om Bøytners fik betids Visen jeg skrev til Wiehes Guldbryllup; lad mig vide hvorledes den ny illustrerede Eventyr Udgave tager sig ud, det er den der har givet mig Reise-Stipendium her til Spanien. Da jeg kom til Malaga laae her 24 danske Skibe i Havnen alle med vort smukke Flag, jeg blev ganske vaad i Øinene. - Hvorledes seer det ud hjemme; Fred eller Krig? Jeg haaber paa Freden. Det er nu Midnat, jeg er træt, det maa De ikke være ved at læse mit Brev, som jeg beder Dem ikke at lade andre læse heelt, uden Deres Kone, derimad stykkeviis kan De læse for Venner.

Lev vel! hils dem Alle.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 638-45)