Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 1. november 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Just Mathias Thiele
Sprog: dansk.

Gibraltar den 1ste Nov: 1862

Kjære Ven!
Det er netop i Dag en Maaned siden at jeg i Malaga modtog deres inderligt velkomne Brev; tak derfor! nu faaer De igjen en Skrivelse og det fra Europa saa syd paa, den kan skrives; jeg er, som Overskriften viser paa engelsk Grund i det spanske Land, jeg har tæt ud for mig de mørkeblaae afrikanske Bjerge og haaber om Gud vil, i morgen ved denne Tid er ovre i Tanger hvor jeg med min Reisekammerat er indbudt af den engelske General-Konsul at boe i hans Huus. Hr Hay er tillige dansk Konsul og gift med Frøken Carstensen fra Kjøbenhavn saa at jeg vist der vil finde et hyggeligt Hjem de Dage jeg tumler mig der. Mit forrige Brev fik De nok fra Barcelona, senere har jeg besøgt Valencia, Alicante og Murcia, hvis omegn i Natur-Skjønhed overgaar Alt hvad jeg før har seet; den prægtigste / Palmeskov løftede sig, Markerne var et Vildnis af Aloer og Cacter, Sligt har jeg ikke seet hverken i Syd-Italien eller paa Sicilien, vel er Naturen riig rundt om Malaga, især i Haver, men Intet her overvældte mig som Egnen om Murcia og Skuet der af de maleriskklædte Mennesker. Zigeunere vare her fuld op af; dog i Malaga saae jeg Een med nordisk blaa Øine og ravnesort Haar, det var et deiligt Syn. Opholdet i Granada just paa den Tid Dronningen var her, blev utroligt dyrt, langt dyrere end min Kasse tillader, jeg maa i det mindste nu forkorte Reisen paa et Par Uger, for at bringe Ligevægt, men jeg havde ogsaa andre Fortrædeligheder i Maurernes gamle By; en lille Guldkjæde hvorpaa jeg havde (i Smaat), alle mine Ordner, og mellem disse "en Nordstjerne" Øehlenschlæger havde baaret og givet mig, forsvandt, jeg faaer / den aldrig igjen og har været meget bedrøvet derover; dernæst blev baade Collin og jeg sløie da vi vare fløttede op paa Alhambra; han er nu aldeles vel, jeg skranter lidt. I Malaga saae jeg en betydelig Tyrefægtning, en endnu større blev givet i Granada under Festlighederne der, men det er et raat, hæsligt Skuespil. Een Tyr rev 28 Heste ihjel, Hornene gik ind i Bryst, Bag eller Side, Indvoldene slæbtes hen af Jorden, de dræbte Dyr laae som Aadsler paa Arena, men snart ville disse Forlystelser blive afskaffede, hele denne dannede Deel af Folket er imod Tyrefægtningen. - Det er ganske Egent at komme fra de spanske Byer midt ind i engelsk Komfort, engelsk Sprog, hele det for os Nordboer Beslægtede og Hyggelige som Engelænderne have; her i Gibraltar forekommer det mig som om jeg var mere hjemme end i det spanske Land og dog er Naturen saa aldeles tropisk, de forunderligt blandede Blomster, / de hængende Pebertræer, denne overvældende Fylde af Aloer og Cactus og endelig den varme Sol nu i November, alt dette mælder om Gjenbo-Kysten til Africa. Det er utroligt alt hvad denne Klippe rumme: igaar kjørte Collin og jeg en Tour omkring den (eller for en Deel oppe paa den); vi tog første Vei ud af de trykkende Fæstningværker, hen ad snævre slyngede Veie ud paa den flade Landtunge der forbinder Klippen Gibraltar med det franske Høiland, Alt var udbrændt og tørt kun et Par Aloer med favnehøne blomstrende Stængler løftede sig ved Veien, vi kjørte hen til den nærmeste lille spanske grændseBy, vendte saa om og tog Vei over Muren!, "kjørte paa Volden" vilde vi sige hos os hjemme, og kom nu ud i en heel have-Natur, en stor Promenade med den Pinje begroede Klippe paa den ene Side og Havet paa den anden. Denne Promenade forbinder to Byer, den nordligste det saakaldte Gibraltar, det sydligste den By Engelænderne kalde "Syd", og Spanierne "Europa". Vi forlod tilsidst vor Vogn, steeg høit op paa de graae / forvittrede Klipper; dybt under os slog Brændingen ind i dybe Huler, Søefuglene fløi der ud og ind, Vandet var saa mørkeblaat, og Bjergene ved Ceuta løftede sig med saa skarpe Konturer at man saae hver Bøining, hver Spidse. Vilde Agurger voxte hen over Klippen, her var en forunderlig Eensomhed. I Dag have vi været oppe i Gallerierne, seet de forbausende Klippesprængninger, jeg maatte imidlertid efter at disse vare seete vende alene om, da jeg følte mig saa angrebet, Collin og vor danske Consul ere stegen op til det gamle mauriske Taarn og endnu ikke vendte tilbage, imidlertid sidder jeg her og lader Pennen løbe, (De maa endelig ikke lade dette Løb trykke!). Brevet vil jeg slutte og afsende fra afrikansk Jordbund; om Gud vil er jeg der imorgen og før den 9de kunne vi derfor ikke finde Leilighed til Cadiz, uden at vi vende her tilbage til Gibraltar hvorfra saa godt som dagligt gaae Dampskibe. - /

Tanger den 3 October. 1862.

Nu er jeg i Africa, i Storkens Land og hvor Løverne gaae paa fire been, ja de vove sig endogsaa en enkelt Gang, rimeligvis som vildfarende herop til Nordkysten; her ved Landstedet hos Sir John Drummond Hay har for en Deel Aar siden i det mindste Een viist sig. Men jeg begynder ikke med Begyndelsen og det skulde jeg. Igaar morges tog Jonas Collin og jeg fra Gibraltar og Klokken eet om Middagen var vi ved Tanger hvor Maurerne vadede ud i Vandet og slæbte os og vort Tøi, alt paa deres Nakker, under Skrig og Raab i Land; mit Brev der mældte vor Ankomst var ikke indtruffet, vi maatte altsaa selv prøve hele denne voldsomme Overvælden den fremmede har at prøve ved at komme i Land paa de barbariske Kyster. Vi fandt i Hr Drummond=Hays Hotel hans Secretair der sagde os hvor / velkomne vi vare men at hele Familien endnu var paa Landet; snart blev imidlertid hentet Muulæsler og at Ride ud i Bjergene til vort nye Hjem begyndte, det var mageløst interesant, Intet i Spanien har i den Grad opfyldt mig som Naturen her, som disse brogetklædte halvvilde Mennesker at see til. Klokken tre naaede vi Landstedet der har en stor Have og fra mine Vinduer seer jeg hele Gibraltarstrædet og dernæst ud i det store rullende Atlanterhav. Collin og jeg have tilfulde Indtrykket af at vi ere velkomne og leve i engelsk Comfort midt i denne vilde store Natur. Fru Hay taler dansk med os, hendes Mand. Fransk med Collin og Engelsk med mig, dette sidste Sprog falder mig lettest og det er underligt naar jeg skal bruge det, falde Ordene som fra Himlen ned til mig, man forstaaer mig og jeg ligesaa hvad der siges mig; paa Torsdag tage vi alle ind til Tanger, da er der / stort Markede, Folk fra det Indre af Landet komme med Deres Varer. Dette mit Brev er naturligviis kun skrevet for Dem og Deres, jeg lader Pennen løbe som den vil, Ordene falde som de kunne. Hils kjærligt Deres Kone og Børn, lad deres lille Datter ogsaa faae dette Brev til at læses af Frøken Ørsted, at hun og hendes Moder kunne vide hvorledes jeg har det i "en anden Verden." Lad mig i Sevilla finde Brev fra Dem, sendt der til dansk Konsul, men udsæt det ikke for længe med at skrive. Bring Excellensen Tillisch min Hilsen ligesom Hr Scharff og Eckard; i Granada fik jeg Brev fra dem begge og har skrevet igjen. Seer De Drewsens da hils! i &Dagbladene" læste jeg forleden ovre i Gibraltar og er altsaa med selv i Theater Repertoire. Gid at De, om kun en Timestid var her og saae denne yppige Hede=Natur, med Lyngblomster, Viftepalmer, blomstrende Myrter rundtom. I dag er Solen deilig varm, i Nat var Luften kold da frøs jeg under to Uldtæpper. Lev vel!

hjerteligst

H.C.Andersen.

(Venstre margin:) et Par Ord lægger jeg ved til Etatsraaden.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus