H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior 12. november 1862

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 12. november 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Cadix 12 Nov: 1862.

Kjære Fru Melchior!

Det var en stor, en deilig Overraskelse at faae Brev fra Dem, tak! uendelig megen Tak fordi De skrev. Deres Brev var saa rigt, saa hjerteligt, saa godt, det førte mig hjem i Deres hyggelige Stue, hjem i Deres Kreds. I forgaars kom jeg her til Cadix, een, som det synes mig, kjedsommelig By; lange lige Gader, hvidtede Huse med grønmalede Altaner, det seer ud som de hvide Mure vare behængte med grønne Fuglebuure, og her er koldt, koldt som jeg havde det oppe ved Alhambra hvor Vinden blæste henover Sneen paa Sjerra nevada. - Jeg kommer nu senest fra den afrikanske Kyst hvor jeg i det marokanske har tilbragt otte høist interessante Dage; jeg maa næsten regne disse for Bouquetten af den hele Reise. Med min unge Ven, Jonas Collin, kom jeg fra Malaga til Gibraltar, der fandt jeg en Skrivelse fra den engelske Minister Resident i Tanger, Sir John Drummond Hay, der er gift med den danske Frøken Carstensen, han indbød mig med min Reisekammerat, naar vi kom derover, at boe hos sig, vi kom og fik den hjerteligste Modtagelse, havde al engelsk Comfort og Fornemmelse af at være velkomne; de første fire Dage tilbragte vi ude paa Ministerens Landsted Rawensrock, der ligger paa Kysten ud imod Atlanterhavet; rundt om var et Vildnis, men et Vildnis af blomstrende Myrter, favnehøie Spanskrør og mægtige Cacter. Viftepalmer og Laurbær dannede Kratskov; Schakalerne hylede om Aftenen, her var god Vildsviin Jagt. Hele Husets Besætning gik maurisk klædt, de fleste talte kun arabisk. Den sidste Deel af Ugen boede vi inde i Byen, det var just Markedstid, Folk fra det indre af Landet, især fra Susa, kom med belæssede Kameler; der var et Liv, men man gik som mellem Vilde, de fleste havde Sækketøis Burnusser og Quinderne gik indsvøbte lige til det ene Øie. Sir Drummond Hay præsenterede os for Paschaen, der modtog os ved Indgangen til Slottet, vi bleve trakterede med Thee i en Sal bygget i maurisk Stiil ligesom Salene i Alhambra. Med et fransk Krigsdampskib kom vi fra Tanger til Cadix, men om Natten, løb vi ude i Havet paa en Grund, vi kom snart igjen løs, men jeg er blevet stærk forkjølet, i det jeg meget lidt paaklædt , og uden Hat løb op paa Dækket, da jeg mærkede at der var Noget paa Færde. Reisen i Spanien har ikke været saa besværlig som jeg frygtede, kun til Opholdet i Granada knøtter sig flere ikke behagelige Erindringer, først var Opholdet her saa opskruet dyrt, da Dronningen besøgte denne Stad, at jeg i Hotellet maatte for ni Dage betale hvad jeg har beregnet at give ud i en Maaned og maa altsaa for at bringe Ligevægt i Penge Balancen, forkorte mit Ophold i dette interessante Land; dernæst blev baade Collin og jeg syg, maatte søge Læge, i det Vand og Luft her særdeles angreb os, endelig mistede jeg hvad der ikke tilfulde kan erstattes, en lille Guldkjæde hvorpaa i Smaat alle mine Ordener hang, eet af disse: "Nordstjernen" havde jeg faaet af Øehlenschlæger der havde baaret den; det var dernæst ogsaa et Tab af 100 Rdlr. Disse Erindringer fra Granada hører til de som trykkede mig lidt. Jeg har seet Tyrefægtning, det er et hæsligt Skuespil og jeg haaber og troer at det snart vil afskaffes. Ved Festlighederne i Granada, dræbte een Tyr alene 28 Heste. Det er et fælt Syn at see Tyren løbe sine Horn ind i Brystet eller Bugen paa Hesten, slæbe Indvoldene ud. Blodet saae jeg sprøite paa de nærmeste Tilskuere. Deiligst af Alt var mig Omegnen af Murcia hvor jeg kjørte gjennem en mægtig Palmeskov. Ved Malaga ere deilige Haver og en Kirkegaard hvor man faaer Lyst til at slaae sig til Ro. Imorges hørte jeg her i Cadix at allerede i Mandags var Skibet Birgitte Melchior indtruffet; i det jeg strax efter gaaer paa Gaden, tiltaler mig en dansk Mand, det var Capitain Harboe, han havde allerede i Mandags mødt mig, men troet at det var en Mand der nærmest lignede Andersen, ikke vidste han at jeg var i Spanien. Da han nu kom ombord talte han om denne Lighed og erfarede da at jeg virkelig var i Spanien. Han bød mig strax ombord, men det blæste stærk og jeg har faaet saa meget af Søen, at jeg nu, da jeg havde talt med ham i Land, foretrak at blive paa det Tørre. Imorgen tidlig reiser jeg med Collin til Xeres de la Frontera og derfra til Sevilla. Bring Deres Mand min kjærligste Tak for de venlige Ord han sluttede Deres Brev med; hils Børnene, de Store og de Smaa ogsaa Frøken Zahle beder jeg hilses. Dette Brev lader De nok Deres Svigerinde Fru Therese Henriques læse, ogsaa fra hende har jeg her i Cadix faaet Brev, som jeg er meget taknemmelig for, senest har jeg skrevet til hende fra Tanger. Et Par Ord til Fru Zinn tillader jeg mig at lægge ved, det er for at glæde hende med at jeg her i Cadix har seet hendes Søn, De tilgiver iøvrigt at dette Brev ikke er frankeret; der kan fra Spanien ikke betales for Breve hjem, ligesom det heller ikke nytter at De betaler hjemme, det er ikke saaledes ordnet i Postvæsnet. Glæd mig igjen med en lille Skrivelse sendt til vor danske Legation i Madrid, der kommer jeg ind i December; man siger at jeg der vil finde det koldt som i Danmark, men savne alle de danske Beqvemmeligheder, bliver det mig for koldt skynder jeg mig fra Høisletten ned hvor der er lidt lunere. Alt hvad de meddelede mig om Deres landlige Hjem, om Udflugten til London, glædede mig særdeles; naar nu Gud vil at vi sees og det er en smuk Dag, da kommer jeg ud paa Landstedet! meget har jeg at fortælle, derimod har jeg endnu ikke skrevet Noget uden et Par Digte, men der rører sig Stof til en heel Roman, hvor jeg i det mindste har Ideen til at kunne sætte Danmark og det Danske sammen med Spanien og det Spanske, lade Handlingen vexle i begge Lande og derved faae en Modsætning. Vil De fra mig lykønske Deres Mand til den modtagne Ridderorden, vil De særdeles hilse Deres Svigerinde Frøken Melchior; og nu maa dette Brev flyve over Hav og Land til det kjære Hjem, jeg ved det Skrevne bliver seet paa med milde Øine, seet paa af kjære Mennesker der have Deeltagelse og Hjertelag for mig.

Hjerteligst og ærbødigst

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad