Dato: 14. november 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Harald Scharff
Sprog: dansk.

Sevilla 14 Nov: 1862

Min trofaste kjære Ven!

Barberen i Sevilla har jeg i dette Øieblik besøgt, den virkelige Barbeer i Sevilla, ikke ham som har Sjæl fra Rosini, men som Skabelsen stemplede: Barbeer i Sevilla! dette være min Vignet, De seer jeg er i Sevilla; det er en deilig By, jeg kom her igaar fra det kjedelige Cadiz, boer i Tonda del Londrez paa Pjaza del nueva der har en doppelt Alee af Orangetræer, Apelsinerne hænge der i stor Mængde, Luften er mærkelig blaa, i ni Maaneder faldt ikke en Draabe Regn, Solen skinner varm, som hos os om Sommeren og dog føle vi det koldt nu, alle Mennesker svøbe sig i Slæng Kapper, jeg fryser, og hjemme vilde man kalde det Sommer. I Dag har jeg seet det mauriske Slot L'Alcazar, det opfyldte mig meer end Alhambra, det kan ikke beskrives, læser De "Tusind og en Nat" og føler Dem der hos Scheherasade i Orientens underfulde Aladdins Slot, da er De i L'Alcazar. De tunge Marmor Søiler synes at svæve, Væggene ere af Marmor, see dog ud som Kniplinger paa Brocade. Haven er en Aramidas fortryllende Have og Smaapigerne jeg der saae - var hver en Aramida; man brænder op, man døer, man kommer aldrig hjem!, Alt er Glød, Alt er Ild! dog det er sandt jeg fryser, jeg fryser i Virkeligheden i det jeg skriver dette, eller glødede mit Brev saa at de fik Illumination paa Hernistersplads. Hils Christian Winther og hans Frue, naar De kommer der. Mit Digt jeg sendte Dem og som De beklager at han nu ikke kunde optage da det var for seent, maatte ikke trykkes, det skrev jeg i Brevet til Dem, see kun efter! jeg er glad at han ikke fik det; samme hører til en Samling af Digte jeg selv vil benytte. Deres Brev var saa velsignet, var saa ganske det umiddelbare Udtryk af Dem selv! hvor er De dog naturlig, god, og velsignet! gid jeg havde Dem hos mig, hvor vilde jeg da ret nyde denne Reise; Collin er et fortræffeligt Menneske; men vi to er i en Deel forskjellige, vi leve ogsaa for meget adskildte; han, paa sit eget Værelse, altid i sine Studier og jeg beundrer hans Flid og Iver; kun ved Middagsbordet, i Diligencen og paa Dampskibene sidder vi hinanden nærmere. Jeg holder meget af ham, han vistnok ogsaa af mig! og det jevner mangen Forskjel i Characteer og Alder. I Afrika tilbragte vi 8 høist interessante Dage, De kan læse derom i Brevet til Eckardt. Fra Dem og ham venter jeg Brev i Madrid, sendt til vor danske Legation, Baron Brockdorf er der Minister. Roserne blomstre endnu i Spanien; gid at jeg kunde lægge et Par af dem jeg har plukket, her i Brevet, men det gaaer ikke, det blev for tungt, man vilde sige: Roserne havde Crinoline!, (Jeg haaber at Eckardt ikke misforstaaer mig, De forstaaer mig nok!) Hils Professor Wintheres fra mig! hils Juliette og Sophie Price, glem ikke Henriques.

Deres trofaste H. C. Andersen.

Dette mit Brev viser De Ingen uden Eckardt! -

.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 12, 108-10)